Skrivekløe

Jeg har skrivekløe. Og er uden baby i et par timer. Der er ro i huset. Og jeg skriver og skriver og skriver, og det er den fedeste fornemmelse, når ord og sætninger drypper ned på papiret, uden at det føles så svært, så det bliver anstregende. Og når jeg skriver “papir”, så mener jeg naturligvis tastatur og skærm, for hvem kan egentligt huske fornemmelsen af at få skrivekrampe når man sad og skulle aflevere blækregning og kuglepennen endte med at give en krampe i pege- og tommelfinger?

Og så skal jeg ud i aften. Med Johan. Det bliver fantastisk og der er babysittere – det unge hold, igen igen, og de er altså begyndt at se noget snerpede ud når man beder dem om lige at tage den fredag og den lørdag og om de så ikke også liiiiiige kunne den og den dag? Der er bare ikke så mange at bede om det og heldigvis siger de nej, når de mener det. Og jeg undlader at presse. Næsten.