Nu har jeg gået og summet over det siden weekenden, men den der helt særlige følelse af sommer er faktisk noget forandret i år. I fredags og i lørdags så jeg nemlig Elias sidde og ligge nøgen og syngende i sit soppebassin i min fars have. “Soppe-bad”, som Elias kalder det, er i meget høj kurs, og det er Elias altså også hos mig. Han er ved at få tre fregner under det ene øje, han er blevet lyshåret og så er han glad og fri og ubesværet på en helt anden måde end jeg ellers har kendt ham, så snart han smider tøj og ble og er klar på at løbe rundt. Det er simpelthen en helt ny og bedre sommerfølelse, der der sniger sig ind på mig, og jeg længes mod varmegrader ikke for min egen skyld, men for at han kan ligge på maven i soppebadet og holde øje med mariehønt i græsset. Det holder sgu da! Så jeg krydser fingre og tæer for at vejrudsigten er forkert.

Gu’ holder det da! 🙂
Jeg hepper også på sommer. Enten fra i morgen (hvor jeg har overstået næst-sidste eksamen), eller først efter næste fredag (hvor jeg får sommerferie).
Njah, skidt-pyt. Hvis sommeren lover at blive, må den komme anytime! 🙂
Den vejrudsigt ER forkert. Måske passer den, men den er stadig HELT forkert. Personligt mener jeg, at det har noget med den nye vejrmand på tv at gøre. Han er for uerfaren og får lavet kludder i vejret. Michael Jarnvig ville have gjort det helt anderledes. Jeg hepper også på godt soppebad. DET har vi brug for.
Stella – du har fuldstændig ret. Snuppede lige telefonen – i ved – den røde med den opadgående linje – og fik den besked, at ….njaaa, det ER desværre den nye vejrmand, der er skyld i hele vejrsituationen….vist noget med bogstaverne L og H han har lidt svært ved at finde ud af. Der arbejdes kraftigt på at få ham udskiftet inden weekenden – OG lykkes det, bliver der soppebad til ALLE på lørdag…..hip hip hurraaaa vi vil ha’ Jarnvig tilbaaaagg’….