Rummelighed vs Ensartethed

Måske kunne vi lige bruge et par minutter på at tale om rummelighed? Nej, jeg har ikke noget konkret at hænge det op på, og nej jeg hentyder ikke til noget, nogen eller mig selv. Jeg læste bare nogle debatter i avisen i forgårs. Og blev træt af tonen. Selvom jeg synes debat er godt.

Læs kun videre, hvis du orker.

Men jeg er ved at være sådan lidt træt af den der kvindeting med at vi allesammen skal være så ens. Vi rykker sammen i klynger, der mener det samme som os om alting og regner så bare med at det er sådan verden hænger sammen. Selv fik jeg et wakeupcall, da det gik op for mig, at jeg INGEN kender der kunne drømme om at stemme på dansk folkeparti (med vilje skrevet med småt), og derfor slet ikke fattede at der var nogle der stemte på dem. Og selvom jeg er så uenig med df at jeg bliver fornærmet når de siger noget, så er jeg jo vel nødt til at være rummelig når andre faktisk synes at netop det parti har fat i verdens længste ende. Ikke? På samme måde som jeg forventer at andre er rummelige når det går op for dem, hvor mit kryds sidder. Så derfor skal jeg nok give dem de store bogstaver tilbage næste gang, jeg skriver om dem.

Kvinder diskuterer bare ikke – vi er stille i stedet. Måske er det faktisk fint (jeg praktiserer rummelighed, kan du nok mærke), men jeg er i tvivl.

For den der tier samtykker.

Så jeg ville ønske at nogle flere ville slå i bordet og kræve rummelighed i stedet for at rynke på næsen når nogen serverer den ene eller den anden slags babymos. Eller når nogen vælger den ene frem for den anden lidenskab – det være sig retrotapet (ja, det er pænt, og jeg beundrer gerne looket hos andre, jeg skal bare ikke bo med vægge som i mit barndomshjem), designermøbler (ja, de er smukke, og jeg beundrer dem gerne hos andre. Jeg sætter mig også frydefuldt i dem, men jeg vil bare hellere spare op til en ferie under nogle palmer med en drink i hånden) eller Mummikopper (nej, jeg kunne heller ikke selv lade være med at falde for dem, og er stadig alt for glad for dem til at kunne påstå at jeg har virkelig god og gedigen smag. Jeg ønsker mig desuden skammeligt nok flere i julegave) Vi bliver aldrig ens – men det er heldigvis heller ikke meningen. Derfor kan vi vel godt vise omsorg og rummelighed overfor hinanden.

16 Comments
Previous Post
Next Post