
Et tegn på at efteråret er slut og vinteren er begyndt, er de stakke af bøger, der ligger på mit værelse / kontor / roderum, hvor jeg sidder og arbejder. Efterårssæsonen var for vild i år, og jeg er simpelthen så lykkelig for at en del af mit arbejde handler om at læse, læse, læse.
Et andet tegn på vinter, er at rigtigt mange mærker tristessen krybe ind. Så helt ærligt; vi må lige huske at passe lidt på hinanden. Yep; det er jul, men ikke alt er idyl og lykke for alle. Jeg kender for tiden fire, der er nede med stress, depressioner og ting, der er endnu værre. Heads up og hold om hinanden (dem der vil, forståes.). Jeg mener i virkeligheden bare at vi lige skal huske omsorgen selvom december også er latterlig vanvittig travl. Og nej, jeg kan ikke tillade mig at bestemme noget. Jeg siger det bare…
Ville ønske, at det var en del af mit job at læse bøger. Det er det måske også, men nogle gange er det så som så med lysten til at læse bøger om industrialiseringen, Platon, engelsk grammatik og så videre….Og nu er barsel slut om 2 dage.
Og ja, det handler om at være lidt large med jule-stemningen og give en krammer, hvor der er behov. Sidste år var min egen mand ved at gå ned med stress i det lange efterår, og jeg kæmpede mig igennem sneen i det nye år med alt for meget arbejde, jeg ikke kunne finde ud af at sige nej til og en baby i maven. Der var dårlig samvittighed på alle fronter………
I år skal der være plads til juleri og glæde – trods børn med snot, dårlig mave og mellemørebetændelse…..