Ind i mellen er der kaos herhjemme. Eller ikke ind i mellem. De fleste eftermiddage. Der er næser og numser der skal tørres, mad der skal på bordet og opdragelse der skal indføres. Store ting, vi skal tale igennem Elias, Johan og jeg, og små ting vil skal pludre om med Sofus. Legetøj der skal deles med lillebror og plads der skal bevares til storebror. Samtidig er der Johan og mig, som står midt i kaos og også meget gerne vil nå at hilse på hinanden. Dette er ikke brok. Det er hverdag. Og en kendsgerning. Jeg oplever det egentligt ikke som om vi mangler rum eller overskud til hinanden, bare at hverdagsfamilielivet ind i mellem er en orkan af kaos, man byder ind på. Og det er godt og fint, men når klokken er 2120, og begge unger endelig er gået under, og der er the (rødvin) i koppen og roen sænker sig, så tænker jeg over, hvor godt det er at jeg faktisk ikke vidste hvad jeg gik ind til. Stor kærlighed og stort kaos. Det river en midt over ind i mellem.
ja, jeg er også taknemmelig over, at jeg ikke på forhånd var advaret. Men utroligt mange ting er blevet nemmere at forstå i forhold til mine egne forældre, hvor helt ufatteligt hårdt det er.
Kaos og kærlighed. 🙂
Lyder hårdt. Jeg prøver så den anden side med at være alene med et barn og der skal samme opgaver udføres plus laves lektier. Tilgengæld har jeg hver anden weekend, hvor jeg bare kan sove igennem og være klar til de næste 12 dage. Heldigvis har jeg et dejligt barn. Tænkt hvis det var et irriterende barn, så var det sgu nitten 😉
Du rammer plet! Jeg kunne ikke have beskrevet det bedre
Man havde hørt om det, ikke? At det kunne være sådan – men alligevel ikke helt forstået det. Nu ved man det… At titlen ‘kaospilot’ burde tilhøre forældre.
Har prøvet både at være i klassisk kernefamilie – at være alene – og er nu i ny ‘patchwork’ familie med endnu flere børn. Forskellen er ens og fordele og ulemper ikke til at stille op mod hinanden. Kaos er der stadig 🙂 man er nødt til at prøve at elske det indimellem – ligesom man har lov til at få lange nosser af det!!
Det lyder som hos os. Bare at der er ro kl 19.20 i stedet for.
Bortset fra navnene og at vi har tre børn lyder det som en beskrivelse af vores eftermiddage, der er dage hvor det virker som om vi alligevel kan rumme det hele og nyde kaos og hinanden, men der er også dage hvor tante-tv og onkel Ipad er mine bedste redningskranse og vi får rugbrødsmadder til aften for 3. dag i træk.
Havde man forsøgt at forklare mig det inden jeg stod i det, ville jeg ikke have troet det nogensinde blev mig, i min naivitet og kådhed ville jeg have lagt afstand til alt dette og ikke taget det ind. Nu er jeg klogere
Line B… Jeg vil bo hos dig, hvis der er ro kl. 19.20!!
Jeg flytter med!
Trine og Julia, I er velkommen, men lad børnene blive hjemme 😉
Ville ALDRIG have troet at jeg kunne elske det kaos der følger med at have 4 (FIRE!!) børn. Ikke desto mindre lykkes det efterhånden de fleste dage at have det hyggeligt og rart på en fint skænket cocktail af humor….og kaffe! (og en lille bitte smule rødvin)
Well said!
……..tak for kommentaren om rugbrødsmadderne! Dejligt at vide at man ikke er alene.