Hmmm….

Der er nemlig noget, der er gået op for mig. I går. Måske burde jeg have fattet det for længe siden, men jeg har helt ærligt først fanget den nu… Her er, hvad jeg har fattet: Ligestillingsdebatten – når vi kvinder fører den med hinanden – kommer tit og ofte til at handle om, at vi (mere eller mindre bevidst) ønsker at andre skal bekræfte vores individuelle valg og være enige i dem.

Det går jo ikke.

Derfor lægger jeg lige mine holdninger ud her – igen, og det ville være skønt, om du orkede at komme med dine!

1. Jeg er totalt ligeglad med hvor længe du ammer. Bare jeg ikke er en dårlig mor, hvis jeg gør noget andet. Ligestilling må være at vi allesammen har lige mulighed for at vælge, hvad vi selv gerne vil.

2. Det handler ikke om at have ret eller tage fejl, hvis nogen oplever moderskabet anderledes end én selv. Ingen af os sidder med facitlisten.

3. Karriere er for mig ikke negativt ladet. Men karriere er ikke nødvendigvis en stejl opad gående kurve, som kun kan betrædes i meget høje hæle. Karriere er for mig at se et arbejdsliv, der gør én glad.

4. At vælge arbejdslivet fra, er for mig ikke en mulighed, og ikke noget jeg længes imod. Hvis andre har muligheden og længslen generer det mig ikke.

5. Søstersolidaritet handler om at bakke hinanden op i at vi har forskellige livssituationer, som vi tackler forskelligt. At hjælpe hinanden ved at være det sikkerhedsnet, der ellers kan være svært at skaffe sig, må være vaskeægte søstersolidaritet. Men søstersolidaritet handler – for mig at se – også om retten til at vælge anderledes; hvor svært det kan være for mig at forstå.

6. Hvis vi vil opnå ligestilling, tror jeg det vigtigste vi kan gøre er at holde op med at tro at enhver diskussion skal ende med at vi er blevet enige. Det bliver vi nok næppe. Kvinder er, ligesom børn og mænd, vidt forskellige.

7. Selvom ligestillingsdebatten virker kedelig, og selvom vi hver især ikke føler vi mangler ligestilling, så mener jeg faktisk at vi bør føre den debat alligevel. Om ikke for vores egen skyld, så for de kvinder, der ikke selv kan.

25 kommentarer

  1. Jamn efter at have læst dit indlæg i Informeren (og ikke mindst kommentarerne) rumsterede det efterfølgende i mit hoved den halvde aften. Og jeg nåede frem til nogenlunde det samme, som du skriver i indlægget her – omend lidt mindre fikst formuleret. Altså; jeg har brug for at du og andre damer fra den kasse, mange har skrevet ‘karriere’ på, ikke gør grin med min potentielt årelange amning. Og du har brug for ikke at blive gokket i hovedet med din manglende ditto. Begge dele er meget… kvindeagtigt. Lad os nu for hulen gøre det, vi har det bedst med, og så ‘fuck the rest’. A man’s gotta do what a man’s gotta do. Og kvinderne også, iggå.

  2. Åhh ja, hvor har du dog ret!

    Det er den mest misforståede del af hele ligestillingsdebatten – den om, at ligestilling betyder, at vi alle sammen skal gøre det samme. I mine øjne handler ligestilling om, at vi har lige muligheder. Hvordan vi så vælger at udnytte vores muligheder er helt individuelt og op til den enkelte person at beslutte.

    Og når vi så er ude i denne dimension af ligestillingsdebatten er vi måske ved at være dér, hvor den ikke længere er så pokkers relevant…?

  3. Jeg synes kernen i hele debatten – og som bestemt bør være noget vi er enige om:

    “Ligestilling må være at vi allesammen har lige mulighed for at vælge, hvad vi selv gerne vil.”

    For hvis vi ikke stræber efter at alle skal have lov til at vælge selv er der i mine øjne ikke megen ligestilling. Mændene må også selv vælge.
    Ligestilling og frihed kommer i form af at have et valg og ikke mindst være bevidst om valget.

    Men debatten er altid god at få gang i – og (ja, nu må jeg altså give dig ret…) vi kvinder har en lidt kedelig tendens til at søge konsensus og enighed frem for at acceptere forskellighed og være tilfredse med det.

  4. Ligestilling er fint – hvis ellers at det ikke (som det ganske ofte gør!) bunder i at kvinder tror det skal være “ligestilling i kraft af deres køn”.

    Er mænd og kvinder lige gode til noget så klart ja – men er det ligestilling ene og alene fordi vi er kvinder, så nej!

