Nå, men nu hvor vi er tilbage på arbejde, har Politiken.dk lige taget fat i en glemte debat om, hvordan vi i virkeligheden skal få det hele til at hænge sammen. Jeg aner det ikke. Og som Politiken skriver, så har man brug for alle de bedsteforældre man kan skrabe sammen, hvis det på nogen måde skal hænge sammen. Men ja, lad os få indført retten til barnets anden sygedag, ligesom de har i de andre nordiske lande. Hvem mon man skal råbe det til? Men læs denne artikel.
Bliv politibetjent!! De har barnets anden sygedag i deres overenskomst 🙂
Ja! Hvorfor pokker tror de, at kvinder ( blandt flere andre årsager) har flere sygedage end mænd. Det er jo for pokker os der bliver hjemme 2. og 3. dag. Hvem har hørt om børn der kun er syg 1 dag? Og ja, sygedagen er beregnet til, at man kan finde pasning til det syge lille pus, men når pensionsalderen samtidigt bliver skudt opad er det svært at finde en bedste som har tid. Sgu!
Der fik du mig lige op i det røde felt! Jeg FATTER ikke at man ikke er kommet længer i det her land end at tilbyde småbørnsforældre en eller to usle sygedage. Det er jo nok fordi vi selv ikke har en eneste bedsteforælder at trække på. Og så langt har vi herhjemme klaret os med min offentligt ansatte mands to dage og min ret til to barns sygedage i mit tidligere arbejde (som slet ikke behøvede at være de to første dage barnet var syg). Men da havde vi kun ét barn – nu har vi to. Og hvis vi nu ramler ind i en gang skoldkopper, aner jeg vitterligt ikke hvad vi gør. Måske forlanger jeg meget, men jeg synes faktisk man burde have ret til fri i nødvendigt omfang hvis ens børn er syge – så kan man måske arbejde lidt hjemmefra hvis man nu har mulighed. Resultatet af det her første sygedagshalløj er jo at barnet kommer i insitution for tidligt, bliver syg igen, smitter andre børn hvis forældre så må tage fri fra arbejde osv. Og børn fortjener altså omsorg og tryghed når de er syge – og ikke en panodil og ellers afsted i børnehave.
Kh, Eivor
Bliv offentligt ansat. Det kan godt være man ikke bliver millionær lige med det samme, men til gengæld har man barnets 1. og 2. sygedag, og med et par omsorgsdage oveni, kan man klare selv den omgang skoldkopper vi har lige nu – også selv om der ikke er nogen bedsteforældre at trække på.
Sender ofte en tanke til enlige forældre, for ud over at der ikke er to til at snyde sig til 2 x 1. sygedag, så er antallet af bedster også halveret.
Har hørt at barn første sygedag hos TDC er afskaffet, her har man til barnet er rask, det forventes så at man arbejder hjemmefra og finder alternativ pasning hvis muligt – er det mon en skrøne eller findes sådanne arbejdpladser mon…?? Hvis det er rigtigt, så må vi have nogle erfaringer spredt ud i chefland, så de kan se det kan lade sig gøre og at medarbejdere med harmoni i hjemmelivet ER bedre medarbejdere!
Jeg forstår det virkeligt heller ikke. Og da slet ikke når små børn er syge i 12 dage snarere end 2… KH
Eller i den finansielle sektor: vores forbund har faktisk kunne forhandle sig frem til noget ordentligt: 6 ugers ferie, 5 omsorgsdage, og 2 af barnets første sygdage..
Men jeg frygter da den dag, min husbond ikke længere er på barsel, og kan tage sig af skrubben.
God aften derude..
Jeg er offentlig ansat, lærer, og har derfor både 1. og 2. sygedag. Og ligesom Caroline nævner med TDC, så er min mand ansat i Oticon, hvor de har samme aftale. Ingen 1. sygedag, men derimod kan de blive hjemme til barnet er rask, hvis det vel og mærke ikke er i uoverenstemmelse med hastesager eller lignende. Manden min arbejder så hjemmefra, så vidt muligt, og det er fuldt accepteret, hvis han ikke gør, da vi alle ved, hvor opmærksomhedskrævende et lille sygt barn kan være.
Netop hjemvendt fra 3 års udstationering i USA, må jeg indrømme, at jeg synes vi i Danmark er meget priviligerede. Vi har barnets sygedage, omsorgsdage, 5/6 ugers ferie, laaaaaang barsel, osv. Derovre har de 45 timers arbejdsuger, 2-3 ugers ferie, 5 sygedage (alt derover trækkes fra din ferie), ingen barsel til far, 8-12 ugers barsel til mor, ingen sygedage til børn og omsorg…forget about it and hire someone to do it!…or stay at home…MOM!
Jeg ved godt, at man ikke altid kan sammenligne lige over, men selv om man så skærer i begge kulturer kommer vi jo ikke engang tæt på hinanden i privilegier og goder på jobbet. Og ja, vi bor ikke i USA, men vi bor jo heller ikke i de andre nordiske lande 🙂 Jeg tror det er meget sundt engang i mellem at sammenligne sig med andre lande og kulturer – også dem der ikke nødvendigvis har det bedre end os.
Bottom line – jeg er egentlig ikke uenig og glæder mig da også over at være offentligt ansat i denne situation, men samtidig er jeg også fanget lidt i at vi kræver og kræver som danskere og vi er ikke altid så villige til at give noget i bytte.
Hverken mine svigerforældre eller mine egne forældre havde bedsteforældrene i nærheden og de arbejdede begge fuldtid. Mine egne forældre var i en restaurationsvirksomhed, hvilket oveni betød skæve arbejdstider. De klarede sig med en ung pige, der kom og tog sig af os og blev betalt for det. Det kostede i familiebudgettet, men det var jo vilkårene dengang. Og de klarede det jo, selv om det var skide hårdt og bunduretfærdigt.
Ja…Jeg havde en gang en leder der sagde, når jeg med stor beklagelse i stemmen ringede om morgenen, og undskyldte og undskyldte at en af mine tre børn var syge, nå ja, sagde “Husk, du har ikke ret til at holde fri, men til at få dit barn omplaceret…….” Og ja, øhhh hvad er det så lige man siger??? ” Ja, jeg har fundet noget omplacering, for ……” Det kan godt være, at det er vores børn, der er den fremtigdige kapital, og det kan godt være, at de fleste mener, at INTET da kan være godt nok, men når man står om morgenen og skal have hele kabalen til at gå op, så er det sandt, at vi ville være ilde stedt uden vores bedsteforældre…Men burde det være sådan….Der er vel ikke andre der kan være bedre til at passe deres syge børn end deres forældre….
(og ja- jeg har fundet et job, med bare lidt mere forståelse).
Men set fra et samfundsperspektiv, så er det stadig ikke vel set, at vi ringer om morgenen og klager vores nød…
Oi – norske barn kan være syk i ti dager – kom hit;-)
Jaaah – hvor skal man starte og hvor skal man slutte?!
Kender også godt til det dér TDC-luksus, og vil sige at jeg i finanssektoren nu også oplever relativ stor forståelse og fleksibilitet.
Men jeg er ikke tvivl om, at der er mange arbejdspladser som stadig ikke har fattet at det også på bundlinien giver godt med at udvise forståelse.
Problemet er nok at ingen arbejdspladser undersøger det, og derfor skal det forhandles individuelt eller via overenskomst (hvilket er ret så dyrt…). Måske man bare skulle begynde at tale rigtig højt om det til frokost…og så håbe at nogle lytter…
Det kan altså ikke være rigtigt at så mange familier skal være afhængige af bedsteforældre. Jeg er rystet over tallet…
Og så håber jeg at der kommer handling bag Frank Jensens forside af Berlingske i dag…Måske det kunne smitte af på samfundet på længere sigt, og gøre noget godt for den næste generation af mødre…
Min overenskomst giver mig retten til barnets 2. sygedag fra april i år….HURRA :O)
Vi har kun en bedsteforældre tilbage så det har været svært at få tingene til at hænge sammen med den indtil nu gældende ene sygedag.
Bliv bankmand i Jyske bank. de har også barnet 2. sygedag. Og engang jeg var på barsel og blev syg, måtte ægtemanden tage hjem….hele hans afd. jokede med om de nu også havde indført “konens første sygedag” i Jyske Bank
Karen
Enig med AB -(nu har jeg også boet i USA)- Vi har meget, meget bedre vilkår end 99% af verden. Måske ville en bedre idé være f.eks. et bestemt antal sygedage pr barn/år alt derudover betalte man selv?
et dilemma synes jeg, for det er jo rigtigt børn er syge længere end 2 dage MEN jeg synes også det er rigtigt vi bare vil have mere og mere.. og hvem af, egentlig?
Jeg har lige set en rammende kommentar af Magrete Brun ( hende fra forældre forfra)
“Du lever i 90 år, brug de 10 af dem på at give dine børn en god barndom”
Dét der egentligt er min pointe er at det i bund og grund er FORÆLDRENES ansvar; JA der skal være ramme som forældrene kan handle indenfor, men det er stadig FORÆLDRENES ansvar, så må der måske bruges lidt ferie, afspaserring eller betales noget at andet sted… ( har jeg bare en super flexibel arbejdsplads som ingen andre kan nikke genkendende til så beklager jeg alle dem jeg hermed har trådt over tæerne…) buttom line is VI skal give gode forhold for VORES børn. Det er VORES ansvar
mor-til-to: Det er jo lige netop dét, det handler om. SÅ godt sagt!
@ Elfrid: Hvor vildt 🙂
Gælder det også for mænd, for ellers er vi da lige vidt i det lange løb?