Siden jeg blev gravid med Elias er jeg blevet spurgt om ikke vi skulle sælge lejligheden og flytte til et hus. Børn har nemlig godt af en have. Og det er så dejligt nemt bare at åbne dørene og lukke dem ud i den. Og især drenge har brug for en have. Det er en slags regel, som er vedtaget af Det Store Voksenfællesskab.
I weekenden besøgte vi gode venner som netop har skiftet lejligheden ud med et hus med en dejlig have og en villavej med masser af børn, og naboer med grill. Megamegahyggeligt. Og så dejligt og fint. Men weekenden bød også på besøg i Fælledparkens store soppesø til glæde for både den store og den lille, og at vi hang ud og drak kaffe mens ungerne spiste charterferiemad, og alt var inner-city-idyl.
Jeg tror faktisk hverken det ene eller det andet er bedst for børnene. Jeg tror på, at glade og tilfredse forældre, som er hvor de har lyst til at være, giver tilfredse unger. I hvert fald er det det jeg må krydse fingre for, for jeg flytter ikke.
Tak for et dejligt indlæg om børn og by!
Jeg har endnu ikke selv nogen børn, men er en storby pige af hjertet og har ingen intentioner om at flytte fra København når børnene engang melder deres ankomst. Den udmelding kan få ret så stærke reaktioner, selv fra andre jævnaldrende der også selv bor i byen, da du lidt har ret i den konsensus der er dannet; børn har bedst af have, hus osv.. Jeg hører tit den der; “ja ja, det siger du nu.. Men du har vel tænkt dig at flytte når du bliver gravid”? (sagt i alvorlig og småbekymret for fremtidige børns velfærd tone)
Så derfor elskede jeg dit skarpsindige, humoristiske og tolerante (hey, der er jo intet i vejen med hus! Jeg gider bare ikke bo der :p) indlæg! 😀
Og så er det jo godt at der er noget der hedder urban gardening! Jeg vold-savner København. Tit.
2 eksempler. Tager kørekort ved tip-top-trafik. Det går bare super med alle de baner ved rådhuspladsen og rampen op til fisketorvet og det hele. Så flytter vi til jylland og jeg er nødt at tage køreprøven heroppe. Hvad sker der? Jamen der holder da bare lige en gigantisk traktor midt inde i Hjørring by, med snuden den forkerte retning, midt på vejen. Dumper med et brag.
Er ude at løbe. Idyllisk markvej og det hele. Møder mejetersker. Kan vælge mellem at løbe med lukkede øjne og vælte rundt eller risikere at miste synet pga flyvende korn. Det var ikke sket i Fælledparken. Just sayin’
Vi har også valgt byen til vores lille familie på 4, og er rigtige glade for den beslutning. For et par år siden (da vi kun havde et barn) afprøvede vi modellen med lejlighed på indre Østerbro og sommerhus. Det var skønt med et sted med have, men det var også besværligt at skulle pakke bil hele tiden, slå græs, male hus og så var det dyrt! Så vi solgte huset, fik et barn til, fik en altan med masser af blomster og besluttede at byen var for os og vores familie. Jeg glædes dagligt over byens puls og over at bo så skønt og centralt i KBH med alle de muligheder byen giver!
Tror det handler meget om hvad man er vant til… Kan ikke se mine små drenge – eller min mand for den sags skyld – i en lejlighed i byen.. Fordi de er vant til stor have med svævebane, pilehytte, bålplads og masser af steder at rode og reagere. Vi nyder roen og den smukke natur på landet, men jeg kan også sagtens se fordele ved at bo i byen.
Tror ikke det går helt galt, hvis man vælger det man tror er bedst for ens familie 🙂
Tror, børnene er revnende ligeglade, sålænge de har enggagerede forældre, der gider tage aktiv del i dem. Jeg ønsker mig unægteligt ofte væk fra græs- og hækklipning, dræbersnegle og ukrudt, og synes kaffe ved soppesøen lyder mere tiltalende. Og på andre tidspunkter er haven her i en middelstor by i provinsen lige nøjagtig det frirum, man har allermest brug for.
Jeg er selv vokset op i et kæmpe hus langt ude på landet. Man skulle køres alle steder hen og ingen legekammerater i nærheden, desuden er et stort hus tidskrævende og derfor giver jeg ingenting for at børn skal have plads osv. De skal have tid og kærlighed og forældre der tager dem med…
GLADE FORÆLDRE = GLADE BØRN….. Færdig slut!!
Min familie – min mand, min søn og jeg selv – bor på 100 m2 midt i byen (den jyske provins). Vi har en fin stenbelagt gårdhave, men en offentlig park lige rundt om hjørnet. Vi møder ofte spørgsmål, der går på vores valg af bolig. Hvordan vi overhovedet kan finde ud af at være der – og om vores 3½-årige søn da ikke ville have godt af en have til boldspil.
Indrømmet; jeg kan også drømme om flere kvadratmeter og en lille have. Men … på bundlinjen står, at vi er overordentligt tilfredse med vores bolig og ikke kan se os selv i en anden sammenhæng. Det kan være det ændrer sig, men ikke nu.
Og som en skriver: Glade forældre giver glade børn. Uanset om de bor på landet, i byen, i hus eller i lejlighed.
Ain’t mamma happy, nobody’s happy – !
Dejligt indlæg, og giver dig helt ret. Børnene er ligeglade. Der er mere hvad forældrene har lyst til. Jeg er glad for mit hus og min have her i byen. Det behøver heldigvis ikke at være enten det ene eller det andet.
