Spontan langtidsplanlægning

P1010621

I weekenden fik jeg voldsomt lyst til at gå ud og drikke mig fuld, hoppe i danseskoene, danse på bordene og først komme hjem når bageren var åben, så jeg kunne tage rundstykker med hjem. Det er nok tre år siden det sidst er sket. Og der dansede jeg vist ikke en gang på bordene. Nu danser jeg mest bare hjemme i køkkenet med Elias, og ind i mellem også i stuen med Johan. Når jeg er MEGAlænge oppe og næsten pinligt fuld af fire fadøl er klokken kvart i ét når jeg kommer hjem. Dér er bageren vist egentligt slet ikke mødt endnu! Men hvad værre er: For tre år siden kunne man ringes ved fredag eftermiddag og have nogen at gå ud med fredag aften. Nu har ALLE børn, kærester, svigerfamilier og i hvert fald langtidsplanlægning, så da en af mine veninder for tre uger siden sendte en mail rundt om vi allesammen skulle ses spontant, blev vi enige om en onsdag midt i august. Det positive ved spontan langtidsplanlægning er at der er tid til at glæde sig.

8 kommentarer

  1. Griner og kender det godt.
    Vores spontane langtidsplanlægning foregår bare endnu længere ud i fremtiden, for vores venner er ikke afhængige af børn (de er store nok til at passe sig selv) og skal derfor prøve alt det, som de har forsømt, da de var bundne af børn 😉

  2. Åh, det lyder ellers som en alle tiders plan. Jeg tror nok jeg kunne finde én at gå ud med, men jeg kan simpelthen ikke overskue dagen derpå med barn… Jeg er bare så dårlig til tømmermænd – også før jeg fik guldklumpen, så hvordan skal det ikke gå med:)
    Men det er måske at tage sorgerne på forskud?

  3. Åhh ja! Jeg havde præcis samme cravings, omend undertrykt noget længree end dine sølle tre år! 😉 Heldigvis havde jeg været spontant fremsynet for over en måned siden, så i lørdags var dagen hvor jeg havde fået lov til at holde fri alt det jeg orkede, for at få mest muligt ud af min bytur fredag. 😀
    Jeg gider normalt ikke drikke noget videre, fordi jeg ikke orker at blive vækket af et insisterende pigebarn der ikke har den mindste forståelse for hvad ordet tømmermænd indebærer, men denne gang var anderledes. På grund af min spontane langtidsplanlægning havde jeg booket vores andelsforenings gæstelejlighed, så jeg sov ude-hjemme. Det var fantastisk! Hvor er det også bare FEDT at tage i byen, uden nødvendigvis at skulle være en del af kødmarkedet. Jeg snakkede med en million mennesker, hyggede mig SÅ godt, og tog hjem halv 7 ! Og minsandten om jeg ikke vågnede op næææsten helt tømmermændsfri. Perfekt weekend for mit vedkommende!
    Nåja, jeg vil også flashe lækre dansesko.. http://gq.hemligt.net/.cache/640×480-DSC04250.JPG Voila! 😀

    Håber at din spontane aftale bliver mindst lige så fantastisk som min var!

  4. Ha, ha…fedt!! Kender det også godt, og hold nu for hulan fast i aftalen. Ingen – virkelig ingen – må falde fra!
    Og super funky sko…Go Girl!!

  5. Kender det, kender det!
    Jeg kan heller ikke huske, hvad jeg sidst så i biografen og hvornår det var…
    Tror nok, at det var “Peter Pedal”…
    SUK!
    Og jeg der engang nærmest boede i Park Bio…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *