Nytårsklummen

I går udkom denne klumme med Jyllands Posten. Jeg håber jeg kan leve op til mine aftaler med mig selv…

Nytårsløftet

Så er vi færdige med det pjat.
Med 2009. Nu er det et fint blankt, rent nyt og ubesmittet år. 2009 var fyldt med fejlslagent klimatopmøde, benhård svineinfluenza med tusinder af sygedage til følge og ikke mindst af den onde, hvæsende, bidske og absolut ikke solidt fastsnørede FinansGris. Mon svineinfluenzaen havde noget med den at gør? I hvert fald går 2009 nok ikke over historien som det mest positve år. Og da slet ikke hvis man ser med de store globale briller på det. Men set under lup, vil jeg gerne selv sige ordentligt tak og farvel til året der fik. Det humpede af sted ind i mellem, og nogle måneder var faktisk ikke særligt fede, men 2009 var for mig også året hvor jeg fik nye chancer, nyt job, ny måde at leve på og helt klart nye vaner.

2009 var året hvor jeg holdt op med at (smug)ryge, hvor jeg begyndte at løbe, hvor jeg øvede mig i at få mere tid til familien (hvilket har haft den slagside at jeg hold op med at trække vejret, og det skal man altså huske ind i mellem lige gyldigt hvor godt man multitasker), men også året, hvor miljøet for alvor gik op for mig, og hvor jeg virkeligt huskede det der med affaldssortering, genbrug og at at slukke lyset…

Men nu står jeg her, og det nye årti, det nye år er faktisk ikke særligt gammelt. Vi har alle kort på hånden til at gøre det bedre end sidste år, og de fleste nytårsfortsæt kan oven i købet stadig nå at blive indfriet. Mit fortsæt er for eksempel at undgå at have nogen. Fortsæt, altså. Jeg er så træt af at skuffe mig selv nemlig: Så sætter man sig selv op til det helt store: Minus tretten kg! Meget mere motion! Tidligere i seng og to gange svømning om ugen (!), og det eneste man (jeg) tænker på er, hvornår det holder op med at være pinligt at bryde sit fortsæt. Men her er det at erkendelsen slår til for mit vedkommende. For nu er det et nyt år – vi er i gang med 2010 og hvis der er noget det gerne skulle give mulighed for, så er det vel at gøre tingene anderledes? For eksempel de åndssvage fortsæt. Jeg vil simpelthen ikke have et i år.  Ikke på vilkår! De kommer ikke indenfor dørene her.

I hvert fald slet ikke hvis de skal være så latterligt kedelige. Fortsæt har man jo fordi ingenting ellers kan tvinge en til alt det hæslige man skal huske for at være et ordentligt menneske med styr på sig selv. Mine fortsæt i år skal simpelthen være gode. Og handle om ikke at have styr på alt. Og hyggelige. Som for eksempel at sørge for at følge ordentligt med i flere tv-serier. Eller at spise mere god flødechokolade. At bage flere kager. At drikke mere vin med min mand, at kysse mere, længere og blødere. At droppe de små spidse tantekys, som man må nøjes med når alting skal gå hurtigt. Jeg vil love at gå mere i biografen, at være lidt mere ligeglad med fornuften og prøve at være lidt mere af det, hverdagen og voksenlivet ind i mellem kvæler. Jeg vil komme lidt mere for sent, hvis jeg er i gang med noget sjovt, må andre ting (undtagen fly, for eksempel) vel kunne vente fem minutter? Selv en våd ble, måske? Mit nytårsforsæt  skal simpelthen være at have det sjovere; at feste mere, at fjolle mere, at have flere dage i nattøj, selvom det bedste for hele familien måske ville være at gå en lang tur eller at stå i januarslud til knæene på legepladsen og have det helt vildt sjovt med at løbe efter en 2-årig, så skal vi stene rundt inden døre. Eller jeg skal. Så må de gå på legepladsen alene.
Mit nytårsforsæt skal være kontroltab: Ind i mellem at være ligeglad med om der er købt ind, at overlade til min mand at vide om alt er ordnet, fikset og betalt. At give lidt slip på alt det andet og komme to centimeter tættere på den, jeg var en gang.  Den der så stort på små ligegyldigheder; den der ikke skulle planlægge at være spontan, den der kunne give slip og den der ikke var bange for at dumme sig lidt og komme lidt for sent. For med forældreskabet er ansvaret flyttet ind. Og trangen til kontrol. Men nu er vi snart forældre til en toårig. En to-årig der er fuld af fis og ballade, og så gør det vel ikke noget, hvis selv jeg giver lidt efter? Måske er det ikke meningen at man skal have styr på det hele? Måske gør det faktisk ikke noget hvis læsset vælter og ungerne oplever hvordan det ser ud når man rydder op i det kaos man er kommet til at kreere fordi man ikke hele tiden havde kontrol med alting. Mit eneste nytårsforsæt skal simpelthen være at 2010 skal være sjovere, varmere, mere rodet og med plads til flere kys.