igen-igen

Jeg har brystbetændelse. På tredje døgn. Eller måske fjerde, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har feber og er ved at være godt og grundigt træt af at være inde i boblen, hvor noget hele tiden gør ondt, hvor trætheden er så uendeligt altoverskyggende, at jeg ikke kan holde ud at løfte hovedet og hvor verden bare ikke ser særlig lys og venlig ud. Jeg er træt af at det skal gøre ondt at amme, og træt af ikke at kunne være ordentligt sammen med Elias, som er nået der til, hvor han selv siger at han savner mig. Jeg orker ikke mere af lige præcis den skuffe – da jeg ammede Elias havde jeg brystbetændelse hver tredje-fjerde uge, og jeg har sådan set besluttet mig for at lige gyldigt hvor ærgeligt det er, så stopper jeg med at amme, hvis dette fortsætter. Penicillinkur efter penicillinkur er vel heller ikke supersund for hverken Sofus eller mig…

13 kommentarer

  1. Kæreste Julia, det er da ikke til at holde ud. Nej, selvfølgelig skal du ikke fortsætte med at amme hvis du skal døje lige så meget med brystbetændelse som tidligere, det kommer der ikke noget godt ud af. Kun en træt mor. Og det er ikke noget du skal undskylde over for dig selv, Sofus eller alle andre. Sofus har fået de vigtiste gyldne dråber som man producerer instarten, og har derved fået den bedste start på livet.

    Hilsen Line B.

  2. Eih, kender det godt!

    Jeg stoppede også med amningen efter 4. eller 5. brystbetændelse. Det var rent helvede.

    Men jeg var glad for jeg stoppede. Og håber du bliver lige så glad for det, for det er også træls at gå og ærge sig over, man er stoppet.

    Kh Julia

  3. har været gennem det samme med min nu 15 uger gamle søn. helt forfærdeligt og jeg var sekunder fra grædende at opgive amningen efter 3. brystbetændelse

    har du fået tjekket at han ikke har for stramt tungebånd? http://www.farmorogborn.dk/artikler/artikel.asp?id=270

    min søns blev først opdaget da han var 10 uger og jeg i desperation opsøgte en ammeekspert. Siden han fik det klippet har jeg (7-9-13) ikke haft brystbetændelse, og bedst af alt: det gør ikke ondt at amme længere.

  4. Hvor er det synd. Pas godt på dig selv, lyt til dig selv. Alt ser lysere ud om et par uger – med eller uden amning. Ring, hvis du orker!

  5. Hvor er det synd. Pas godt på dig selv, lyt til dig selv. Alt ser lysere ud om et par uger – med eller uden amning. Ring hvis du orker, min ven!

  6. Moderskabet version 2.0 byder på udfordringer og valg. Jeg sender styrke, kaffe og knus – i kasse- og spandevis.
    Kh Kathrine

  7. Husk at moderskabet ikke sidder i brystene.

    Amning er ikke alfa omega og den vigtige råmælk har din dreng jo fået.
    Pøj pøj med det hele 🙂

  8. Enig enig enig…amning er godt men ikke det eneste rigtige. God verden ikke er så sort/hvid, og en helt anden lille familiesfære at navigerer i alle mand med 2 børn! God bedring og nogle kampe skal man selv vælge

  9. Du har givet det en chance – hatten af for det! Jeg havde sørme godt forstået, hvis du ikke engang var begyndt her 2. gang efter de oplevelser du havde med Elias.

    Pas på dig selv – du gør det uden tvivl fantastisk, og Elias skal nok finde ro igen – han savner dig, ganske forståeligt – men som du selv skrev tidligere, så er han helt skudt i Sofus.

    Tænker på jer!
    Smil fra Mia

  10. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, siger Sofia Manning. Har selv lige læst det i Morgenposten i går; så Julia du skal gøre, hvad der er rigtigt for DIG 😉

  11. Jeg måtte stoppe med at amme efter 2 uger, da jeg slet ikke havde mere mælk. Så efter en uge med stort set ingen søvn og en datter der ikke havde taget på, fik jeg stukket en flaske i hånden og hun slugte det hele i 4 slurke, slog en ordentlig bøvs og sov i 4 timer. Din kærlighed sidder ikke i mælken, som min sundhedsplejerske sagde……
    Håber du klarer dig.

  12. Hej Julia
    Beslutninger truffet med hjertet er de rigtige..
    knus og god bedring. Håber du får masser af kys og kram
    sender dig lige knus ad libetum

  13. Okay – hermed et forebyggende fif som virker … og er vanedannende – jeg siger det bare, for bruger dem stadig selvom det er 5 år siden jeg ammede! Det samme gør min veninde. Jeg havde flere brystbetændelser før jeg gav efter for min mors ord: “gå nu ned og køb den uldundertrøje”! Heldigvis ejer min veninde en lingeributik, så det jeg troede var de gamle outdatede uldundertrøjer fås faktisk i meget lækre uld/silke udgaver i dag hos dette mærke – tjek det ud og køb dem… det virker! http://www.calida.com/entdecken/hw2011.html

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *