Sådan her så der ud i går aftes i Berlin. Der er noget helt særligt over denne storby, som ligger så tæt på os. Jeg har været her mange gange – både på arbejde (som nu), og på weekendture, der ikke havde andet formål end at være afstressende og fulde af god mad. For faktisk er Berlin blevet en ret fantastisk by at gå ud og spise i, og jeg må sige at det er den halve fornøjelse ved at være her.
Det er blevet koldt og mørkt, og jeg arbejder hårdt på at vinteren ikke får mig i år. En af genvejene må være at samle gode mennesker omkring sig, og at sørge for at være tilstede i sit eget liv på en god måde. Jeg slås stadig med dårlig samvittighed, hver gang jeg bruger en time på mig selv, og nogle gange er det faktisk ganske rart at være væk hjemmefra på arbejde, fordi det så for det første føles “tilladt”, men fordi der så for det andet, ofte er en time eller tre til overs, som man ikke “skylder” nogen – hverken kollegaerne, børnene, manden, eller vasketøjet. Og ja, jeg er klar over at jeg lyder småskør her, men jeg synes stadig (!) at det er den del af moderskabet, der næsten er sværest: At tage sig tid til sig selv.
(Jeg bliver her i Berlin længe nok til ikke at skulle arbejde hele tiden, og jeg sørger for at tage nogle billeder og skrive nogle gode spisesteder ned her til bloggen.)
Kære Julia
Du skal BESTEMT IKKE have dårlig samvittighed over at nyde nogle timers frihed. Tværtimod. Du SKAL faktisk gøre det, for er der én ting, der er sikkert, så er det, at man risikerer at gå ned med stress hvis ikke man tillader sig en smule selvforkælelse. Faktisk er jeg også sikker på, at dine allernærmeste ville sige det samme, for de kan sikkert også mærke på dig, hvis du giver den for meget gas over længere tid.
Nu ved jeg ikke om du følger hende, men Line Baun Danielsens blog er anbefalelsesværdig, for hun måtte jo netop forlade skærmen da det hele voksede hende over hovedet.
Jeg siger ikke det er ved at ske for dig, men mit bedste råd er så afgjort, at du passer på dig selv, også for familiens skyld. Jeg sagde først selv op næsten to år efter jeg måtte hentes i en ambulance den 10.12.2013 da jeg skvattede om på Høje Taastrup station på vej hjem fra job. Jeg lyttede ikke til kroppen, og må i dag leve med, at da jeg endelig forlod jobbet smækkede jeg faktisk med døren, og betaler til dels stadig prisen den dag i dag, da jeg slet ikke har nogen kommunikation med min tidligere chef, som tydeligvis ikke havde nogen forståelse for hvorfor mit farvel på daværende tidspunkt måtte være så tydeligt som det blev. [Jeg vil ikke uddybe detaljerne i en online kommentar, men du kan sikkert selv indsætte de manglende brikker… :-)]
Nyd Berlin – nyd livet. God weekend.
Åh, Berlin ❤️ elsker den by!
Prøv engang at læse Sissel-Jo Gazans bog om Berlin. Det er som at sofarejse!
Og prøv, hvis du har en times tid eller to at tage U til Rosenthaler Platz og gå op ad Weinbergsweg (der er så hyggeligt) til Yumcha Heroes og bestil nogle dumplings (dampede) og en classic summer roll. Der er en risiko for, at du ikke tager hjem igen. Når jeg står på Rosenthaler Platz tænker jeg altid “her bor jeg”. Der er så meget energi, puls og folk er så søde ❤️
Knus fra Gitte (som er SÅ misundelig, men har en afrejse til Berlin i kalenderen 27/12 yay)