Jeg sidder lige mellem to møder og burde svare på mails (og går straks igang), men må lige holde lidt fast i eftermiddagen. Vejret er stadig for sindssygt, fortorvene er alt for glatte og det er så koldt at jeg overvejer om min varme frakke bør være en pels. Bortset fra det er det en af de gode dage: Har haft møde med ny og virkelig spændende kunde, som jeg glæder mig over at arbejde sammen med, og bedst af alt: Min LILLEsøter fylder 26. 26! (Er du klar over hvor gammel jeg så er? jeg bliver fireogfuckingtredive næste gang! Kan du huske dengang man stadig vidste hvor man gik i byen? Når man stod der og korsede sig over at dem der var mindst 30, stadig gik ud og stod fulde på dansegulvet? Dengang hvor 30 stadig var tusind år væk?)
Du ved det sikkert godt: Man må ikke skrive for meget om andre mennesker i sine blogindlæg, så dette indlæg, der bør være om min søster, handler i stedet om mig: Hun er nemlig faktisk den første store gave jeg fik. Jeg glædede mig så meget over at hun var på vej at jeg holdt op med at sove om natten (seriøst) men i stedet sad ret op og ned i sengen og glædede mig til hun skulle komme. Jeg var næsten otte og havde faktisk opgivet håber om at jeg nogensinde skulle blive storesøster. Men det blev jeg, og Anne-Sophie (som nu er gift, voksen og har et andet fremmed efternavn) lærer mig stadig ting, jeg aldrig har overvejet jeg manglede at vide. Så ja det sner, ja, det er eftermiddag og ulvetime, og nej, Elias har da på ingen måde (HAHAHA) sovet igennem i nat, men det er en god dag.
Ahr hold op Julia – jeg har ikke rigtigt været i byen i to år snart, da jeg ligesom ikke lige er kommet til det efter graviditet/barsel og nu fylder jeg snart 30 og aner ikke om Vega stadig rykker og frygter netop om jeg bare er blevet én af de der, der bare er lidt for gammel… Men så er der nogen, der mener at 40’erne er de nye 30’er. Donno. For mig var de der 26 år faktisk turning point. Der begyndte jeg for alvor at føle mig ikke-rigtig-ung-med-de-unge-længere. Alder er en underlig én.
Et stort tillykke med din søster og hendes 26år.
Dejligt, at du har haft en god dag. Min dag har været rimeligt begivenhedsløs. Men jeg kom lige helt på barrikaderne over et af indlæggene her på bloggen (Under det om Solidaritet fra i går), og det har ikke ligefrem gjort mig i godt humør, men det har fået mig til at tænke over nogle ting. Eksempelvis hvor svært, det er at navigere i den her familie-logistik. Beklager, at jeg har skrevet VERDENS LÆNGSTE indlæg. Kunne bare ikke holde det i mig.
26 var nu en dejlig alder. Der var jeg gravid med vores datter. Stor og mægtig – og fuldstændig lykkelig over, at hun var i min mave, at det lykkedes. Det er længe siden…..Der er kommet lidt flere rynker til siden da, og brysthøjden er faldet adskillige centimeter. 🙂 Men 31 er nu heller ikke så slemt endda…
Julia – jeg har fulgt med på din skønne blog i laang tid – og NU fik jeg en åbenbaring! Søde Elias er jo slet ikke dårlig til at sove – nææh – han sidder jo bare vågen og venter på en lillesøster! Prøv at give ham sådan én, så tør jeg vædde på, at han lægger sig til at sove 🙂
Jeg er heldigvis den yngste af 4 søskende – så der er altid nogen, der er ældre end mig 😀
Og enig med Bitten – 26 er en skøn alder, der var jeg også gravid med min søn (uuuung mor, når man bor her på Østerbro)
Sjovt nok slog det også mig ret hårdt, da min lillebror blev 30. For det kunne han jo ikke være, når jeg mentalt stadig var sådan ca. 28.
Men – mest af alt vil jeg ønske din søde søster tillykke med dagen. Jeg er glad for at have mødt hende på den fantastiske workshop (hvor jeg lige har fået lov til at tilmelde mig den udvidede version – yeah!)
Kh og hurra for de små og fantastiske søskende – også når de bliver ældre
/Kathrine
Jeg syntes Charlottes kommentar er sjov og meget rammende…
🙂
KH C
tillykke med din søster 🙂
jeg er desværre ene barn og ville ønske jeg havde en søster eller bror … eller det vil sige min far fik 6 andre børn med andre kvinder og desværre kender jeg ikke mine halv søstre og bror lidt øv …
jeg er 48 år jeg går stadig i byen og drikker mig en kæp i øret hehe
og heldigvis fik jeg 5 børn så helt alene er jeg ikke 🙂
Jeg bliver også 34 næste gang og det var ok at blive 30 og 31 og 32 og sågar 33, men 34(!!)?? Da det gik op for mig, kunne jeg mærke det i hele kroppen som en afmattelse. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig selv som en i slutningen af 30’erne, endsige som 40 årig.
Og jeg begynder at forstå min faster, der påstår, at hun føler sig ung inden i men ser gammel ud udenpå (jeg mente dog, da jeg var barn, at hun havde misforstået noget).
Og så er der en masse pjadder om, at alternativet ville være meget værre, og ja, det ville da være værre, hvis man ikke var her; men derfor må man nu godt gispe over, at man født i et årti, der for unge mennesker lige så godt kunne ligge under krigen som det kunne i 70’erne som det gør.