I går spurgte Sine i en kommentar her på bloggen “hvordan gør i det?” – for Sine skal bruge en vuggestue plads NU. I Københavns Kommune kan man ikke få sit barn passet når man har brug for det. Vuggestuerne er overfyldte, der er ventelister som er så lange, at det føles lige meget også at stå på dem. Det betyder at en mase forældre skal knokle rundt mellem arbejde og pasning, og hele tiden øve sit i den glorværdige disciplin som hedder: At skære hjørner af.
Da jeg skulle tilbage fra barsel, måtte Bedste Karen flytte ind en måned og hjælpe os, Johan måtte udsætte det han skulle, min far måtte en tur hjem fra Afrika mere end beregnet, og farmor, moster og onkel hjalp også til. Da alle tjenester var brugt op, ringede jeg til pladsanvisningen, som foreslog mig at tage et par ekstra måneders barselsorlov (WHAT?).
Jeg er dybt (!!!) taknemmelig for al den hjælp vi fik, men det ændrer ikke på at det er nærmest umuligt at få det hele til at hænge sammen. Jeg ved faktisk ikke, hvordan man gør – man er på Herrens Mark og i Pladsanvisningens vold, og når man så har en drøm om en stille og rolig indkøring af barnet, ja, så brister den også lige så stille. Men nu er der snart Folketingsvalg, lader det til. Og for mig er efterlønnen på ingen måde omdrejningspunktet – men derimod hvordan det kan være at vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser kun har én historie at fortælle: Nemlig om nedskæringer. For hvordan kan det være at et land uden naturressourcer skal bruge mere tid på at diskutere dem, der er på vej ud af arbejdsmarkedet, i stedet for dem, der skal hjælpe med til at holde det kørende?
Så enig Julia.
Det er virkelig skammeligt (hmmmm…. ordet føles godt til situationen) at vi skal løbe med røven i vandskorpen hele tiden. Og det bliver ikke bedre, når børn starter i skole, ska jeg hilse og sige. Har lige skrevet klumme om det samme.
Ser virkelig også frem til et valg, men har aldrig oplevet temaet om børnefamilier som særligt populært politisk stof, og altid kun sporadisk. Fatter det simpelthen ikke.
Hmm jeg tror ikke helt du ved hvor priviligeret vi egentlig er.
Pengene skal jo altså komme et sted fra og de er ved at være brugt op.
Synes folk skal til at sætte pris på det vi har i stedet for kun at beklage sig.
Og der skal altså skæres ned .
Hej Lisa – jeg tror godt, jeg ved hvor priviligerede vi er. Og jeg ved også godt der skal skæres ned. Jeg er bare bekymret for vores børn, og for de mennesker, vi ansætter til at tage os af dem. Der mangler hænder, rigtigt mange steder, og jeg ville fx aldrig selv overleve en dag som børnehavepædagog.
Kære Julia
Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Jeg undres, og må erkende at jeg er glad for at det ikke er nu jeg skal til at have børn ( men har fået dem jeg skal have!) for hvor det stinker! Forholdene i de danske daginst. er hård kost for både børn og personale….
Ang pladsanvisningen er mit råd: ring en gang om ugen( og for gud skyld skal det være manden der ringer op, sorry men mænd har magiske kræfter når det gælder om at skaffe en plads til barnet!), tal pænt og se om der er noget at forhandle med. Mød evt op personligt og bliv stående og se dem i øjnene på pladsanvisningen. Brug gerne store og dybe ord der spiller på følelserne. Hvis intet bider på så græd som kun en kvinde kan græde…
Eminent pointe…jeg tipper Christiansborg.
AMEN! Julia – der skal forandring til – og så skal nogen turde sige, at der skal betales mere, for det kommer til at koste mere. Sådan er det!
@Maria – ja, den med at lade manden ringe – den bruger vi også, når der skal rykkes for møder med kommunen om de særlige behov vores søn har. Jeg har taget min tørn, og det er som om der lyttes anderledes til en far. Når vi så er til møde, så er jeg ikke bange for at starte vandværket – for det er sku så sørgeligt, at der ikke er plads, når man har brug for det. Lige til at tude over!
Hmm, må prøve mande-tricket! Mangler selv børnehave plads til den ældste OG vuggestue plads til den yngste!! Pladsanvisningen mener vi kan være “heldige” til maj, men så er ældste også “kun” 3½ år og yngste 1½ år…
Helt enig i mandetricket. Den virkede også for os…og så vil jeg også sige at der er kvindelig og mandlige ansatte i KKs pladsanvisning, og det er klart nemmere at tale med en mand end kvinde. Ved ikke hvorfor, men de dér kvinder er møgsure…så lad manden ringe, og hvis du selv ringer, så håb på en mand! (- især husker jeg en, som hed Tom. Han var meget flink!).
