Mandag – jeg begynder lige med klagesangen: Elias holdt jamre-/skrige-/brøle-koncert hele natten, og da vi stod op i morges, var Johan og jeg så nedslidte at jeg for min del begyndte dagen med svimmelhed og hovedpine og Johan med hovedrysten og slukørethed. Det lille menneske har tårnhøj feber og ondt i huden, er tørstig, men vil ikke drikke, er sulten, men vil ikke spise. Er træt og vil under ingen omstændigheder sove. Man kan i virkeligheden ikke bære det. Når han er glad, er han så glad at han får stjerner i øjnene og balladen strømmer ud i arme og ben og han løber rundt og pjatter. Det er altså bedst sådan. Det andet er for synd. For lige at understrege at alt ikke er noget lort, smider jeg lige nogle fiiiine kager fra Paris ind her:
jeg fortsætter så lige med en rettelse: I Politiken i lørdags bliver min bog i en kommentar kritiseret for at være “samlebåndschicklit” og jeg bliver skældt ud for at min bog er endnu en i rækken, der påstår at “shopping er et middel mod morgenkvalme“. Der står også at jeg er med til at opfordre til at “spille dum” ved at fortælle “hvor helt utroligt uduelig man er“. For det første er jeg slet ikke dygtig nok til at skrive chicklit, for det andet tror jeg ikke at skribenten har læst min bog. Bogen er bare skrevet ud fra et synspunkt om at det er ok at være både-og: Både lykkelig og skræmt, og både god til at elske, og bange for ikke at gøre tingene godt nok. Jeg mener: Det kan da ikke passe at vi kun har en dimension hver især, vel? Vi må da have lov til at føle og mærke verden selv! Uden filter, og uden at synes vi skal være stærke, perfekte eller dygtige hele tiden. På den gode side fik bogen så fem ud af seks stjerner i Ekstra Bladet i går. Så nej, jeg er ikke fornærmet – jeg vil bare have lov til at være både-og.
Jeg forbeholder mig retten til at være ALTING, som det passer mig. Gør du det samme, Julia 😉
Hvem er den begavede journalist, der mener, at du skriver om shopping som middel mod morgenkvalme? Ej, hvor er det dog lamt. Gad vide om shopping virker mod kvalme over idioter med synspunkter, de har trukket i en automat?
Tss – politiken – hvem læser alligevel den lorteavis? I morgen er den pakket rundt om fisk Julia. De kan rende dig!
Nårh ja, og god bedring til lillemanden!!
Nej Julia, det kan ikke passe. Den politiske korrekthed skal ikke sejre.
Jeg vil vente, til jeg får læst din bog med at kommentere for meget på den. Jeg nåede det ikke i denne omgang, men til sommer, når lektierne igen aftager, tager jeg revanche, og jeg lover, at det ikke bliver i stilhed. 🙂
God bedring med purken. Der er ikke noget tidspunkt i livet, hvor man føler sig mere magtensløs, end når man sidder med et lille febersygt barn i armene.
Og tak for din opbakning. Det lyder banalt, men jeg sluger alt den slags i mig pt., for det er faktisk lidt hårdt, at komme igang igen. 🙂
KH
Kære Julia, jeg har ikke læst din bog endnu, men jeg forebeholder mig ikke desto mindre ret til at mene, at den anmelder er en nar. Lige præcis den der endimensionelle holdning er simpelthen det mest ødelæggende. Men den må jo komme fra de stakkels forvirrede mennesker der ikke kan finde ud af det, når nye mødre ikke umiddelbart lader sig sortere ENTEN i bunken med übercool tjek-på-baby-og-karriere-fra-dag-1-mødre, ELLER i kassen med forfjamskede og grådlabile kvinder i barselskrise. Come on!
Og nu hvor jeg er i gang: Det gør mig arrig når
anmeldere giver sig til at anmelde deres egen holdning, frem for den bog det burde handle om. Men lige præcis når det handler om andre kvinders oplevelse af det at blive mor, er det som om (visse kvindelige) anmeldere aldeles tilsidesætter deres anmelderfunktion, og giver sig til at anmelde deres egen holdning til forfatteren i stedet.
…Well – bare en tanke. Fordi jeg efterhånden synes jeg har set det lidt for mange gange.
Egentlig stak jeg bare hovedet ind for at ønske stort god bedring til stakkels Elias og hans hårdtprøvede forældre. Det er bare ikke til at holde ud når små børn er så syge. Håber han meget snart får det meget bedre. over 42 i feber – puha, det er godt nok meget.
KH ovre fra Undreland af
Jeg kommer nok til at høre det meste af din bog læst højt eller refereret, da SHM allerede har den i toppen af ønskesedlen og aldrig, ALDRIG kan læse sjove, velskrevne tekster indvendigt. De skal læses højt, og jeg glæder mig allerede.
