Det har været en dejlig weekend, og ugen tegner også rigtig god, og jeg kickstarter lige med en lille bekendelse… Elias er nemlig i gang med at lære så mange nye ting, og jeg kan mærke at verden bliver større for ham. Meget større! Der er også ved at ske noget med nødvendigheden af rytmer og rutiner – vi er på vej ud i noget hvor verden ikke falder sammen, hvis ikke maden står på bordet klokken 1730, og hvor han kan tåle at komme en halv time senere i seng. Vi er ved at nærme os et lille bitte snert af fleksibilitet, bevægelsesfrihed og … ja…. frihed. Det føles stort, og faktisk også lidt sårbart, for jeg er helt bange for at snuppe for meget af denne nye frihed, inden det måske er rigtigt sikkert. Det sværeste, viser det sig, er ikke at Elias er klar på nye udfordringer, men at jeg måske ikke er… For de der rytmer og rutiner… Dem holder jeg (lidt for meget) af, og det er for eksempel efterhånden mig der er ved at dø af sult klokken 1720 og ikke ham. Jeg må lige kridte skoene så jeg kan følge med ham den lille.
Det er så vildt, at det lige pludselig bare går så hurtigt, at man næsten ikke kan følge med. Øglen er jo kun ca. halvt så gammel som Elias, og jeg griber dagligt mig selv i at tænke “næææh – kan hun også dét nu?!”, efterfulgt af et “stop tiden – det går for stærkt”. Også selv om det er ting, jeg har gået og glædet mig til, hun kunne. Moderskabet er en mærkelig en… 😉
Jeg synes også tit, at det er mig, der tror at Christian ikke kan klare ‘det og det og det’, men mange gange er det bare min egen forestilling, for han er med på det meste og tilpasser sig bare. Vi har lige haft en sindsyg weekend (og jeg trænger allerede til weekend igen …) Men musen fulgte bare med og hyggede og legede, der hvor han nu var og sammen med dem, der nu var tilstede. Det var til gengæld mig, der var helt ved siden af mig selv i går aftes og ikke ham. Jeg har også brug for nogle rutiner og rytmer ;o)
Kram Anja
Ja, de har så travlt med at blive store… Ældstebarnet på 5 er netop begyndt selv at cykle til og fra skole/sfo – og om lørdagen spiller han Bingo Banko hos naboen og kommer sent hjem (ja, det er da sket at jeg er gået i seng før ham…) Så der er nye udfordringer på vej, kære Julia – og det er sgu svært at give slip…