Vi skriver 2016, og vi taler om ligestilling, om barselsrettigheder og om at kvinder kan hvad de vil. I medierne læser vi historier om Hillary Clinton, der på trods af lig i lasten er vores eneste forsvar mod en mand, The Donald, som simpelthen kan vinde en præsidentpost – ikke på trods af hvordan han opfører sig overfor kvinder, børn, handicappede, mørkhudede medborgere og muslimer, men på grund af dem. En mand, der praler af grænseoverskridende seksuel adfærd. Og mens vi på den ene side læser at kvinder også er utro (omend ikke i helt så høj grad som mændene), så er der simpelthen en 45årige gift mand og familiefar, der fortæller Berlingeren om sit sexliv, hvor han er sugardaddy og derfor noget helt andet end en mand, der går til ludere. For, som han siger: “Jeg får mulighed for at genopleve mine tyvere.”
Ligestillingskampen er ikke slut; vi er nogle der er nødt til at lære vores sønner at have et ordentligt forhold til kvinder, men også til sig selv og deres egen fremtid, så vi ikke på den ene side allesammen raser mod Trump, mens det bliver mere og mere almindeligt at købe seksuelle ydelser for en håndtaske. Men mon ikke det hele er udtryk for det samme? At der simpelthen stadig findes mænd, og mænd med mulighed for at blive præsidenter, der inderst inde stadig mener at kvinder er mindre værd end de selv er? Og det at de kan føle sig som en mand i tyverne er grundlag nok til at deltage i aktiviteter, der ikke er ligeværdige? (Og ja, jeg er med på at der er kvinder vi skal lære lidt om selvværd).
Jeg tror du har ret. Det er flere sider af samme sag.
Godt med en konstruktiv vinkel. Men det er da uhyggeligt, at amerikanerne har muligheden og måske også viljen til at udstyre en mand med de holdninger nøglen til Det Hvide Hus – og så i 2016…
Jeg har læst med for evigt her – eller noget i den stil; siden den stod på barsel, rygning på bagtrappen, virkelig mange kanelsnegle og søvnunderskud. Og noget med hjemmegjorte sy(sler). Det var faktisk her, jeg opdagede ordet blog (måske fordi du dengang var alene på skansen?) Jeg har aldrig kommenteret, men det må være på høje tid: jeg er vild med din blog, dig og at du tør have en mening om tingenes tilstand. Dejligt og befriende! Det var bare det. Godt indlæg og god dag 🙂
Vel talt. Jeg er med dig.
Ligestillingskampen er nemlig SLET ikke slut. Jeg er glad for, at du – og mange andre kvinder – anerkender den opgave, det er at lære dine/jeres sønner at have et ordentlig forhold til kvinder. Tilsvarende har jeg – og mange andre kvinder – så den opgave at lære vores døtre, at de er lige så meget værd som drengene/kan det samme/må det samme/skal det samme. Det blev for nylig skåret ud i pap for mig, at der er LANG vej igen: På mit arbejde talte vi om en nyansat mand, og jeg bemærkede, at det var ærgerligt, at man ikke havde valgt en kvinde til jobbet for at udligne lidt på den meget skæve kønsbalance på arbejdspladsen (mænd på lederposterne og de mere prestige-prægede stillinger, og kvinder i supportfunktionerne). Så svarede min unge, kvikke, kvindelige kollega: Ja, men man kan ikke rigtig forestille sig en kvinde i den stilling, vel?? Jeg var ved at besvime, og jeg synes, det er så uendeligt trist, at vi (nogle af os…) på den måde holder os selv nede 🙁
Og apropos, så denne nu og jeg fik også våde øjenkroge! http://www.dagbladet.no/video/Hc3EnqtrZO0
Det er så vigtigt det du skriver Julia! Da jeg mødte dig blev jeg feminist (havde aldrig før overvejet hvad det nærmere indebar) – og jeg blev vidende om, hvor langt der er til ligestilling (havde heller ikke rigtig brugt så mange tanker på det). Tak fordi du tager så aktivt del i debatten/oplysningen