Nå men tilbage til det syge barn… hvorfor ansætter de dem til at skrive anmeldelser? Jeg ved jo ikke om anmelderen rent faktisk har fat i noget, men jeg håber da det er en fejl? Shopping som middel mod morgenkvalme… Ja OK da, hvis det så kun er morgenkvalme og ikke kvalme og ubehag generelt! Det lyder nemlig dyrt og ‘ubehagfremkaldende’ 😀
Nå vrøvle, vrøvle, vrøvle meget sludder sakset…
Julia. Du skal bare være pissestolt af din bog, glad for at den er kommet ud, nyde alle de positive kommentarer der kommer, og så lukke ørerne for misundelsesskribenterne. Skal du endelig lytte til kritik, så lyt til folk du kender og respekterer, de vil helt sikkert også dig det bedste, hvis de havde en kommentar eller en rettelse til ‘en enkelt kommafejl’!
Godt gået
Uanset hvad anmelderne mener om din bog, er jeg sikker på, at der er masser af mødre, der vil elske den 😉
Jeg har bestilt den på biblioteket og får den -forhåbentligt- snart til hyggelæsning med aftenteen 😉
God Bedring til Elias og ønsker om snarlig god søvn til I andre! (SUK, syge børn kan gøre en helt og aldeles kuldret)
Og hvad så, hvis det nu engang ER samlebåndschicklit? Det er da pissesjove, skæve, rigtige bøger, der er til at forholde sig til. Sorry – men de bliver nu engang både solgt og læst. Og jeg griner stadig, når jeg bare kigger på ryggen af Michael Laudrups tænder, og jeg glædes ved at Bridget Jones i min verden er et fuldblodsmenneske.
You go girl, skriv om det, der ligger dig på sinde! Og ja, shopping kurerer faktisk morgenkvalme – jeg var der selv med tvillinger i vommen. Så der var dobbelt-op på indkøbene.
Glæder mig til at læse din bog!
God bedring til lille Elias, at have et febersygt barn er en hver forældres marreridt. Men fortvivl ej, det er snart overstået, og han vil igen få stjerner i øjnene.
Ang. Din bog, som jeg ser frem til at læse, så skal du bare være stolt over den er udkommet, og hvad betyder det at Politikken ikke mener den er god, hvis alle vi andre mener noget andet…Vi er alle forskellige, og heldigvis for det, bare tro på det Julia og lad det ikke gøre dig ked.
Tsk, tsk altså!
Jeg synes bare at de mennesker der tør stå ved sig selv på godt og på ondt, som tør at være både og, de er da bare så meget mere spændende at være sammen med.
Jeg glæder mig bestemt ikke mindre til din bog!
Bare et kram fordi du er Mor til en syg dreng OG skal igennem jantelovshelvede!
P.s Kan jeg købe dén dersens bog et sted eller -jeg er desperat for fanden! 🙂
Jeg læste også den kommentar, og tænkte at det da var ramt helt ved siden af! Ja, det ville være trist, hvis vi gik rundt og spillede ‘kikset-pinlig-nuttet’. Men det kender jeg altså heller ikke nogen der gør, og at dømme udfra det du skriver her (bogen har jeg endnu til gode), er det heller ikke det du gør.
Jeg hepper på dem, der kan det hele og har mod nok til at indrømme det! K.
Glemte i min harme helt… God bedring med lillemanden! K.
I røven med Politiken. Så’ det sagt.
Din bog er fantastisk bekendtskab, Julia. Den er så hyggelig og hverdagsagtig og sjov og spændende og lidt sørgelig. Og jeg føler jeg kender dig, og jeg er helt kommet til at holde af Elias, og Johans musik var jeg nødt til at tjekke ud. Og jeg elsker alt det du tænker om afromor når hun giver lektioner i barnepleje the ongobongo-way. Hun lyder skøn. Og og og…
Jeg stjæler mig tid til at læse lidt hver dag og mangler nu kun 50 sider. Det bliver helt kedeligt når jeg er færdig. Kommer der snart en 2’er? Bog altså, ikke barn.
Du er en original, Julia!
Knus Trine
Kære Alle,
Jeg er simpelthen så lettet – og så glad og taknemmelig for at vi er flere der synes at der bør være mange måder at gøre tingene på. Og Trine – jeg vil fandme gerne være en original! Og om en 30-40 år planlægger jeg at være exentriker.
Lillemor – FEDT at du har det såan med bogen! Og ja, the Ongobongo way kan være ret sjov men også fuldstændig uhygelig rædselsfuld… Kram og tak!