Lillejul uden klan

I princippet er det lillejuleaften, men her hos os bliver det jul i dag. Grundet omstændigheder, som kræver nøjere indsigt i flere forskellige klaners gruppepsykologi at forstå, ender Johan, Elias og jeg med at holde to juleaftner i år, og i dag er det hos os. Det var længe om at blive dag i dag, og morgenen er stadig grå og tung. Elias har helt fantastisk meget energi, og kaster sig rundt i stuen. Johan er stået op, og der er kaffe. Det bliver en dejlig dag. Alligevel bliver jeg liiige lidt ked af det, når jeg tænker på dem, der ikke er med i aften, og jeg har stadig ikke slået mine drømme om at blive en moderne, selvvalgt storfamilie i jorden. Men hvis resten af storfamilien helst ikke vil være storfamilie, så kan det ligesom ikke blive til så meget. Min veninde M bor på Amager, og hver gang man besøger hende bliver man inviteret til at blive og sove – jo flere desto bedre. Man bliver også opfodret til at købe et hus ved siden af hendes, alternativt flytte ind i kælderen. Det svarer på en eller anden måde lidt til mine ting med storfamilien. Min fars afrikanske kæreste taler om at tilhøre en klan, og i virkeligheden kunne jeg ret godt tænke mig at bygge sådan en tror jeg. Altså uden landbrug og otte børnefødsler. En lille klan. Og glædelig lillejul her fra.