Jeg læste en gang en klog og dygtig kvindes memoir. Hun skrev at det mest vanedannende der findes er at se sit navn på tryk ved en artikel man selv har skrevet. Og det er måske ikke helt forkert. Det er også stærkt vanedannende at lave noget man elsker – gerne sammen med dygtige mennesker. Jeg fik lov til at interviewe Fay Weldon & Maise Njor til Femina i anledning af deres fælles bog. Det er netop udkommet. Og helt ærligt: Det er rigtigt godt! (jaja, jeg praler… jeg ved det godt – tror det er sundt).


Pral er sundt! Så gør det bare… Jeg praler også af og til, tit med mit barn, men også når jeg har været rigtig sej, fx i januar da jeg fik 12 i en eksamensopgave, jeg havde knoklet for, og som også bare blev møggod og samfundskritisk på den fede måde, så skrev jeg det på Facebook og fik masser af rosende ord, jeg solede mig i, og da der var gået et par dage skrev jeg det lige igen, så alle kunne se det 🙂 Det var pral med pral på, men hvorfor ikke når man nu har lavet noget virkelig sejt? Jeg glæder mig til at læse dit rigtige gode interview 🙂
Det er sgu helt fint med noget pral. Selvfølgelig skal man have lov til at sige det højt, når man har bedrevet noget stort og du har vildt meget at være stolt over. Jeg glæder mig til at læse dit interview. Måske man også burde læse bogen.
Glæder mig til at læse det og det er en fantastisk bog.
Gu’ må du prale – og igen imorgen når bladet er i kiosken. Pral med pral, som Jela skriver – det holder!! (- og er faktisk ret fristet til at købe bladet…også selvom der ikke står nogle med et boldbat, hvis jeg ikke gør det…go’ klumme i går – og go’ klumme i SKØN forresten også!!)
Det er sgu stort at se sit navn på skrift i en rigtig avis/magasin. Jeg kan godt finde på at sidde og ae den lidt også selvom jeg ser virkelig konet ud på fotoet, det er hvad der sker tænker jeg. Jeg ved jo godt jeg er MEGET pænere i virkeligheden.
Er sgu heller ikke skidt at få lov til at interviewe nogle spændende mennesker med noget på hjertet.
Kh Katrine
Arrrrjjjj hvor vil jeg råglæde mig til at læse dit interview. Læste i øvrigt fine anmeldelser i både Berlingske + JP. Altså af bogen. Jeg er SÅ vild med Maise Njor, fordi hun er finurlig sjov på en stille og overraskende måde. Og lækker.