Ok, nu sker det altså. Og jeg er nødt til at sige det højt, for ligesom at forpligte mig på det. Pyha. (Og inden jeg fortsætter, så har jeg en fornemmelse af at jeg i dag i stedet for det, jeg lige om lidt vil fortælle om, burde forholde mig til det hæslige massemord, der har fundet sted i Las Vegas, men jeg aner ikke hvad jeg skal sige endnu. Det er rædsomt, dybt rystende og forfærdeligt.)
Det jeg vil fortælle jer, bor et helt andet sted, og det begyndte i går. Jeg er simpelthen gået i gang med et kørekort. I kid you not! Et kørekort! Jeg er fyldt fyrre, jeg har adgang til en bil, jeg har børn, der skal fragtes, folk der skal besøges, ting, der skal køres, hentes og bringes, og jeg har taget første skridt ud i uafhængigheden. Jeg er klar over at jeg hverken bliver Thelma eller Louise, men tro mig, jeg vil cruise steder hen så snart jeg har det kort! Og jeg er SÅ bange for at det ikke lykkes.
Men faktum er at nu er det nu. Jeg var til første teoritime i går aftes, og time er underdrevet for åbenbart skal man kunne sidde stille i fire gange 45 minutter for at kunne tage et kørekort. Dét kan jeg ikke. Jeg får kriller i huden og i kroppen og jeg skal nærmest bide mig i kinden for ikke at falde i søvn, og samtidig skal jeg kunne høre efter. Jeg forstår ikke at 18årige drenge kan gennemføre et kørekort! Jeg forstår det ikke! Men der sad jeg så, og lyttede til en underviser, der ud over at fortælle os om at det koster mellem 15 og 25000 at tage et kørekort, også fortalte at man får fire års fængsel hvis man kører et menneske ihjel, og at han har en kæmpe villa på Amager. Af en eller anden grund hænger de oplysninger bedre fast, end hvor meget kaburatorvæske der skal være, før man må køre. Og noget med tandhjul, jeg lige skal have forstået. Men nu er jeg i gang. Sammen med et hold af purunge mennesker, der kigger på mig, som om jeg er 80 og det går op for mig, at deres mødre muligvis er på min alder. I holdes opdateret og jeg udsender en generel advarsel når jeg skal køre på en vej for første gang.
Held og lykke med det, Julia, jeg er sikker på at det nok skal lykkes for dig at få kortet i hus!
Selv har jeg, i en alder af 43, heller ikke kørekort. Jeg har nedsat syn og fik briller da jeg var 9 år. Mit syn ligger på grænsen til hvad der kræves for at få kørekort, men jeg vælger (klogelig!) at undlade at udfordre skæbnen ved at forsøge at tage det. Jeg kan sagtens forstå din lettelse over at blive uafhængig, for man ER afhængig uden; jeg kan ikke lige smutte en tur i IKEA efter noget der er større end jeg selv kan bære med mig hjem og kommer heller ikke bare lige spontant en tur ud i det blå som en bil giver mulighed for. God tirsdag til dig, Julia 🙂
Tak Rie! Og nej, jeg forstår godt at du ikke kaster dig ud i det, jeg skal også selv have skruet brillerne helt fast på næsen…
KH
J
Sig til hvis vi skal finde en gammel landevej du kan øve på 🙂
Det bliver så godt – kh K
Kære Katja, det bliver helt ærligt nok nødvendigt…. Kram J
Held og Lykke!
Det er frygteligt intimiderende at komme bag rattet. Jeg burde selv tage et genopfriskningskursus.. kører kun 1-2 gange om året, og det er slet ikke nok til at holde mine skills ved lige. Men den Københavnske trafik er bare vild.
Hep hep. Jeg tog selv kørekort som 38 årig og det var sygt skræmmende. Her 2 1/2 år senere kan jeg nu handle ind, hente børn, og køre på landevej uden at tro jeg skal dø. Det der med motorvej overlader jeg andre til. Du skal NOK klare det (med vilje kommer man langt) og der giver faktisk en ret så skøn frihed.
Aj, det bliver da en BEFRIELSE for dig når du får kørekortet i hus!… Og det bliver helt sikkert også en befrielse for din mand, at det ikke altid er ham, der skal køre…haha.
Jeg havde en kollega, der tog kørekort, da hun var 62 :).
You can do it:D!
Hahaha…vigtig detalje om villa på A’mar. For søren da!
Havde for nogle år siden en student, som også skulle tage kørekort. Hun var 24år – og synes hun var vild gammel. Men hun sad faktisk også kiggede på youtube-video’er om bilteknik, motorlære, etc. – og synes det var nemmere at forstå en undervisningen (hvor kåde drenge førte sig frem…). Tippet hermed givet videre.
Slår mig lige…de dér unge på 18…tror du ikke at de mistænker dig for at tage kørekortet for 2. gang pga. spritkørsel eller noget andet spændende. Tænker at du egentlig nok har en spændende profil i deres øjne #outlaw
Kære Julia,
Hvor er du sej!
Jeg har heller ikke kørekort (hvilket faktisk ikke er helt ualmindeligt i Kbh contra provinsen), og det irriterer mig lidt, men allermest min mand Ville ønske jeg kunne finde modet til det, så jeg vil med stor fornøjelse følge din vej til kørekortet! Held og lykke med det!!
TAK for alle jeres søde kommentarer – og ikke mindst tak for tip! Havde slet ikke tænkt over at bruge youtube til at forstå, hvad der i virkeligheden bliver sagt! Tak også for det!
kram
J
Hej Julia
Tog kørekort som 37 årig da vi skulle flytte på landet og jeg derfor regnede med at det var en nødvendighed. Og det var det!
Jeg er nu 48 og har trillet maaaaange kilometer, også i København.
Jeg syntes det var både skræmmende og angstprovokerende, og jeg bliver aldrig glad for at køre bil men hold nu kæft en frihed det har givet mig. Kan slet ikke undvære det nu.
Så hæng i, det skal nok lykkes og du bliver så glad for det.
Og jeg sagde det ikke til nogen overhovedet før kortet var i hus, så usikker var jeg på om det ville gå….