Helvedesnat

Hold nu op for en nat. Med Elias der råber Op, Op, Op! – PIIIIINGUUUUUU, og Johan og jeg der på skift prøve at tvinge barnet til at lægge sig ved at være de der konsekvente typer, vi har læst om. Og prøver at ignorere at Elias tror det er morgen og at vi skal lege. Jeg prøvede at tale med ham om det, og forklare ham, at det SLET ikke er morgen. Han var ligeglad. Han ville se Pingu. Det begyndte klokken halv tolv. Og fortsatte HELE natten. Jeg er så træt, at mine arme kunne falde af og jeg ville ikke engang gide at gå tilbage og samle dem op. Der var for nogen tid siden en dame der sagde til mig, at hendes søn havde lært at sove da han var 7. SYV?!

25 kommentarer

  1. Jeg har også en pige der er billigt til salg… jeg håbede det ville vende ved 1 års alderen.. menn? hvor gammel er det Elias er? HMMM PIS

  2. For helvede Julia… jeg kan end ikke begynde at begribe, hvor rædselsfuldt det må være, at være frarøvet sin søvn på denne konstante måde.

    Jeg har ingen gode råd. Bortset fra det med sådan en søvnekspert, som jeg så faktisk heller ikke ved særlig meget om.

    Jeg håber, at du kan få dig en powernap i løbet af dagen og at Elias snart forstår det fantastiske i en hel nats søvn uden afbrydelser!

    Mange tanker

  3. Jeg har faktisk arbejdet som søvnvejleder for forældre og fødsel, da mine børn var små. Årsagen til, at jeg blev det, var, at min ældste vækkede mig hver 1½ time hver nat indtil hun blev 9 mdr., hvor vi mente, at nu var det nok. Jeg var totalt zombie indtil da. Jeg kontaktede derfor Marion Thorning, der har skrevet ‘Børn søvn’ og fik løsningen og fik dermed en form for samarbejde i stand, så jeg kunne hjælpe andre.
    Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har lyst :-).
    De bedste hilsner

  4. Puha – har ondt af dig/jer. Bare det ikke sætter sig til kronisk søvnmangel hos dig. Lov mig at passe på dig selv i den forstand…

    Og hvor får drengen dog al den energi fra…??!!
    Ved heller ikke så meget om søvn i den forstand, men tænker på om det kan ha’ noget at gøre med hans stofskifte…(bare en tanke – måske fordi at vi selv lige har fået vores egen søn tjekket for anderledes stofskifte hos en børnelæge på Riget).

    Varme tanker…og tag et par dybe vejrtrækninger!

  5. Jamen for h… Hvordan kan Elias holde sig vågen???
    Han må da mangle lige så meget søvn som jer…

    Jeg kan desværre heller ikke bidrage med andet end et “Nøj, hvor er det synd for jer”, for jeg har aldrig været der selv – og for mig lyder det som om I gør alt det rigtige. Alt det bøgerne siger – og alt det der…
    Så kommer farmaceuten (på ondeste vis) op i mig. Hvad med at give ham noget sløvende antihistamin???
    Nej, det sagde jeg da ikke… Nu bliver jeg sikkert lynchet her i Bloglandia. :o)

  6. Nogle gange må man gerne hade Pingu…. det er helt ok, synes jeg. På samme måde som man må hade teletubbies, Barbie, Bamse og Kylling, Bananer i pyjamas og og og… netop fordi ens unge kan skrige i timevis efter det l….. program!

    En hel nat, det er altså godt nok meget længe, så jeg forstå dælme godt, at du er monster-træt!
    Håber du kan få sovet lidt … bare lige lidt idag.

  7. Min søn har også igen glemt, hvordan man sover igennem om natten, hvis det kan være nogen trøst. Han er toetkvart, og jeg har efterhånden erkendt, at hvis vi skal have én til (baby, altså), ja, så bliver det de der mindst fem år uden søvn, som jeg kan huske, at der var én, der fortalte mig om, lige da jeg havde født. Den gang troede jeg selvfølgelig ikke på det …

  8. Julia, Julia – jeg ved godt hvordan det føles.. Vi har lige haft en uges nathelvede.., meeeen i nat sov han altså godt. Det skal nydes når det sker – for desværre er det ikke så tit. Lad os ses til en STOR kop kaffe snart – måske i næste uge!
    KYS/ A-L

  9. Nøj, hvor jeg føler med dig! Desværre har jeg heller ingen gode råd. I har tilsyneladende prøvet det hele allerede.

    Alligevel vil jeg prøve med lidt spørgsmål:
    Hvor gammel er det Elias er? Sover han eftermiddagslur? Måske for længe? Måske kommer han egentligt for sent i seng? (hos os kan en ½ time for sent ødelægge en hel nats søvn) Forsøger I at holde nætterne rolige, stille og mørke selvom Elias vågner? Altså lader være med at tænde lys og snakke, men bare putte ham ned igen (ca 500 gange)? Følger I en bestemt strategi og gør det samme hver evig eneste gang? Også når vi taler om de almindelige putteritualer? Er hans aftener rolige og får I sluttet godt af på dagen? På samme måde hver eneste aften? Falder han selv i søvn? Bruger I samme metoder når han vågner om natten? Har han en bamse/hyggedyr/din gamle t-shirt eller noget andet rart med sig i sengen? Er hans dag ‘skemalagt’ så han ved hvornår det er tid til hvad? …

    dumme spørgsmål – jeg ved det godt. Hvis bare man kunne hjælpe…

    Men I må skiftes til at tage jer af nætterne, så I hver i det mindste får en fuld nats søvn hver anden nat. Ellers går man jo ned med flaget på et tidspunkt.

