Sig til!

Jeg beklager virkeligt at måtte belaste blogverdenen og cyberspace med endnu en historie om træthed så stor at jeg ikke selv forstår, hvordan jeg er kommet på arbejde, endsige, hvordan jeg har kunnet holde mig fast til stolen og arbejde samtidig. Men fastelavn blev en kort affære for Johan og Elias, fordi Elias var lille og klynkende, og for at gøre en lang historie kort så brugte Elias det meste af natten til at kaste op. Det samme gjorde jeg. Og ja, igen – undskyld deltajerne – men det er ikke sååå nemt at være på arbejde efter sådan en nat. I morgen er der deadline og så er der ligesom ikke andet at gøre, end at blive færdig med tingene. Og det er vel også derfor nogen opfandt panodilerne?

Og så er det her mange vil sige til mig, at man skal huske at sige fra – at det er vigtigt at slå i bordet og at sige fra, men jeg har besluttet mig for at det, jeg skal blive bedre til, det er at sige til: Sige til når vi har brug for hjælp, sige til, at nu er jeg i den grad klar til at Elias sover en nat hos bedste forældrene, og det gør han så i nat. Vi får pakken leveret i morgen meget tidligt, og jeg er dybt taknemmelig over en nats ro. Jeg vil også hellere være god til at sige til – TIL! NU har jeg brug for hjælp, nu kan jeg ikke hænge sammen mere. Det er meget bedre end at sige fra, for mig i hvert fald.

14 Comments
Previous Post
Next Post