De sidste par dage har jeg været i Jylland, med hånden godt fat om rullekufferten, som jeg har en tendens til at glemme rundt omkring (!). Det lykkedes mig dog at få den med hele vejen rundt trods adskillige stop og togskift. Jeg kom til København klokken 1815 og skulle til forældremøde klokken 19. Der er tempo på for tiden, og heldigvis har jeg verdens bedste kollegaer, så enderne kan mødes og ting lykkes.
Jeg overnattede i Horsens på det pæneste Scandichotel, jeg endnu har været på, nemlig Bygholm Park. Fotoet er fra parken, hvor jeg gik en lang tur efter møder i mandags. Der sker noget med tiden, når jeg er væk hjemmefra, for eksempel får jeg jo pludselig en aften, jeg kan arbejde i, og en morgen, hvor jeg både kan nå lidt yoga, mere arbejde, et laaangt bad og en god morgenmad, og stadig have det som om jeg ikke behøver at skynde mig. Savnet er hårdt, når jeg er væk, men hold nu op, hvor kan der altså bare være meget tid i verden i det døgn.
Hvis du har lyst til at læse mere om, hvad det er jeg / vi arbejder med, kan du klikke her og læse det MiniMagasin, vi sendte ud i går. Du kan desuden skrive dig op til at modtage det hver gang det udkommer lige her.
Hæ! Godt at høre at der er andre som glemmer . Hvis du vidste, hvad jeg har glemt af tasker, biletter, pas osv…jeg går bare i mine egne tanker. Heldigvis har mine omgivelser vænnet sig til at spørge : har du nu husket. ….
Slowspeederen. Måske bor der mange i storbyen. Måske bor de også her ude i provinsen? Jeg bliver helt træt ved tanken om det høje tempo. Men italesættelse er altid en god ting, så fint med et nyt begreb at reflektere over.
Jeg får dog lidt lyst til at få det hele lidt ned på jorden. Gå ud i en stor skov og kigge op. Så er det heller ikke sværere. Eller er det?
Der er så mange stressramte. Så kvindelivet og morrollen er en udfordring i dag. Med et alt for hektisk arbejdsmarked. Nogle bliver slynget ud. Og sociale medier, der sluger alt for meget energi for mange, får det hele ud af proportioner. Det skal for alt i verden se godt ud.
Tv-lægen har skrevet en ny bog om at tage børn med ud i naturen. Det er da et godt budskab. Back to basic. Hvis vi tør og kan nå det.
God weekend, når vi når dertil.
Tak for din ord Charlotte. Jeg er enig, det er som om der er noget vi ikke helt har fået greb om. Eller også er det muligvis at vi er kollektivt dårlige til at acceptere konsekvenserne af at vi ikke kan få det hele præcis som vi ønsker det – nemlig både i pose og i sæk. Måske bør man også leve mere modigt. Sige op hvis man er i tvivl om arbejdet er det rigtige, flytte hvis man er i tvivl om, om stedet er det rigtige. I stedet for at vi altid vil være så stensikre på at vi har valgt rigtigt? Men det er måske en anden overvejelse. Kærlige hilsener J
Kære Susanne – det er gode omgivelser, du har dig. Store kram J