Det er du helt sikkert også

Du er dejlig, er der en der har skrevet på denne mur, som jeg kom forbi i går. Den ligger i et kryds, hvor Vermundsgade møder Haraldsgade i København. Det var koldt og gråt i går, da jeg kom forbi, og jeg havde temmeligt travlt fordi jeg skulle hente Elias og gerne ville hapse og kysse ham tiligt (altså før 16…). Hvis der findes nogen der orker at kravle rundt og gøre en rustrød væg så smuk og fin, så er han eller hun det helt sikkert også selv: Smuk og fin og dejlig.

5 kommentarer

  1. Bliver også så glad hver gang jeg cykler forbi den væg, hvilket jeg heldigvis gør hver dag… :o) Skal lige hilse og sige at der lidt længere nede ad Haraldsgade er en lille grafitti mingmin… Den står pænt foran en parkeringsplads og ser sød ud. Selvom jeg ikke kender Elias, så har jeg tænkt på ham nogle gange når jeg cykler forbi den lille Mingmin… ;o)

  2. Hvor super dejlig en væg – og man kommer helt uundgåeligt til at tænke videre på historien bag det skrevne… 🙂

  3. Engang var der en pige der havde en kæreste der en nat kom jeg og sagde: jeg har gjort noget viiiirkelig dumt!!!!
    I hans brandert havde han skrevet pigens navn med hjerter ti sidst.
    Pigen syntes ikke det var dumt, men smukt og kunne nyde udsigten fra sit vindue og andre steder på parallel gaderne. Navnet står der ikke mere. Hawaii står der istedet, eller er vasket ned.
    Suk! Den kærlighed!
    P.s det blev dog foreviget!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *