Et spørgsmål om kaffe

Jeg er kommet til sådan lige at snit-såre en veninde med et indlæg herude før sommeren. Og det var ikke med vilje… Jeg kom til at skrive at jeg ikke var SÅÅÅÅÅ frygteligt begejstret for pulverkaffe… Som hun serverer… Og det er jeg altså virkeligt ikke, men jeg er ked af at jeg ikke bare har sagt det, sådan rigtigt. Visse sandheder (selv de små) skal jo ud INDEN BLOGGEN.

Men tilbage til spørgsmålet om kaffe: For ikke ret lang tid siden var Elias, Johan og jeg fem dage i Barcelona. Helt fantastisk by at rejse i med børn, forresten. Vi havde booket os ind på et hotel med pool, hvislket sådan set var den allerbedste investering, jeg kan komme i tanke om. Nå, men jeg svælgede i vidunderlig kaffe på den tur, og det var som om jeg slet ikke kunne få nok. Mens visse andre ryster og får kaffe-dæmon-ture ved den blotte indtagelse af en enkelt kop stærk kaffe, skal der nok (helt ærligt) en to-tre kander til at slå mig ud. Men kaffen var vidunderlig! Cortados – de der små helt skarpe aromatiske shots uden alt for meget mælk, som cefé latte hysteriet har lært os at hælde i hovedet, var vidunderlige. Og så lige en ordentlig skude fra Starbucks ind i mellem. Den lå nemlig lige overfor hvor vi boede, og så var det så dejligt nemt. Men her er spørgsmålet: HVORFOR er der kun Starbucks i Kastrup Lufthavn? Helt ærligt – for måske er det faktisk verdens bedste kaffe. Brandærgeligt, altså.

21 kommentarer

  1. Okay, har taget udfordringen op. Det er ikke mere end et par uger siden jeg havde samme snak om manglende Starbucks uden at nogen egentlig kendte årsagen. Dengang tænkte jeg “det må jeg google ved lejlighed”. Den lejlighed må vist så være nu.

    Det korte google-svar er, at ingen ved det med sikkerhed. Nogle mener konkurrencen er for hård (mener de virkelig at Baresso er en reel konkurrent?), andre at lønningerne i Norden er for høje (for det er hele Skandinavien, der snydes for Starbucks, også selv om Danmark er den 2. mest kaffedrikkende nation i Danmark kun slået af Finland). Andre igen at kvaliteten af Starbucks-kaffen simpelthen ikke er god nok – men så tror jeg altså, de undervurderer deres egen brandværdi (men det er jo Julia, der er ekspert på det område:).

    Tænk engang hvor blev jeg klog af et par minutter på nettet, og helt ærlig så vil jeg som mentorcoach for selvstændige konkludere ved at stille et nyt spørgsmål: “hvorfor er det, de (Starbucks, red.) ikke tager chancen”?

    Jeg skal nok være loyal kunde, og jeg gætter mig til at du, Julia, også ville aflevere en skilling eller to for sådan en kop brandet kaffe:)

  2. Hej Julia.
    er faldet over din blog via andre her i blogverdenen, og har været et par gange forbi i ny og næ og er glad for at du har genoptaget skriverriet herinde 🙂
    Starbucks… ja helt ærlig hvorfor kun kastrup 🙁 vi vil SÅÅÅÅÅÅ gerne have flere af dem. Har været i London en del gange og besøgt næsten alle de starbucks jeg har kunne komme i nærheden af. Og et af sommerferiens højdepunkter var da at jeg fandt ud af at der skam er en Starbucks i Chania (kreta) hvor vi har tilbragt 14 dages ferie (altså på kreta, ikke 14 dage på starbucks).
    Men det var vist en lettere forvirret smøre fra mig, men ville såment bare sige at jeg kigger med på din blog og nyder dit skriveri. fortsat god dag 🙂

    Knus Karina

  3. Søde Julia!

    Dejligt du er tilbage. Og skønne blogplaner – mere kaffe mindre mælk elller hvordan…

    Jeg savner ikke Starbuck! Synes måske det er et af de mest overvurderede brands, der findes. Alt for store kopper med tynd kaffe og aircondition på max i fake americana-interiør. Nope så er Cortadoer – helst serveret in situ mere mig.

    Sweets/ Laura

  4. Er jo ikke helt det samme, men hvis vejret holder alligevel måske attraktivt: 7-eleven har nu iskaffe fra Starbucks http://www.7-eleven.dk/ (er faktisk hverken til Starbucks eller 7-eleven, så betragt det som en serviceoplysning snarere end en anbefaling 🙂

  5. Ha ha, jeg har da set det mærke, og også undret mig over, hvad det mon betød. Men jeg rejser aldrig ud, og har heller aldrig været i en lufthavn, men det er måske derfor, jeg ikke kender mærket sådan rigtigt. 🙂

    Bortset fra det, så elsker jeg også kaffe. Og jeg kræver meget. Men det betyder altså ikke, at jeg ikke kan drikke pulverkaffe. Det gør jeg nemlig altid, og faktisk nyder jeg det meget mere end en kop middelmådig kaffe fra en kaffemaskine.

    Og så skal min kaffe gerne være med mælk.

    Velkommen tilbage fra ferie-uden-blog-tiden. 🙂

  6. Som Anden siger i Sorte Kugler: “Kaffe Latte er for folk der ikke kan lide rigtig kaffe”.

    Det kan godt være at Starbucks er overvurderet, men de laver altså verdens bedste cortado. Måske man skulle lave en underskriftindsamlig 🙂

  7. Velkommen tilbage! Glæder mig til at følge dig med holdninger fra Irma:)
    Åhhh Barcelona…vi var der sidste sommer. Ideel ferieby når man har børn på slæb. Havde dog ikke pool, men der var jo strand. Og kaffen er jo et kapittel for sig (og cavaen, men sig det ikke til nogen, for jeg ammede).
    Kh, Eivor

  8. Nej lad os dog endelig blive ved med at støtte de fantastiske små kaffebarer, istedet for, at lukke op for endnu en Amerikansk masseproduktions gigant.
    (Som tilmed ikke er Fairtrade! )

  9. Ahh kaffe kan få smilet frem på læben af selv den mest sure gamle tante, antaget at de drikker kaffe klart.
    Det der dog slog i mig i dit indlæg var nu begyndelsen, hvor du kom til at indrømme en knækkethvid-løgn. Og så slog det mig, at mit liv er fyldt med sådanne små, hvide løgne.
    Min mormor sagde altid, at havde man ikke noget godt at sige, skulle man holde sin mund (samme dame, sagde selvfølgelig også, at kunne man ikke få den man elsker, måtte man elske den, man får – næppe et argument, der holder i en modernitetens verden, hvor den romantiske kærlighed af en eller anden grund stikker sit insisterende og nævenyttige hoved frem, når opvasken skal tages og skraldet bæres ned, hvorefter den råber: “husk at elske hinanden med passion”, og man har allermindst lyst til at dyrke passioneret elskov på et fedtet bord…min mormor havde måske fat i noget, men alligevel…ikke). Men hendes udsagn har ikke helt bidt sig fast, for i stedet for at holde min mund, siger jeg noget andet end det jeg helt mener. Jeg fjerne mig ikke fra sandheden, men pifter den op med en lille kirurgisk ansigstløftning. Er det pænt og nobelt af mig? Næppe, men sandhede om mig står til troende. Jeg gradbøjer mine meninger om visse ting. Ikke store afgørende ting, som “ser min numse stor ud”, men om sådanne ting som netop pulverkaffe og deslige. Måske et forsøg skal på banen – kan jeg holde mig fra hvide løgne i en uge??
    Og nu sidder jeg selvfølge med min blottede sjæl, og håber at andre kvinder (& mænd) tænker, at de også kender denne fornemmelse, og at jeg ikke er helt alene med mine løgne…..

  10. Jeg har svaret: Fordi ellers vil vi drikke ALT for meget kaffe 🙂 Starbucks rocks! Det var stort set også det første jeg fandt, da jeg var en smuttur i London i min ferie!

    Mht. pulverkaffen så fik jeg rodet mig ud i PRÆCIS den samme situation, den anden dag. Ellers rettere min søde kæreste fik mig rodet ud i det. Han kender mine følelser for pulverkaffe (som ikke er kærlige), og jeg havde delt en glimmerende anmeldelse af rædselsfulde varianter fra Politiken med ham dagen før. Og da vi var på besøg hos hans bror og svigerinde fik han sagt “et par kærlige ord” om fænomenet. Hvad han ikke lige var klar over, er, at de altid serverer pulverkaffe på store termokander til fødselsdag mv. Og hvorfor var han ikke klar over det? Fordi han ikke selv drikker det!

    Jeg smilede og forsøgte at lade det drive over!!

  11. Hmm, jeg er vist en ren novice udi kaffens glæder, kan jeg godt høre: jeg drikker min morgenkaffe på mælk, på pulver og med 3 skefulde sukker i, mums…. ikke særlig rock, I know 😉

  12. jeg tror, at jeg kan huske noget om, måske at have set en reklame for at 7/11 har startet et samarbejde med dem. Men det var meget tidligt i morges, inden jeg havde fået kaffe!

  13. Skønt du er tilbage og fedt med en ægte kaffe-søster, der lader til at kunne slå mine 6-7 daglige kopper. Mon der findes kaffeblogs? Det vil jeg fluks tjekke ud.

  14. Velkommen tilbage fra ferie 😀 Lyder SKØNT med Barcelona med dine to mænd, den lille og den store 😉 Tippet er skrevet bag øret til senere brug til mig og mine to mænd 😉
    Nu kan jeg desværre ikke lide kaffe (believe it or not 😉 ), men gad også godt, at der var Starbucks andre steder i DK end i Kastrup Lufthavn – for de har supergod kakao 😀 Fik en fantastisk kold én i Prag for to år siden 🙂

  15. Jeg elsker Starbucks, fordi jeg føler mig øjeblikkeligt sat et sted i USA. Og den følelse elsker jeg.
    Jeg elsker kaffe (og Melbourne i Australien har faktisk lige så god kaffe som Barcelona!).

    Men jeg synes altså, at kaffen hos Starbucks er for tynd.

    Alligevel ville jeg lægge adskillige skillinger hos Starbucks, hvis de var på strøget – bare for at få USA-fornemmelsen. Og den er selv dårlig kaffe værd. 🙂

    Dejligt du er tilbage, Julia!

    kh
    Puk

  16. Starbucks – ja, engang var det verdens bedste kaffe. Men så opdagede vi Nero-kæden, der også findes i London og rundt i hele England. Se DET er god kaffe! Både dem med og uden mælk. Så på årets sommerferie i England er det ikke mange pund, vi har lagt hos Starbucks; alle kaffe-pengene blev brugt på Nero.

    Mht. den iskaffe fra Starbucks, som man nu kan få i 7-11, og som mange af jer nævner: den bliver fabrikeret hos Cocio, har jeg ladet mig fortælle – og det er jo dansk … Så der er vist ikke så meget amerikaner-glød over den 🙂

  17. åh, kunne simpelthen ikke være mere enig! har lige været 4 dage i Berlin, og her ligger Starbucks jo på hvert gadehjørne… jeg drak mig simpelthen til et maveonde og savner det allerede. Vi vil ha’ starbucks nuuuuuuuuuuuuuuu!!!
    ..og velkommen tilbage forresten…

  18. Hej Julia
    Dejligt at høre at at Barcelona var så fedt, vi skal nemlig derned en uge i september med vores lille dreng på halvandet. Kan du derfor lokkes til at sende navnet på hotellet med pool…? Mange tak!
    Venlig hilsen Anne

  19. Det eneste fede ved Star*ucks er sgi at de ikke ligger overalt her.

    You want what you cant have.

    Middel kaffe, ikke en fis andet.

  20. Jeg køber hele bønner i rå mængder hos Starbucks når jeg er ude at rejse og kan derfor lave den gode kaffe hjemme hos mig selv. Enten i stempelkanden eller i espresso-dyret ;o)

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *