Gårsdagens klumme handlede om biblioteker. Og sure bedsteforældre – men det læserne har hæftet sig mest ved er det skønne ved at være på et bibliotek. Det fangede Julie og skrev dette indlæg, som jeg synes lige fortjener at blive fremhævet. Ud over at være en fantastisk blogger er Julie også børnebibliotekar og en af dem, der elsker det. Her er Julies kommentar:
Som garvet børnebibliotekar samt aktiv i børnebibliotekarernes faggruppe, kan jeg oplyse KunSandheden (og evt. andre interesserede) om, at bibliotekerne i den grad nurser børnefamilierne. Som Julia har opdaget, er biblioteket (også) en opholdsplads, en legeplads og for mange endda et regulært værested. I rigtig mange af landets kommuner sendes der fødselsdagskort ud til alle børn der fylder 2 år, med en invitation til at komme ned på det lokale biblo og få en rundvisning og en boggave. Og mange steder starter det endnu tidligere, når vi som med foredraget med Julia om hvor hun lagde sin baby, inviterer mødregrupper og småbørnsforældre indenfor til afslappet samvær. Der ud over har en god del af landets biblioteker forskellige versioner af kufferter eller poser, med materialer målrettet de til projektet tilmeldte børnefamiliers profiler, sådan at den travle mor/far bare lige kan afhente en pose og så er der lidt til hele familien, udlånt og klar til brug.
Vi har børneteater, rytmik, koncerter, workshops, højtlæsning, strikkecafeer, tegneborde, kuglebaner og virkelig højt til loftet de fleste steder. Ofte gratis arrangementer.
Problemet er nærmere markedsføringen af hele denne godtepose, for alt for mange forbinder os stadig med den løftede pegefinger og schyss!
Så vi nurser, og vi udvikler for fremtiden på livet løs! Kom ned og leg, og opdag hvad dit lokale biblo byder på! Jeg møder stadig folk der ikke VED at man kan låne wii spil, dvd´er, musik, tidsskrifter, ps2+3 spil og alle de andre moderne medier.
Point taken 🙂 Arbejder faktisk selv på et bibliotek og måske var det bare lige det der med at feje for egen dør. Altså jeg synes fx vi i alt for ringe grad er i kontakt med nybagte forældre, mødregrupper, altså dem der er virkelig klar til det bedste for deres børn… men det er måske nok mest af alt (og heldigvis) en lokal kæphest, jeg lige havde brug for ride
hurra for børnebibliotekerne! I vores lokalområde er der en del spredt opland som ikke lige kan gå på biblioteket, men er nødt til at planlægge det lidt mere ( kørsel, tid, åbningstid) men her har bibliotekerne taget hånd om det og sat en bibliotekskasse op i børnehaven, herfra kan vi låne bøger med hjem OG børnene har taget et låne-bog-bevis 😉 så det er også blevet benyttet som et pædagogoske redskab.
hvad kan bøger lide? At blive læst! og at stå eller ligge pænt, forsigtige børn og voksnes fingre.
Hvad kan bøger ikke lide? at blive smidt på gulvet, hundehvalpe, marmelademadder og babyer der sutter og savler 🙂
Tak til bibliotekerne for for mange gode oplevelser med højtlæsning
OK – nu er jeg helt og aldeles overtalt til også at stikke turen forbi biblioteket med junior…
…og Julia – så er det altså ikke forbi at jeg forfølger dig, men biblio på Dag H er det nærmeste for mig. Ses!!!
Yay! Og KunSandheden, så må du da lige få dit biblo op på den lokale kæphest, så I kan ride afsted mod solnedgangen og de glade børneforældre. Prøv at se på Hillerød biblo´s hjemmeside, om deres Lykkeposer til forældre – det er total overskueligt og kræver ikke de store økonomiske bevillinger! Og hyr Julia til et babybiblo foredrag!