Jeg er ret vild med at være voksen. Jeg synes det har været mere end kompliceret at blive det, men at være det, det synes jeg er vidunderligt. Da jeg skrev ManiFest, var det en del af omdrejningspunket for bogen: Hvad er det for et liv, vi voksne mennesker / kvinder lever og hvor glade er vi egentligt i det?
Jeg har igennem mange år oplevet kvinder på min egen alder, ønske sig tilbage til dengang de var unge, hvor de var frie, hvor man scorede og blev scoret, og ingenting havde større konsekvens end at tingene kunne håndteres over en kop kaffe. Måske er det fordi, jeg aldrig har haft adgang til den slags liv, at jeg ikke savner det, måske er det fordi jeg ikke kan huske at have været ansvarsfri, at jeg ikke forstår det. Men jeg husker også de unge år som kaos, arbejde, svære studier, store beslutninger, brudte forhold og ondt i livet. NU er det tilgengæld noget andet: Nu har jeg ansvar, men kan selv bestemme, og sådan er det for de fleste af os – vi har i hvert fald sat os i de stole vi sidder i og kan handle ud fra det. I weekenden skete der så det, at jeg for første gang oplevede at drikke dry martini, og at synge højt nok på et hotelværelse til at få en klage. Det var Tom Jones. Måske er det derfor. Og det var der, det gik op for mig, at jeg er væsentlig bedre til at være voksen end ung. Og har det væsentligt sjovere med det.
Jeg forstår lige, hvad du mener. At være ung for mig var heller ikke sjov, fest og ballade. Og ansvaret har altid tynget. Der er et pres på ens skuldre i ungdommen over alle de svære valg. Og et pres om at man burde være let, fri og glad. En frustration over slet ikke at leve op til biografreklamebilledet af ungdom. Unge, smukke mennesker der drikker cola, storsmiler og ikke har en bekymring i livet.
Hvor mange mon egentlig har det sådan.
Noget af presset flytter sig fra skulderen, når man finder på plads med familie og job. Eller også ændrer det karakter. Nu er det andre ting, der presser. Børnene, arbejdet, alderen.
Det er godt at værdsætte det, der er. Let om hjertet eller ej. Alt liv tæller.
Jeg elsker at være voksen! Kan ikke anbefale noget varmere for de unge mennesker der går rundt og kæmper med at få styr på det hele. Det er SÅ fedt at føle sig kompetent og stærk 🙂
Og ikke så dårligt at synge højt til Tom Jones, heller! Fortsæt festen, skønne Julia!
Oh yes, l hear you sister.
Nyder det også Max, bare det at tjene sine egne penge og ikke gå og fedte med dem.
Kære Julia, du vælger helt klart det forkerte hotel, hvis gæsterne ikke har sympati for hvornår en lady har lyst til at løfte sin stemme… 😛
Der burde SÅ meget være en kæmpe “Like-knap”!