    Så kvoteopdelte bestyrelsesposter mm. – ellers tak! Jeg har det glimrende hjemme ved kødgryderne;o)
    Kvinder trækker (NÆSTEN) altid offerkortet – så snart en kvinde bliver udsat for kritik, så må det jo selvklart være fordi hun er kvinde…

    *host host*

    – nå, men sådan er der så meget jo;o)

    Det er fint med debatten – men drop klynkekortet og lad være med at tro at kvinder skal have særbehandling fordi de er kvinder….

  5. Super debat og super relevant.

    Alle har ret til selv at vælge! Og det er ikke op til mig, at afgøre, hvem der har ret og hvem der tager fejl. Ingen skulle have fortalt mig, om jeg skulle fortsætte amningen da jeg valgte at stoppe. Jeg har omvendt heller ikke fortalt nogen, at de skulle stoppe, fortsætte eller lade være.

    MEN når det så er sagt, mener jeg at man kan gemme sig væk bag sin “egen ret til selv at vælge”. Det kan blive et fænomen, en kultur eller en måde at leve på, som ikke er sund for fællesskabet.
    Det er nødvendigt at der er nogen der råber op, når pudderkvasten, modeugen og ammestuen får alt for mange ben at gå på. Det er nødvendigt, at bede mødregruppen om ikke at forlange brunch hver gang vi skal ses (hvilket i mit tilfælde resulterede i et kolaps af gruppen..?) for hvis der ikke er nogen der siger: vi er i gang med at skabe noget, ingen af os kan leve op til – så går det galt. Det går i hvert fald galt for mig.

    Jeg har ikke ret til at rette på andre kvinder, hvad de gør må de selv om. Men hvis jeg grundlæggende mener det er forkert det der sker, har man ikke bare ret – men pligt til at forsøge at skubbe i en anden retning.

    Jeg er helt og aldeles enig i, at det også handler om retten til at være uenige. Men det handler også om at vi skal kunne lytte på hinanden. Indoptage de erfaringer andre har, og dermed måske sel berrige vores eget liv med ny viden, inspiration og andre lækkerier.

    KH C

  6. Jeg er så glad for at du tager debatten op Julia. Som svensker bliver jeg nogle gange chockeret over de danske holdninger. Trods feminismens stille skridt fremad, mødes man stadig af den store løgn om et ligestillet samfund. At kvinder har samme rettigheder og betingelser som mænd.., og at det er op til os selv, om vi får succes. Det er simpelthen uvidenhed det handler om! Hvis man ikke har forstået at kvinder er underordnet i samfundet har man ikke sat sig ordentligt ind i tingene! Det er ikke en holdning – det er faktum, og noget vi alle burdte kæmpe for at lave om på!

    Mvh/ A-L

  7. Jeg må indrømme at det irriterer mig voldsomt at Nina Smidt har draget sammenhængen at kort barsel medfører chefjob, og lang barsel ødelægger mulighederne. Man kan jo bevise næsten hvad helst ved statistik, specielt hvis man ikke vælger sin kontrolgruppe med omhu. Sådan som konklusionen er skruet sammen forudsætter man jo at alle kvinder er ens og har samme ambitioner. Forklaringen kunne være meget mere simpel – nemlig at de kvinder der bliver tiltrukket af en toppost ikke har så megen lyst til at gå hjemme og dikke-dikke småbørn, som andre kvinder har.

    Det er lidt som dengang man gerne ville bevise amningens fortræffeligheder og fandt en sammenhæng mellem hvordan børn klarede sig i skolen og om de var blevet ammet. Man glemte bare at se bag tallene, hvor man måske havde fundet at børn af ressourcestærke familier klarer sig lidt bedre og at man i ressourcestærke familier er mere tilbøjelige til at amme. Uden at de to ting iøvrigt hænger sammen?

    Når alt det er sagt, så tror jeg den allerstørste barriere i forhold til børn og barsel hedder økonomi. Så længe der ikke er ens vilkår på den front, så kommer mændene aldrig til at tage mere barsel. Det handler nemlig om simpel cost benefit. Vi ved at kvinder som udgangspunkt tjener mindre end mænd, vi ved også at de fag som typisk tiltrækker kvinder har indført barsel med fuld løn, hvorimod mandefagene ikke har. Summasummarum: økonomisk ruin i familien hvis manden skal på barsel. En solidarisk barselsfond for alle kunne hjælpe rigtigt meget.

    Kh Rikke, hvem (der er i en økonomisk priviligeret situation) igen deler barsel half and half med sin mand. Ikke fordi jeg skal gøre karriere eller han ikke skal, men fordi det er en unik chance for at være med sine børn og lære dem at kende. Et privilegie han også ønsker at have del i.

  8. For at knytte en kommentar til Rikke:
    Nemlig! Jeg tog den lange barsel fordi det ikke kunne betale sig andet. Jeg var nemlig berriget med en arbejdsplads der IKKE havde en barselsordning… jo de findes stadig – desværre. Bland andet derfor har jeg sagt op efter endt barsel og går nu ledig.
    Min mand var meget ked af, at han ikke kunne tage barsel med vores søn, men det måtte betyde at vi måtte sælge huset simpelthen… Derfor tog jeg alle måneder – også fordi jeg vidste jeg ville sige op.