    Mange tanker

  10. Da min kunde er syg og jeg går og gør rent og lægger frisk sengetøj på kan jeg tilbyde dig en rent hus og en ren seng og INGEN hjemme. Du må komme og sove her lige når du vil !
    Kys

  11. Det er så skrækkeligt, det I går igennem. Jeg har SÅ ondt af jer! Ikke at det hjælper, du skal bare vide at I ikke er de eneste… Man kan jo undre sig over, hvordan han selv kan hænge sammen efter sådan en nat, den lille fis… Men tænk på alt det han kommer til at udrette i sit liv med dén energi!
    Trøstekram, Dorte

  12. Kære Julia.
    Jeg har faktisk et lille råd. Måske lyder det fjollet, måske bare Sigrid-Rise-pragmatisk. Sæt Pingu på den bærbare computer og hiv både den og sønnen over i sengen. Så kan han se Dvd mens I sover. På et tidspunkt skal han nok blive træt.
    Sov godt!

  13. Aaaajjjj hvor er det altså synd for jer!! Put ham i en rygsæk og send ham med 16-toget til Esbjerg, så kan I da sove ud i weekenden…..:o)

  14. Puha, jeg bliver tært bare af at læse om jeres kvaler med den lille lømmel.
    Har I overvejet hypnoseteknikker?
    Det hjælper på børn, der får mareridt, måske det også kan få Elias til at sove?

  15. Mayn, tænker at når jeg kommer til det der med børn adopterer jeg en sød lille 5 årig, der så absolut kan sove igennem.. Puha med mit sovehjerte. yaiks, ser ikke frem til søvnløse nætter, men by the end of the day er det jo nok det hele værd 🙂

  16. Da berøvelse af søvn er et ofte brugt torturmiddel, sidder jeg og tænker på, at hvis man skal have dig til noget, er det NU man skal slå til.

    Er du gal det lyder hårdt. …

    Og jeg vil gerne have de fede sko, du havde på til receptionen 😉

    Kh
    Maren

  17. Åh hvor jeg føler med dig.. Min søn er kun et år, og begyndte heldigvis for 2 måneder siden at sove nogenlunde igennem.. men bare de første 10 måneder af hans liv uden specielt meget sammenhængende søvn synes jeg var møgharmende hårdt! (og var jo endda på barsel i den tid)..

    Jeg håber altså snart Elias begynder at forstå pointen i det med at sove..

    / Cecilia

  18. Pyh, stakkels dig og Johan.

    Jeg tænkte lidt det samme som Susanne: sæt en dvd på, lad ham passe sig selv og sov! Men den går nok ikke særlig længe….Og det er sikkert også helt forkert og upædagogisk og skruen uden ende og alt muligt andet….

    Men Julia, du får i det mindste forbrændt nogle kalorier af der om natten, hvor vi andre omdanner kanelsnegle og andet godt til klumper på lårene, lår i skoene og vand i knæene.

    Alt imens jeg får sovet af en eneste grund: Min dreng holder fest hele natten med fri bar (læs: adgang til mors mælkejunger). Så her er det ikke “kun” hængeøjne, der er problemet. Men hængepatter. Findes der mon en pudder der kan skjule det fænomen?

    Knus herfra!

  19. Hov, det jeg ville sige er:

    Du er stanglækker Julia, tynd, trimmet og tæskelækker!

    🙂

  20. 🙂

    NU VED JEG HVORDAN DET ER!!!!! Og det er skrækkeligt. Altså det med at blive vækket 100000 gange om natten….
    Det startede med at vi begyndte at sove dårligt, selvvom brystet lå lige klar 😉 Jeg vækkede ham, han vækkede mig, han ville ikke ha brystet alligevel osv. Så tænkte vi nu er det nok, over i egen seng og kold tyrker med bryst. Det er 14 dage siden på mandag og vi har holdt det – men f… hvor er nætterne hårde. Han er super stædig, i nat skreg han vitterlig som om han havde ondt. Andre nætter skal man bare gå op og ned af gulvet og andre nætter igen ender vi i sofaen med “Prop og Bertha”. Fantastisk film
    Så FruGosch, lige et godt råd : husk at stop fri bar “i tide” ( Læs: for baby bliver 14 mdr!!!!!)

    God nat til alle jer der sover og god styrke til alle os der ikke sover.

  21. Som Kat siger:
    DETERENFASEDETGÅROVERDETERENFASEDETGÅROVER!
    DETERENFASEDETGÅROVERDETERENFASEDETGÅROVER!
    DETERENFASEDETGÅROVERDETERENFASEDETGÅROVER!
    DETERENFASEDETGÅROVERDETERENFASEDETGÅROVER!
    Og ellers vil jeg gerne bøje mig i støvet og takke for gode råd og medfølelse. Har fået en mail med ti gode råd, som jeg afprøver et for et, og jeg melder naturligvis tilbage om, hvordan det går.
    KH

  22. Er det nu, jeg skal sige, at jeg læste et interview med Peter Frödin, der først gjorde det til en vane at sove en hel nat igennem, da han var 11…?

    Min dreng råber “HOPPEBOLD”, når han slår øjnene op kl. 3.14 om natten, haha!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *