Tour de Juhu-land #4

Jeg stod møgtidligt op i dag og tog toget til Grenaa. Vinteren er helt anderledes pæn herovre end i København, og tro det eller ej, jeg så (fandme) en kæmpe rov-fugl (hvilken en ved jeg ikke, men helt klart ikke en af pingvinarten) muse! Foredraget  gik godt! Der var lækre unger, søde forældre og to stakkels fædre i blandt som var blevet slæbt med. Jeg undgik at holde dem under for skarp observation, men jeg hørte dem fnise undervejs. Jeg holdt ganske passende mit oplæg foran denne fine plakat:

Forresten: Nogen her på bloggen bad mig huske at fortælle undervejs, hvad der er forskellene på foredrag på Sjælland og i Jylland. Nej, det er ikke som I tror. Folk er IKKE mere stille i Juhu-land end på Sjælland. Slet ikke! Og snakken bagefter foredraget i dag var helt fantastisk. Forskellen ligger i kaffen! Jo længere oppe mod nord jeg er, desto stærkere og sortere bliver den. I Grenaa hælder man ikke mælk i, fx. Og i morgen i Aalborg er jeg sikker på teskeen kan stå af sig selv, hvis min teori holder.

3 Comments
Previous Post
Next Post