    Men så langt er ligestillingen altså kommet – at man stadig kan finde virksomheder der ikke har en barselsordning… og kvinder der stadig siger ja, til den slags tåbligheder… såsom jeg gjorde.

  9. …og rigtig godt med de pointer der kommer frem i de foregående indlæg. Jeg bliver så træt af debatten, så længe den ikke er konkret, men bare handler om ‘offerroller’. Jeg er overbevist om at der er brug for en holdningsændring, som går meget dybt. Men hvis der skal skred i sådan en proces, så har vi brug for fakta. Det andet er alt for let at feje af bordet. Og alt for let at blive døv overfor…

  10. Ja, Julia. Det er nemlig rigtigt. Jeg vil gerne tilføje, at hvis vi bare kunne være helt ærlige. Altså uden at stille sukkersøde, dygtige candyfloss facader op for hinanden, kunne alle se, at vi er forskellige og det er sejt! Med fejl, mangler, valg og hængepatter (eller noget..)

  11. Hej Julia, jeg er desværre helt enig med dig. Et andet punkt, der især pisser mig af, er den manglende økonomiske ligestilling. Jeg er harm over, at kvinder, fordi de tager den længste barsel, på pensionsindbetalingsfronten, kommer til at mangle penge i sidste ende. Ikke bare går vi glip af et par løntrin, vi skal også straffes, når vi skal spille golf eller hvad der nu står på programmet!

  12. Hep! – og enig.

    Ligestilling handler selvfølgelig og grundlæggende om at have de samme valgmuligheder og råderum – ikke om at lave det samme. Eller at vi kvinder skal lave det mændene laver. Så er det jo stadig dem, og et helt bestemt traditionelt tankemønster, der sætter dagsordenen!

    Men jeg tror det er vigtigt, at vi i debatten forholder os til, at et ‘valg’ jo aldrig er fuldstændigt frit. kvinder har som alle mennesker i det hele taget, altid forskellige vilkår for at træffe et valg. De er aldrig de samme. Og det er især vigtig at gøre sig bevidst, hvis vi taler om ligestilling på globalt plan. Derfor handler det ikke kun om, at vi skal give hinanden plads til at vælge – det skal vi naturligvis, også i demokratiets navn – men vi må også forholde os til om der er grundlæggende samfundsstrukturer, der kan justeres og dermed give kvinder andre og bedre handlemuligheder og vilkår at handle ud fra. Er der strukturer i opdragelse, folkeskolen, mediernes billeder etc., som fastholder et bestemt kønsrollemønster..?

    /Cathrine

  13. Præcis. Jeg er ikke tilhænger af det konsensussøgende samtalemønster, der hersker i mange venindeflokke. Og bliver ret så træt, når veninder på forhånd begynder at undskylde for deres valg. Ajmen altså. I din artikel i Information bed jeg mærke i, at det måske ikke var den rigtige målgruppe? At de kvinder, der har brug for at blive styrket, måske ikke er den veluddannede, overskudsramte småbørnsmor! I uddraget fra bogen skrevet af … manden (husker ikke lige navnet) … var det så ærgerligt, at han forsvarede deres valg ved, at sådan var deres barselsordninger. Igen et forsvar. Absolut unødvendigt! Der bliver aldrig bedre barselsmuligheder, når så få kvinder insisterer på, at manden tager sin del, og at hun til gengæld giver afkald på noget. Men i det store regnskab rækker forældreskabet jo meget længere ud end til blot at omfatte barselsordninger. Mit forslag er, at ALLE, mødre som fædre burde være berettiget til at gå ned på 80 % – topstilling eller ej: en fantastisk chef forstår jo at uddellegere og ved ikke at være fuldstændig uundværlig den dag om ugen, hun/han er hjemme ved sine børn!

    Hilsen Line

  14. Jeg er meget enig med dig i dine synspunkter, Julia.
    Set fra et etisk/filosofisk synspunkt undrer det mig stedse, at vi alle fødes lige og med lige vilkår som MENNESKER – men på no time bliver vi underlagt den sociale og kulturelle kodex om at ‘nogen er mere lige end andre’….
    Ikke fordi jeg kender sandheden eller har nogen svar, men jeg undrer mig!

  15. Det er jo netop det, Julia..
    Tænker også, at søstersolidariteten er at bakke hinanden op, uanset hvad valg, vi træffer.

    Du er en lige så god mor som alle andre, uanset om du ammer eller ej, og jeg er oprigtig ærgerlig over, at der er så mange mødre, der oplever, at de er blevet skoset, fordi de ikke ammer.
    Ærlig talt. Tænk hvis man ikke kunne være mor, som man gerne ville! Hvor er autenciteten så henne.