Når jeg kigger ud af vinduet fra min lejlighed og ned på børnene der leger i gården, ser jeg ingen der lider under ikke at have egen have og dermed skulle dele den med alle andre familier i ejendommen – til gengæld ser jeg masser af venskaber, leg, fjol og glæde.. 🙂
Efter min søster fik barn nr. 2 flyttede hun i hus, hvilket har vist sig at være den største fejltagelse for dem, så de er nu på vej tilbage til byen. Enten er man til villavej, ellers er man til indre by og er nu også overbevist om at børnene trives bedst der hvor forældrene gør det!
For min datter på 1,5 år ville det absolut ikke være ligeså sjovt at rende rundt alene barn i en have… I vores gård bor der MANGE børn og det er sjældent at der IKKE er nogle dernede. Indtil videre er der ikke flere planer om søskende og derfor tror jeg en grøn gård med venner er bedre end have alene.
Kære Julia,
Du rammer hoved på sømmet – vi bor på Frederiksberg – i en ejerforening med mange børn. det er så fedt at man bare kommer hjem, åbner porten og så er der 5-10 lege kammerater. De fiser ud og ind hos hinanden, vi voksner hygger med grill, vin og hjemmebag – aldrig aftalt – altid uformelt. Om aftene går vi tit over og siger godnat til elefanterne – den mulighed findes vist ikke andre steder i DK. Vores drenge er by-drenge og for dem er strand turer næsten lige så eksotiske som tivoli og zoo er for deres fætre og kusiner i provinsen.
Når det er sagt så nød vi den uge vi havde i sommerhus, hvor vi bare kunne åbne døren og lade ungerne farer ud. Men jeg vil ikke bytte.
Tror I har helt ret i at glade og tilfredse forældre giver glade unger 🙂
Kh Stine
Nå ja – glemte jo at sige at selv i sommerhuset spurgte vores ældeste gentagende gange hvornår skal vi hjem på xxxvej. Og når vi spørge ham hvad han kunne tænke sig at lave – frit valg på alle hylder – ja så vil han bare gerne i gården og lege med de andre…. 🙂
Enig 🙂 Jeg bliver også i min lejlighed og elsker mit sommerhus.
Jeg har prøvet begge dele. Jeg troede for to år siden, at jeg skulle tilbage til det smukke Djursland jeg kommer fra. Fordi jeg elskede min opvækst der, og muligheden for at gå ud og blive væk, er en dejlig stor del af min barndom… men jeg skulle ikke hjem igen. Jeg savnede byen, så meget at jeg tror jeg visnede lidt i savn, inden jeg tog beslutningen om at flytte “hjem” til København. Jeg nyder hver dag at pulsen er lige udenfor mit vindue, at mine venner og veninder er et phonecall away. Min datter bliver en by-pige, og jeg er glad for at jeg kan tilbyde hende det.
Jeg ville nu gerne bo i hus med have 🙂
– gad vide om den drøm bliver til virkelighed inden for nærmeste fremtid? Indtil videre må vi bo i lejlighed med legepladsudflugter, hvilket man vænner sig til og faktisk er meget hyggeligt 😉
Hver mand sine ønsker – børn kan sagtens vokse op i lejlighed 🙂
Ja, jeg tror altså virkeligt på at vores børn har det bedst, hvo vi har det godt. Men vi er jo forældregenerationen, der vil give vores børn ALT. og måske også lytter til dem lidt for ofte. I hvert fald er det da lige før jeg genovervejer det hele når Elias ønsker sig en kolonihave. Men han ønsker sig også en levende tyrannosaurus rex, og begge dele forpligter jo. Både haven og den eventuelle dino.
Den gode barndom kan skabes mange steder og helt sikkert også i København. Det er forskeligt hvad man får mig sig i baggangen, men sådan er det jo uanset hvilket valg man træffer: et valg inkluderer også altid et fravalg.
Nu har vi efterhånden boet mange steder i landet og alle steder har rummet noget godt for børnene, men også ting som vi savner når vi er andre steder. Det vigtige er bare at få det bedste ud af at være lige der hvor man er.
Og så skal man jo iøvrigt huske at børn vokser i raket fart og det der måske er bedst den ene dag er det måske ikke den næste. Man skal i hvertfald ikke købe sig en lille have fordi det er så fint til sandkasse børn for inden man ser sig om er de vokset ud af kassen og ind i en alder hvor der skal mere til. Legekammarater på vejen er derimod en mere varig størrelse for de vokser jo med når ens egne vokser op.
Meget enig med Anna. Godt og vigtigt indlæg, Julia 🙂
Jeg bliver så træt når andre skal mene noget om hvad “der er bedst”.
Der er fordele og ulemper ved alt! Om man bor i hus eller lejlighed, provins eller storby!
Dog tror jeg at man med små børn, godt kan blive meget isoleret helt ude på landet.
Vi flyttede fra hjertet af Amager til en lille by uden for Århus for et halvt år siden, for at komme i hus og komme tættere på familien. Jeg kommer aldrig til at fortryde det, og stortrives i hus:-) Men provinsen er altså også nogen gange småborgelighedens højborg, og jeg ville sådan ønske at jeg kunne give min søn noget af den mangfoldighed som der var på Amager, her midt ude på prærien! Men så må vi bare tage en masse Københavnerture i fremtiden:-)