Altså – mht besparelser og vuggestuer, etc. – så husk lige at vuggestuer, børnehaver, etc. bliver drevet i kommunalt regi! Så stem også til kommunalvalget!! Rammerne bliver udstukket fra Christiansborg og forhandlet med Kommunernes Landsforening. Når jeg læser om de forhandlinger, så forstår jeg ikke helt hvad KL har gang i.
Især i Københavns Kommune vil jeg nok passe på med at skyde på Christiansborg. Jeg synes faktisk at KK har druknet sig selv i administration. Det er bare blevet en for stor og dyr administration – også selvom det er en stor kommune og en stor by…synes jeg…
HØRT!
Vi kom tilbage til vuggestuen efter juleferien. Der var ophængt et opslag om, at pga. besparelser kan børnene ikke længere blive tilbudt mælk i institutionen! Godt der fortsat er vand i hanerne…
Lotte B – du har så ret!
Julia, du undrer dig over hvorfor vi skal bruge så meget tid på at snakke om folk, der er på vej ud af arbejdsmarkedet. Det skal vi, fordi vi også gerne vil have råd til at give dem, der er på vej ind, en god start. OG det koster altså knaster, noget vi ikke rigtig har for tiden. Så der er en helt basal pointe i at drøfte efterlån – det er dyrt! og det tager penge fra andre områder i den offentlige, som fx børn…
Jeg priser mig lige nu lykkelig for at jeg bor i en kommune med pasningsgaranti, så jeg skal nok få barnet passet når vi en gang når så langt, og umiddelbart er der også store chancer for at få vuggestuen lige nede af vejen… men hvis ikke så får jeg manden til at ringe:)
det, Lotte B og Katja Lundbech siger.
jeg forstår så uendeligt godt frustrationen (i min karriere som mor i firserne hed det, at det er også alle de enlige mødre, der æder alle ressourcerne), men det er vigtigt at huske hvordan det hele hænger sammen for ikke at ende i uforpligtende vaskekælderbrok.
så sker der _i hvert tilfælde_ ikke noget.
held og lykke til alle, der har brug for det!
Åh! Jeg er så enig! Som mor til et vuggestuebarn, og snarlig læge er jeg ramt både herhjemme og på arbejdet – hvad sker der Danmark???
Vi løste i sin tid problemstilingen ved at gå sammen med en anden børnefamilie i vores område (vi kendte dem ikke på forhånd) og hyrede i fællesskab en privat børnepasser. Hun blev betalt af kommunen, så vores kostpris var den samme som for en vuggestueplads – den løsning er mulig for alle i Københavns Kommune, kender ikke resten af landet. Selvom det var løsning B, var vi lykkelige for ordningen, børnepasseren var helt utrolig fantastisk, sindig og fra Sønderjylland (!) Når jeg ser tilbage på den tid, synes jeg egentlig det var en eminent ordning, der gav en blød overgang fra at være 11 mdr. gammel ved pasningens begyndelse og 15 mdr., da hun kom i institution. Det var på kommunens opslagstavle under privat børnepasning, at vi fandt frem til løsningen. Jeg håber, I kan bruge rådet til noget, for det er en virkelig god og tryg mulighed, hvis man finder den rette person (det tog os ca. 10 samtaler, før hun dukkede op). Held og lykke med det!
Det er da træls at der ikke er mulighed for pasning nårman har behovet. Men nu ved jeg ikke hvordan det er i Kbh, eller andre større byer. Men på fyn er der da stadig pasningsgaranti, fra 6 mdr. Du får højst sandsynligt tilbudt en dagplejemor. Men det er måske ikke godt nok?
Jamen vi har da pasningsgaranti i Københavns Kommune? Men sgu ikke frit valg på alle hylder som i den vuggestue der ligger tættest på/er mest hypet eller som har den største legeplads. Så man gør såmænd “bare” det vi andre uden alternative pasningsmuligheder gør; man tager hvad man får og prøver at få det bedste ud af det!
