Meget mærkelig ting skete i går eftermiddag: Vi sidder i min fars bil, Elias, Johan, min far og jeg. Vi passerer en mand på en rød motorcykel, og Elias hujer og synes bare at det er noget af det fedeste. Vi kører videre og passerer en mand der står ved sin kæmpestore sorte motorcykel. Jeg siger til Elias: Jeg vil også have en motorcykel. Elias svarer kækt og med det samme: NEEEEEJ moa-aaar, det er kun mænner der har motorcykler!
Han er 2 år! 2 år?!!
*Ha ha ha ha, du kan vel ikke lade være at smile. Hvor er han sød, jeg glæder mig sådan til min lille prutkanon Marius kan tale.
Men man kan dog undre sig over, hvor Elias har det fra. Har Johan og din far været for meget inde over?
åhhh hvor jeg kender det.
Vi så engang en på af de lokale dagplejemødres mark, en traktor… da jeg ikke vidste hvad hendes mand som er landmand hed, sagde jeg til lillemanden PÅ 2! det var Karins traktor…
NEEEEEEJJJJ Damer ikk køre traktor,mor!
NU er jeg jo uddannet landmand og synes ikke jeg kunne lade det stå uimodsagt!!!! Jo jo, de kan da, det kan mor da også! Trumf på der! Neeeeejjj!! siger lillemanden, jo jo, det må du se egngang siger jeg…. han tænker lidt og oplivet på ny udbryder han; i morgen!! – Nu har han set det, så jeg har bidraget til en mere åben indgang til kønsrollene hos ham
Ja den kender jeg. Der har vi også også, men da han så fyldte 3 år var verden blevet større, og knægten nærmest råber i Fakta – Nøøj store patter!!
Hmmm ja, de kønsroller der… Jeg kom selv ud i noget værre uføre, da jeg i en samtale om samme emne argumenterede for, at jeg ville bestræbe mig på at opdrage min søn så kønsneutralt som muligt. Den dejlige dame fra min mødregruppe, som jeg var på gåtur med spurgte mig så, om jeg ville tillade at min søn gik i kjoler, hvis det var det han ville. Puha en tankerække, jeg ellers fik forvildet mig ud i. For ja det ville jeg da, men skulle jeg så ikke også beskytte ham mod omverdens syn på ham – særligt de andre børn. Og hvad hvis han spurgte, hvorfor kun piger går i kjole osv. Kønsneutralopdragelse er vel slet ikke muligt? såvel som det kønsløsesamfund og det er vel heller ikke det vi vel? Men hvor går grænsen? Fordi kvinder kan da sagtens køre på motorcykel og mænd kan i princippet også godt gå i kjole, selvom det oftest er omvendt.
Det er derfor du skal igang med det kørekort, Julia!
Eiiiiiiiii, DEN er skisme ikke god, Julia! :o))))
Hvor er det en sød historie! 🙂 Ham Elias….og de ting han siger….vidunderligt! 😀
Mon ikke, det er noget med, at det for os alle er ret svært liiiige at beskrive, hvad forskellen er på mænd og kvinder, drenge og piger? Altså udover den fysiske…Og udover den, diverse hjerneforskere også beskriver. For lidt forskel, det er der jo, uanset om man er feminist, kønsneutral (nyt ord for mig :-)…), gammeldags eller openminded eller….noget andet.
Der ER en lille forskel, eller måske lidt flere 😉 Og når man er 2 år, så er verden så DEJLIG enkel. Der er svar på alting. Og dem søger man, og dem giver man. Og i en ENKEL verden, der kører mænd på motorcykel og kvinder, de….bager? 🙂
Smil og latter fra en mor til en 9 årig, der EEEELsker at lege med dukker, at lege dagplejemor OG at skubbe sin lillebror i klapvognen, men han har sikkert også sine meninger, fordomme og forenklede billeder af den der forskel på mænd og kvinder….
PS: Må lige fortælle en SØD historie om min nu 9-årige, der som 2 årige selv var optaget af forskellen på mænd og kvinder…..den fysiske. Han vidste flere ting:
“Mig har en ninne (lille) tissemand.”
“Far har en dooor (stor) tissemand!” (Igen, meget forenklet børne-logik 😉 )
“Mor har hår.” (Som i: Stakkels mor, hun har ikke andet)
Så en dag – og undskyld, hvis jeg støder søde, bonnerte mennesker nu – så var han på badeværelset, da jeg rejser mig efter at have tisset, og han udbryder MEGET begejstret: “Jo, Mor HAR en tissemand. Den er bare meget ninne (lille)!!!”
😀
NOT funny. I know. Jeg vil gi’ alt for at få det sanseapperat tilbage, som kun børn har.
@ FruGosch jeg griner endnu!
Priceless!!
Min 3-årige datter leverede denne her forleden: “Når babyer græder, så kommer moren og trøster dem.” Mig: “Ja, eller faren.” Datter: “Nej, han går bare på arbejde!”
Hvor kommer det fra? Her i huset går vi begge på arbejde – men jeg skal da indrømme, at det nok mest er mig, der har trøste-rollen…
mor-til-to og fru gosh – grine grine grine. de kære børn altså!!
ja det er nok ikke så nemt endda når det gælder kønsneutral opdragelse. Når jeg for eksempel ser tv bider jeg ofte mærke i at det er mandlige motorcykelbetjente, mandlige falckreddere, mandlige brandmænd (og hedder det egentlig landkone og branddame?? ;o)), landMÆND, osv som er med i programmer som appelerer til drengene. Men jeg er da sikkert på at der findes kvinder repræsenteret i disse fag!!!!! Frem med dem på skærmen, ud i institutionerne og skolerne (og ikke i et særprogram om kvindelige betjente, som om de var sådan nogen prinsesser som man passer rigtig godt på og pakker ind i særprogrammer).
Men altså om min lille Victor skal have lov til at gå i kjole den er svær. Jeg giver ham dog ofte friske farver på som LILLA (min yndlingsfarve) og ofte har han ligget og leget med mine veninders piger med samme farve hagesmæk som dem. Har også overvejet at købe en dukke til ham (inspireret af min storebrors Dukke-Rasmus – som også blev kørt i briobarnevogn i børnehaven)….. Men indrømmet, det er ikke barbiedukker og glansbilleder som vi ønsker til ham i et års fødselsdag….
Men ja Julia, igang med kørekort og så lån en lækker stor harley og imponer Elias med din kunnen!!!! ;o)