Blå

Jeg ser ikke Elias før meget sent i morgen, tirsdag, når jeg står over hans seng og lytter til hans vejrtrækning. Og det er svært. Det er faktisk rigtigt svært for mig ikke a blive meget blå over det, og samtidig er det også nødvendigt at være væk fra ham (arbejde, som jeg glæder mig til). Og der er den igen: den forbandede dobbelthed: På den ene side helst at ville være hjemme og på den anden side virkeligt også elske ikke at være det ind i mellem.

5 Comments
Previous Post
Next Post