Jeg bliver ind i mellem så frygteligt forfærdelig træt af perspektivmangel. Prøv nu at læse denne arrtikel. Om hvordan landminer skader elefanter på grænsen mellem Thailand og Myanmar. Og det er da også frygteligt synd for elefanten (helt og aldeles ærligt), men der står ikke ét ord om alle de børn, der årligt bliver skadet af landminer. Og om hvor mange steder, man nærmest intet kan gøre for de børn. Jeg læste engang at man et eller andet sted havde forklædt landminer som legetøj netop for at de skulle tiltrække børn… Hæsligt. Men ikke ét ord om børn i denne artikel.
Det er tit og ofte at perspektivet mangler. Og vi mennesker kan til tider helt glemme, hvad det er vi faktisk hører. Vi glemmer det i strømmen af nyheder, vi glemmer det fordi det ligger langt væk, vi glemmer det fordi vi har for travlt med vores eget. Et andet godt eksempel er røgen i Moskva – en nyhedsoverskrift hed: “Røgen er farlig for danskere i Moskva.” Ja tak, men mon ikke den også er farlig for moskvavitterne?
Vi må øve os i at gøre vores hjerte større, så det kan rumme flere og mere, så vi ikke glemmer at græde over verden. Vi må aldrig blive så vant til tragedien, at den kun bekymre os, når vi selv er involveret.
OG JA, stakkels dem, der bliver uskyldigt ramt af landminer – det er en modbydelig måde at ramme andre mennesker på (som om der findes en måde, der ikke er modbydeligt??!!)
Det er ligesom dem, der hellere vil støtte dansebjørnene eller hunde med 3 ben, end give 50 kr til Afrika – “det er nok ikke dem, der får pengene alligevel, så det vil jeg ikke støtte..”
Er ikke enig…
Ikke blot fordi jeg elsker dyr, og det smerter mit hjerte at se især dyr – og børn! – blive mishandlet og udsat for forfærdelige ting, men fordi hvis vi altid skulle sætte børn/mennesker i fokus, hvornår ville der så blive tid til at sætte dyrene i fokus?
Jeg ville mene, at nogle gange er det okay, at sætte fokus på ét problem – her er det elefanter, det går ud over. Det betyder vel ikke, at journalisten mangler perspektivering – det betyder blot, at journalisten vælger at fortælle netop denne info om problemet med elefanter på grænsen mellem Thailand og Myanmar – hvor det måske slet ikke er børn/mennesker, det går ud over – men elefanterne, da de bruges til turisttransport og ulovlig skovhugst.