Det er desværre løgn og latin at afskaffelse af efterlønnen giver flere ressourcer til f.eks børnepasning. Når man undersøger sagen viser det sig at de danske lønmodtagere slet ikke er så uansvarlige, asociale og forkælede som regeringen ynder at bilde os ind. Det er hovedsagelig folk der har et helt reelt behov for at trække sig fra arbejdsmarkedet – fordi de er regulært nedslidte, ikke længere kan klare det opskruede tempo eller står foran at skulle fyres, hvis ikke de selv trækker sig, der går på efterløn. Den med de friske, golfspillende akademikere er en myte, det er højest 2% af efterlønnerne, der er højtuddannede. Ved at fjere efterlønnen får man i stedet arbejdsløsheden til at stige, der vil komme flere på sygedagpenge og der bliver flere der ansøger om førtidspension. Selv om det er blevet stort set umuligt at få tilkendt førtidspension, så er det alligevel vavittigt dyrt at køre folk igennem det system. De skal til et hav af sagsbehandlersamtaler, der skal indhentes lægelige vurderinger fra flere instanser samt gennemføres diverse arbejdsprøvninger med henblik på at fastslå eventuel resterende arbejdsevne og så videre. Hver gang der kommer en ny diagnose til (hvis f.eks en person med en ryglidelse pludselig viser sig også at lide af slidgigt i hænderne) starter hele møllen forfra – alt sammen bare for at ende med at folk ryger på bistandshjælp. Og folk på bistandshjælp er også dyre for samfundet – ikke på grund af selve bistandshjælpen, men på grund af lønudgifterne til de sagsbehandlere, som skal sørge for de lovbefalede samtaler og aktiveringsforløb… Så … Der bliver ikke flere penge til børnepasning af at afskaffe efterlønnen.
Det er heller ikke efterlønnerne, der »æder« de penge, der kunne have været brugt til 1) GODE pædagoguddannelser og 2) veldrevede, velnormerede, velindrettede børneinstitutioner – i stedet for de trøstesløse underbemandede barakker man efterhånden ser de fleste steder. Det er derimod alle dem, regeringen har ansat i den offentlige sektor til at føre kontrol med alle de andre offentligt ansatte og til at skubbe rundt med folk på dagpenge, sygedagpenge, bistandshjælp og så videre. Det er denne regerings umistelige fortjeneste at have gjort den offentlige sektor større og dyrere en nogensinde før – for skatteborgerenes penge forstås, men ikke så at borgerene får service – som det hedder – for pengene. Den skal der tværtimod hele tiden skæres ned på: Folkeskole, uddannelse, lægehjælp m.m. – og daginstitutionerne til vores børn. Dét er konstant blevet forringet gennem de sidste 9 år – og det på trods af at vi har befundet os i en økonomisk opgangstid. Når der ikke er »råd« til en anstændig børnepasning skyldes det at regeringen har valgt at bruge pengene til ansættelse af folk, der skal disciplinere og kontrollere borgerne – i stedet for at dygtiggøre, hjælpe og støtte dem. … Og dét er forklaringen på at der f.eks var bedre børnepasning at få for dem, der fik børn for 25 år siden end dem, der gør i dag, og bedre skolegang, bedre universiteter etc..
Nu begynder forskerene at kunne påvise at børn notorisk understimuleres i vuggestuer og børnehaver med alvorlige udviklingsproblemer til følge, udviklingsproblemer som slår igennem som indlæringsproblemer i skolen.
Julia, jeg synes faktisk at du og din generation småbørnsforældre har god grund til at brokke jer! Og jeg synes ikke det er egoistisk eller forkælet at gøre det på nogen måde.
Kære jer der bor i Københavns Kommune og ikke kan få den institution I gerne vil ha’på det tidspunkt, hvor I har behov for det: ring til mig på tlf: 70 250 660 tast 5 og jeg lover at jeg og mine kolleger, der sidder i Pladsanvisningens INFO-team gerne vil lytte til dig og tale med dig og guide dig igennem junglen af alternative pasningsmuligheder, det er det vi er der for. Vi vil også gerne komme ud i din mødregruppe og fortælle jer om, hvilke muligheder I har. Jeg giver jer ret i, at det står slemt til i København, men der findes forskellige muligheder, som mange ikke ved eksisterer…..og TAK Anja for en god anbefaling af ordningen Privat Børnepasning.
Mange hilsner,
Marie Louise
Ja, sikke noget l… I kbhs kommune! Vi har også fået standardsvaret: måske til August… Fedt! Så kan jeg prøve at få orlov og selv betale for det, eller prøve at tage lillemanden med på job.
Mht privat børnepasning, super, hvis der dog var en i nærheden. Og hvis de havde eget hus og ikke regner med at passe flere børn i ens egen lille lejlighed. Jeg fandt ikke nogen og den kommunale dagpleje er også proppet.
Jeg fatter ikke, at kommunen ikke i denne undtagelsestilstand tilbyder delvis betalt orlov eller andre tiltag….
De nye institutioner der bliver bygget virker også bare som brandslukning og et par pladser hist og her hjælper sgu ikke de fleste. Det er tit eksisterende inst. Der tager et par ekstra børn ind.
Åhhh ja…. Skønt at være tabt på gulvet!