    Jeg synes du og alle andre er skønne mødre, og jeg er i hvert fald sikker på, at i klarer hverdagen bedre end jeg nogle gange. Men jeg føler mig sikker på, at jeg er en ok mor, så længe jeg kerer mig.

  16. Opdragelse og selvværd, er for mig at se nøgleordene i denne evige debat.
    Der hviler et stort opdragelse-ansvar på især mødre til piger, for hvis tingenes tilstand skal ændres, så skal der kæmpes – også mellem mødre og døtre. Vis pigerne alternativer til Hello Kitty , til Hannah Montana, til alt det en drengemor ikke ANER, hvad er, men som jeg er helt sikker på, at pigemødrene er helt med på.
    Kender I denne side ?http://www.pinkstinks.co.uk/
    Jeg synes, den er et rigtig godt input til alle der befatter sig med kønsroller og opdragelse.

  17. Man kan sagtens være både supersej og Hello Kitty fan på samme tid. Sålænge man har øje for, at det er mindst ligeså sejt at klatre i træer, hvis man har lyst til det. Det er vigtigt hele tiden at holde for øje, at modbevægelser også skaber konvention. Det ville f.eks. være synd at sætte min datter på en fodboldbane mod sin vilje, ligesom det også er synd at tage det lyserøde tylskørt fra min lille søn, som pt. følger ham overalt 🙂

    Hilsen Line

    Hilsen Line

  18. Jeg er fuldstændigt enig i, at det handler om at acceptere og anerkende hinandens forskellige valg. En del af det handler også om, at vi ikke ophøjer vores egne individuelle følelser og oplevelser til eviggyldige sandheder. Nogle kvinder ånder lettet op den første dag de afleverer barnet i institution, og går ikke grædende derfra, men er alligevel ikke følelseskolde. Nogle kvinder elsker at gå hjemme med deres børn i flere år, og bliver ikke hverken kedelige eller dummere af den grund. Og fælles for alle mødre er vel, at de gør det så godt som de overhovedet kan for deres børn.

  19. Grunden til at denne debat ofte ender med en form for retfærdiggørelse af de valg man har taget i forhold til sin måde at være forælder på, er vel at så mange af de valg vi tager, der influerer på vores børns liv er taget med en grad af tvivl, bekymring og usikkerhed, fordi vi i bund og grund er meget optagede af at gøre det, der er bedst for vores børn? Deri ligger usikkerheden, og vel også behovet for at blive anerkendt som værende god nok?

  20. Åhhh… Er der ikke et gammelt udtryk, der lyder noget i retning af:” kvinde er kvinde værst”?
    Er det ikke dèn vi skal gøre op med, så vi kan komme videre med ordentlig søstersolidaritet. Jeg synes at Janteloven indimellem hersker så grusomt og overdøver alt andet, så ligestillingsfølelsen og debatten bliver klemt og glemt.

  21. Jeg tror at vi kvinder desværre nogen gange er gode til at have meget klare holdninger til hinandens valg og fravalg. Og det er nok en af de helt store fare – som du jo også meget smukt påpeger. Der er ingen facit for moderskabet – blot man gør sit bedste og børnene er glade.

    Så jeg kan sådan set sig tjek til alle dine punkter ovenfor.

    En enkelt tilføjelse.. i forhold til ligestillingsdebatten så er jeg imod forskelsbehandling forstået som tvangsindføring af kvinder i bestyrelser. Det er da at se ned på os og vores kompetencer. Når der nu åbenlyst ikke er forskel på intellekt og evner mellem mænd og kvinder må det jo derfor netop være evner og intellekt som afgør, hvorvidt en kvinde eller en mand skal have en bestemt post. Det er afgørende at det ikke bliver kønnet, som giver en fordel. Vi skulle jo nødig ende som kongehuset..

  22. Hørt. Da vi er forskellige som mennesker, må vores valg og meninger i livet jo også da blive forskellige! Tror vi skal finde inspiration i hinandens forskellige liv, det er vel også en møde at drage omsorg overfor hinanden. Angående søstersolidaritet holder jeg mig til Madeleine Albright citat om at “der findes et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden”.

  23. Hej,

    For mig handler det om rettigheder. Fx. at maend fik ret til 3 maaneders barsel osse oekonomisk (og ikke kunne fyres etc.). Saa kunne vi tale om reelle valg (istedet for frit valg).

    Eller at “typiske” kvindejobs kom paa loenhoejde med typiske mande-jobs, saa der oekomisk var et reelt valg.

    Eller at vi havde samfund fokuserede paa bruddet med den negative sociale arv og derved skabe ligestilling mellem dem der voksede paa pommes-frites og dem i oeko-bomuld (undskyld karikeret).

    K

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *