Kald det feminisme, kald det ligestilling, kald det hvad du vil, faktum er at kvindesagen er ved at blive revet midt over. Vi sidder i en rød og en blå blok, hvor de blå er langt bedre til at få kønskampen (fx den der med ligeløn og lige barsel) til at virke sexet og appellerende end de røde. Jeg er rød. Jeg mener vi skal kalde ting ved deres rette navn, og at alt i hele verden ikke er vores ansvar. For eksempel den manglende ligeløn. Men det er vores ansvar at gøre noget ved det, fortsætte debatten og blive ved med at kaste lys over de huller der er i systemer og samfund.
I dagens Politiken slår Susanne Staun i bordet – og hun gør det så det runger. Læs med her.
Hmmm…jeg er så blå, og jeg må indrømme at jeg bliver lidt trist og tung når jeg læser Stauns kronik. Jeg synes den mest bidrager til den mudderkastning, som der foregår i visse dele af ligestillingsdebatten. Jeg må også indrømme at jeg er lidt træt af Kvinfo (og den amerikanske Catalyst) – faktisk mest fordi at jeg synes at de mangler at dokumentere hvad de siger. Nej – kvinder og mænd får ikke det samme i løn, men kan vi overhovedet måle det korrekt? DA (som sidder tungt på at lave lønstatistik i DK) siger nej, men det virker ikke som om at Kvinfo og DA har en dialog (for mig virker det som om at Kvinfo bare putter DA i blå boks, og så snakker alle igen forbi hinanden…og vice versa…).
Jeg har det også uendeligt svært med det lovforslag som er sat frem omkring kvinder i bestyrelse og 1100 største selskaber…mens fordi at jeg kan ikke nogle steder i forslaget finde dokumentation for at det er nødvendigt (de henviser til updateret Nørby udvalg, men det er for tyndt hvis du spørg mig). Enig i at der kan gøres noget, men gør det nu ordentligt (både blå og rød, tak!).
Vi kan nok blive ved. Debatten kører ofte af sporet, men nogle gange er den OK. Det er svært – og det er meget følelsesladet (mere end jeg umiddelbart forventer!). Lad os tage en kop kaffe…(og vil du ikke nok skrive en bog om det her? Med både blå og røde stemmer til tale)
ja, vil du ikke godt skrive en bog. Jeg er til dels enig med Staun – der sker vitterligt ikke meget af frivillighedens vej. Hvorfor skulle man dog frivilligt afgive sine “magt” privilegier?
Jeg er træt af, at feminisme er blevet et skældsord i debatten.