4 uger senere

Nu er der snart gået en måned siden jeg blev bidt af FinansGrisen. Efter at være kommet mig over chokket over at noget, jeg har været del af bare er forsvundet, er det her nye liv altså begyndt at vokse på mig. Bonuslisten ser sådan her ud:

Jeg har travlt, men det er med gode ting. Ting, som gør mig glad. Og ikke mere travlt end at jeg ikke bliver stresset når eftermiddagen går med at rulle rundt på gulvet med Elias.

Et møde behøver ikke være overstået på 55 minutter og helst foresgå ved en metrostation så jeg kan komme hurtigt tilbage til kontoret. Nej, nej, nu må det gerne vare til man er færdig, og det må endda foregå hvor som helst.

Morgenerne er ikke præget af hektik, næææh nej, nu må Elias gerne feste med havregrøden i halve timer.

Der er plads til spontanitet. Er dog efter 12 år med mere end fuldstidsjob så ude af vanen med det, at jeg stadig konsulterer kalenderen, men alligevel.

Jeg kunne faktisk blive ved temmeligt længe, men man skal jo heller ikke svælge i det, vel? Men det er ok for nu og det tegner til at blive et forår fyldt med besøg i min fars have, tid på legepladsen og kølig hvidvin på bagtrappen om aftenen. Det er altså helt ok, og så dejligt at glæde sig til at et nyt arbejdsliv begynder til efteråret.

9 kommentarer

  1. Det med at arbejdslivet begynder til efteråret… Er det konkret eller bare en udnyttelse af forår og sommertiden?

    Men ja! HURRA for bedre tid til at være i nuet. Det kunne vi vist alle trænge til engang imellem 🙂

  2. Kreative mennesker skaber selv den virkelighed de ønsker sig!
    Fedt at høre at hopla’en har skabt muligheder for dig – som jeg selvfølgelig glæder mig meget til at høre mere om 🙂
    Knus

  3. Et dejligt positivt indlæg! Skøn læsning.

    jeg glæder mig også til at høre mere om det nye job, der venter i efteråret?? Nu bliver vi jo nysgerrige 🙂

    Indtil da – NYYYYYYD!

  4. Uhhh hvor er det dog dejligt, at du finder ro og glæde trods den der gris 🙂
    SÅDAN!

  5. Dejlige livsbekræftende ord, den gode tid vender ikke skidt tilbage…og godt at høre at du lever i nuet, måske man skulle tænke lidt over det…tiden suser nogen gange bare forbi….

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *