Elias er i trodsalderen, som kombineres med en ganske høj stemmeføring, og som mest handler om at råbe af mig. Han gider heller ikke kramme hele tiden, og han er i den grad ved at finde ud af hvor han synes hans (ikke mine) grænser skal gå. I går havde vi endnu en ting, og da jeg efter meeeeeget, meeeeeeeeget, meeeeeeeget lange diskussioner, forsøgte at få det sidste ord sagde jeg til ham:
MIG: Elias, det er slut nu. Slut betyder slut og det er mig der bestemmer!
ELIAS: Neiiiii MUUUU-aaaaarrr – det er Elias og mig, der sti-be-bemmer!
Hvad siger man så? Elias er to mod en, og man må ikke bestikke nogen af dem med kiks vel?
Ja jeg kan altså ikke lade være at grine lidt i “skægget”. Min dreng er også i begyndende trodsalder (19 måneder), han kan dog endnu ikke snakke så meget endnu, så pt. er det bare Miiiiia (for mor nægter han at sige) og gaaaar (far) sit der, op der, vaaand osv. Så vi leger kommandocentral – men det er nu meget sødt 😉
Måske er det i virkeligheden DIG, der er i trodsalderen – set fra Elias’ synspunkt? For DU vil jo bestemme og han synes ikke altid at det er rimeligt?!
Når det så er sagt kan jeg tilføje at vi også er i den fase hjemme. Et stk. pigebarn med meget faste meninger og en mor med heftigt temperament. Jow, jow… Man skal vælge sine kampe med omhu 🙂
Jeg synes det er fantastisk, at du deler det med os. Tak for morgensmil:-)
Ja, som gammel rotte i faget kan jeg sige, at du skal glæde dig over hans første trodsalder, som er tegn på, at han gerne vil livet og tror på, at kan kan mestre det.
Lad ham få muligheden for at bestemme over små konkrete ting, og hold så fast i alt det, du synes er vigtigt.
Han har lige nu brug for at vide, hvortil han kan gå og vil blive tryg, hvis du tydeligt markerer hans rammer. Så kan han udvikle sig i vished om, hvor mor og far er.
Ikke verdens nemmeste opgave også fordi man som mor hurtigt får et blødende hjerte (og gerne vil have ro til ørerne) og så giver efter. Det giver bare bagslag, er min erfaring.
Tillykke med så dejlig en dreng!
Klem fra
mette
ja hvad skal man SÅ stille op når man er i undetal. Kan læse at jeg har noget at se frem til – min lille bandit på 8mdr er allerede igang med at (tror han) sætte dagsordenen. Lur, måltider, natmad med mere…… tror nok den står 1111 – 5 til forældrene (skal man ikke også give sine børn nogle små sejre i ny og næ ;o)). Men hold da op den da han kan tale…..
tak for en sød morgenhistorie – og hvis der både er ingefær og citron i kagerne…..er de så ikke sunde og dermed ikke i bestikkelseskategorien???? ;o)
dejlig morgen hilsen. Vi havde, da vores 5 års pige var 2 og MEGET MEGET bestemt, et meget klogt og gammelt ægtepar til nabo, de var de sødeste mennesker og har givet mig mange vise ord med på vejen; Bl. a da tøsen bare skreg! NEJ jeg vil ej! til et eller andet som moren synes ( kan ikke engang huske hvad) så sagde søde gamle nabo- mand ikke medlidenede eller nedlandene blot konstaterende; “ja, en anden dag bliver du glad for hun forstår at holde på sin viljen og ikke bare lader sig affeje med en nej”.
Da vi fik vores pige fik en en buket, med verdens klogeste ord til en helt ny mor – og far 😉
Hjertelig tillykke med gaven -og opgaven det er at blive forældre. DET har jeg tænkt på mange gange siden, hvor havde de ret! Gaven og opgaven!!
Herhjemme er der kun én mod to (de voksne), men svadaen ligner meget: “Det bestemmer JEEEG! Kan du FORSTÅ det!!”
Der findes (kloge? (og meget meget tålmodige?)) mennesker, der kalder det selvstændighedsfasen – herhjemme virker det nu periodevis mest som trods 😉
Til gengæld er jeg glad for, at hun spasser selvstændigheden i hus her, for så kan jeg (med kun lidt blanke øjne!) nyde synet af et barn, der på første børnehavedag bare går ind og leger med alle de (kæmpe!)store børn og slet ikke vil tale med dem fra vuggestuen …
Anemone, som jo er samme alder som Elias, er også ved at være træt af at blive voldkysset på hele tiden (af to forælder og to søstre, der bare synes hun så super-nusse-nuser).
I går fyrede hun derfor sin storesøster en flad (sådan for alvor) da hun gav hende et kys på panden. Og skreg et højt tiger brøl med en hårbørste i hånden, klar til kamp, hvis der var flere der skulle finde på at overfalde hende med kærlighed.
Hvilket bare fik os alle til at synes hun var endnu mere nuttet og vi måtte virkelig bagbinde os selv for ikke at løbe efter hende og kramme hende …
Vi må koble Elias og Anemone sammen, så kan de sidde og være stædige, trodsige og ukyssede sammen 🙂
Åh, han er sød 🙂
Hvis nu du gerne må bestemme for mig, må jeg så godt få en kiks? De ser fine og rare ud 🙂
Hold nu k…. hvor sjovt!!! Ja, jeg siger bare fortsat god fornøjelse…..og husk at vælge dine kampe med omhu!!! :o)
Tak for endnu din historie som jeg slubre i mig… når nu “Hvor lagde jeg babyen” er læst til ende!. Jeres lille familie er ca samme sted i livet som os, så jeg læser med største vellyst. Glæder mig ikke mindst over sådan en sund lille dreng han er, der skal prøver sine grænser af. Det må da være et godt tegn på at alt går godt med ham. 🙂