Sandheden om Løgnen #5

I anledning af denne bog samler jeg løgne ind fra alle Jer: De løgne, der dækker over ting, sørger for at vi klarer hverdagen, eller omsorgsløgnene – dem, der gør at andre får det bedre, eller måske lige frem godt.

Send også din løgn på julia@julialahme.com og deltag i lodtrækningen om en af tre bøger. Vi fortsætter helt til den 17. september. Tak til alle Jer der gider at dele – det er slet og ret vidunderligt!

Anonym mor på barsel skriver:

Kære Julia,
Dette er min løgn:
Jeg går hjemme på barsel på 9. måned, med den dejligste dreng jeg kan forestille mig! Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle få så nemt og dejligt et barn. Meeeen jeg er ved at kede mig røv i laser!
Alle spørger mig, om det ikke bare er skøøøønt det der barsel, og jeg siger jo selvfølgelig altid “JO! Det er fantastisk”. Alle spørger mig, om hvornår jeg skal tilbage på skolebænken, og jeg svarer “Først til Januar”, alle smiler og siger: “hvor er du dog heldig at have så lang barsel”, og jeg svarer selvfølgelig: “Ja det er virkelig dejligt at få lov til at gå hjemme så lang tid”.
Sandheden er, at jeg faktisk går i smug nogle dage og drømmer om, at han får en institutionsplads. Så vil jeg aflevere ham, efter vi har spist morgenmad, og så vil jeg smutte hjem, putte mig under dynen og læse i min bog, tage mig en lur, et langt bad, spise min mad uden at blive afbrudt, og så vil jeg nyde at få lov til at savne mit barn bare en lille smule!

7 kommentarer

  1. Kære løgner,
    Det gjorde jeg også.
    Drømte om at få lidt fri ind i mellem.
    Nu hvor jeg lige er startet på job igen, savner jeg min barsel og alt det. Men jeg har ikke glemt hvor hårdt og kedeligt det også var.

  2. Jeg var også ved at få spat det sidste halve år af min 1 årige barsel med Ivalo. Indtil jeg begyndte at gå mere ud om aftenen og eftermiddagen, når Farmand kom hjem. Jeg tog til strikkecafé, på café eller også cyklede jeg en tur og sad alene ved Langesøskoven indtil jeg tog hjem igen. Da Ivalo så kom i vuggestue, var det 14 dage før sommerferien. Hun var i vuggestue hele sommerferien og jeg fik 3 uger sammen med Farmand, hvor jeg havde fri.

    Så, kære løgner – jeg har efterhånden snakket med mange, der har det ligesom du og jeg, så du er ikke alene.

    /Julia Z.

  3. overhovedet ikke alene……

    Jegkender følelsen, men kender heldivis også én dame der siger ” børn er en velsignelse,…. men man kan nu også få nok af al den velsignelse” – det sætter meget godt ord på min følelse,
    selvfølgelig ER det dejligt med børn, MEN det ER altså også dejligt uden dem nogle gange, det tror jeg alle mødre skal lære at være bedre til at anderkende, jeg øver mig stadig…

    og indrømmet gruer lidt for barsel med den lille 3’er der nu er på vej, men jeg har bare planlagt at at holde en kortere barsel end max mængden – det er der måske nogle der ryster på hovedet af ( dét er der…), men jeg/vi har gjort op med os selv hjemme at dét er bedre at savne sit barn, end at savne en dagplejeplads.

    lidt ala det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end sidde i kirken og tænke på kroen – som vi siger hjemme hos os 🙂

  4. Kan sagtens forstå følelsen, og det er precis derfor man skal dele det forældreorlov med sin mand/ samlever. Jeg var hjemme 7 måneder med min søn, og min kæreste 5 måneder. Næste gang bliver det halv tid hver!

  5. Jeg har gået hjemme på barsel i 2 1/2 år nu, fik nemlig 2 børn i rap, og jeg er ved at blive sindsyg, jeg ripper min mand for alt om hans arbejde og syntes næsten det er spændende at høre om maskiner, ha ha ha!! Den mindste er lige startet i dagpleje og jeg NYDER formiddagen alene, og det at jeg ikke skal nå 120 ting på den halvanden time han sov, men jeg kan bare lægge mig foran tv’et og slappe af!! Nu mangler jeg bare et job, så jeg kan møde en masse nye spændende mennesker, det glæder jeg mig til!!

  6. Kære Løgner

    Ja jeg vil ikke engang kalde dig løgner, når det kommer til stykket, for jeg er helt sikker på, at samtlige der har været på barsel, kan nikke genkendende til din ‘løgn’. At alle ikke er ærlige som dig, er så en helt anden historie. Det var guld for parforholdet, at min mand tog 3 måneder af barslen sammen med vores dejlige dreng. For så oplevede han på egen krop alt det skønne og dejlige, men også at kede sin r.. i laser. Jeg tror ikke han havde været mere end 1 uge hjemme, før han en aften udbrød, at nu forstod han til fulde, hvad det var jeg havde forsøgt at forklare ham tidligere.

    Ingen tvivl om at han også skal holde barsel, når vi engang får en 2’er

    Kh Jette

  7. Tja måske var det også kedsomhed jeg blev ramt af. Men når man keder sig får man ideer. Sådan var det for mig i hvert fald. Jeg har tre børn og har været hjemme et år hver gang. Min mand har de sidste to gange forsøgt at få noget af barslen – men jeg var ond og tog det hele selv. For når bebserne bliver ca 8 måneder er der så meget rytme i dem (altså ikke rytmehansagtigt – men sådan med sovetider osv.) at jeg har kastet mig over et eller andet. I min første barsel var det at lære at sy på symaskine (ok lyder måske lamt – men det er så fedt), i min anden barsel var det at skrive og i min sidste barsel at male malerier. Hvornår får man igen en pause fra sin hverdag hvor man hver dag kan fordybe sig i noget (som ikke har med børn at gøre) man bare gør fordi man synes det er fedt?
    Det er ikke for at neglisere dine tanker, kære anonyme, men for at give dig en lille reminder på at du stadig kan nå at gøre noget FEDT for DIG!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *