Et afsnit fra bogen

Nå, men jeg blev simpelthen så glad (og rørt…) af alle jeres søde kommentarer, at jeg tiggede min redaktrice, Anne, på Pretty Ink om at få lov til at lække et afsnit af bogen. Den er bygget op sådan at der er afsnit af meget forskellig længde, som er delt ind i uger. Altså ligesom de der ”mens-du-venter-dig-bøger” som er opdelt efter, hvad der sker uge for uge. Den handler om alle de ting, jeg hadede og elskede ved at blive mor, og om, hvordan jeg følte mig totalt rullet af alle de rigtige meninger. Om kærlighed, afmagt, adskillelse, sorg, savn og forelskelse. Om alt det pæne og alt det virkeligt grimme. Den er temmelig melankolsk sine steder, men også jublende lykkelig andre, og nu kan jeg mærke, jeg straks begynder at forklare og forsvare bogen. I får en tekstbid i dag, og så har jeg fået lov til at lægge  yderligere to afsnit ud, i dagene op til den 10. Februar, hvor den kommer på gaden.

Håber sgu, I kan lide det!!
(og tak til Mie for at forberede bibloteksinvasionen)

Så med rystende hænder, lægger jeg nu et lillebitte afsnit ud…

Uge 16
MAJ

Savn
Jeg har ondt af mig selv. Jeg kan ikke følge med, og mit bryst gør ondt.
Min puls sender smertelyn rundt i kroppen, og jeg kan næsten ikke
holde det ud. Jeg savner mig selv. Jeg savner at kunne vælge amningen
fra, som jeg troede, jeg ikke ville have problemer med at gøre det.
Altså, det troede jeg, inden jeg fik Elias. Kontakten gennem amningen
er blevet vigtig, og jeg har ikke lyst til at vælge den fra, selvom jeg
burde, hvis jeg skulle passe på mig selv. Der er også Ammemafiaens
holdning til, hvor dårlig en mor man er, hvis man ikke ammer. Og
Ammemafiaen er alle vegne, blandt alle familier, venner, mødregruppen,
kollegerne, og jeg synes i forvejen ikke, jeg gør det her mor-noget
nok efter bogen, så jeg tør ikke vælge netop dét fra også.
Så jeg savner mig selv. Min effektivitet. Min energi. Min beslutsomhed.
Og min mor. Jeg føler mig lille i dag. Jeg savner min mors
flade, bløde hånd med guldringe på, som stryger mig ned over ansigtet
i ét langt beroligende strøg. Jeg savner hendes duft af tung parfume
blandet med vaskepulver, nybagt brød og cigaretter. Og kaffe. Jeg savner
kaffen ved min mors spisebord. Sammen med hende. Når hun harcelerede eller var ved at knække sammen af grin over et eller andet. Jeg
savner hendes blik, som jeg kan se i min søsters øjne nu, og jeg savner,
at hun er her. Min mor. Jeg savner min mor.

17 Comments
Previous Post
Next Post