Klokken 2030 – Elias bliver lagt en halv time senere end sædvanligt så han måske er endnu mere træt og så sover han en kende bedre?
Klokken 2330 – Elias vågner. Johan sover dødssøvnen. Jeg går ind til Elias og sidder helt stille ved siden af ham. Da han er rolig igen, falder han i søvn
Klokken 0015 – Elias vågner i et skrig, og efter et mislykket forsøg på at berolige ham i hans egen seng, tager jeg ham ind til os.
Kloken 0030-0130 – Elias sparker os i hovedet i maven, alle vegne.
Klokken 0130-0200 – Jeg putter Elias i hans egen seng
Klokken 0500 – 0515 – jeg roder rundt på gulvet på Elias værelse mens han skriger og hoster og skriger for at finde en sut til ham.
Klokken 0545 – jeg falder endeligt i søvn igen
Klokken 0700 – vækkeuret ringer
Sender dig et kosmisk knus….hvis det kan trøste så var jeg der – i helvedes forgår sammen med dig i nat.
Det tog os 2 timer at få Sigurd til at sove i går aftes – vi startede kl. 19:00
kl. 23:15 vågner han og skriger og nægter sutten.
Kl. 00:00 sover han igen for at vågne 5 minutter efter og starte forfra. Kl. 00:20 giver jeg op efter at have messet “en indi, to indi, tre indianer “for ham.
Ind i vores seng hvor han ved min mindste bevægelse vågner og klynker “Mor hvor er du”
Kl. 05:30 ringer væggeuret og vi står op.
Dagen i dag bliver ren overlevelse – hvor jeg skal minde mig selv om, at jeg skal huske at trække vejret.
….men i det mindste skinner solen i dag, måske er det et tegn til os med skrigeskiner om at der er udsigt til mere søvn i nat – man har vel lov at håbe :O)
Tusind tak for dit knus! Man bliver vanvittig af det her…
og sætningen “Mor hvor er duuuuuu?” gjalder også igennem lejligheden hos os…
Yrk! Det lyder godt nok ikke misundelsesværdigt. Hvordan sover han til middag? Sover han meget? Her har vi en hyper toårig, hvis hun sover eftermiddagslur. Faktisk har hun slet ikke sovet om eftermiddagen her i juleferien, og hun har derfor 7-9-13 været en drøm at putte – hun har været sød og ikke overtræt. Ellers er hun godt nok strid – græder ikke, men finder bare på alt for ikke at lægge sig til at sove – til stor gene for de resterende familiemedlemmer!
Vanvittig er en mildt udtryk vil jeg sige – kan skisme godt indimellem føle mig en smule skitzofren i nattetimerne…. ;O)
Fik iøvrigt læst din bog og sikke et par gode grin – den er så skøn og opløftende at læse, når man selv har været heldig at vinde en skriger :O)
Respekt!! – for at tage det med så godt humør og hovedet højt…
Altså vores søn på 15 mdr. er også typen, som helst ikke skal ha’ for meget middagslur mht. nattesøvnen, men vi er ikke i nærheden af det dér natteroderi, som I er ude i…(thank God – og 7-9-13!!). Hvordan hænger I sammen på sådan en mandag…?!?!
Det er jo vanvittig. Hvorfor er han ikke træt? Fatter ikke børns modstand mod at sove – altså forstår godt min datter på 7 år, der bliver ved med at snakke-snakke-snakke-snakke for at holde på mig, når jeg putter hende (gør jo det samme ved min kæreste, når vi ligger i sengen – damn, der er mange vigtige ting, der lige skal siges der).
Men altså småbørn, der insisterer på at vågne som Elias gør, det fatter jeg bare ikke det fede i. Han må sgu da også være træt?!
Det kan godt være mænd er fra Mars og Kvinder fra Venus – men børn er altså fra Out of Space. Det giver bare ikke mening – han er jo ikke sulten som en på 1 måned …
Tænk at du ikke har givet ham væk endnu … 😉
Synes godt nok mine døtre har hængt i en tynd tråd, når de har lavet samme finte …
Med risiko for at blive upopulær i blandt kommentarskriverne, så vil jeg bare sige, at 23-årige Katrine her faktisk glæder sig til det en dag bliver hende, som kan tage del i samtalen 🙂
Det er vist på sin plads, at jeg sender al min energi afsted til jer i dag!
Moaar hvor er duuuu?? Kender jeg godt, nu er det heldigvis taget noget af og nu vækker sætningen lidt smil hos pga følgende historie… Store-pigen på snart 5 sover ofte i vores seng! Så ofte at moren finder alternative løsninger for at få mest mulig søvn…for noget tid siden havde jeg så vendt mig modsat – altså lå med hovedet i fodenden- for bedre at få lidt ro og plads… Store-pigen vågnede i løbet af natten lidt op og sagde Moooaaaar hvor er duuuuu? “Jeg er lige her Skat” Kort- meget kort- pause hvor hun lissom orienterede sig lidt om hvor lyden kom fra… Så sagde hun; Hvor er JEG så??? 🙂
Også gode vibes herfra… Må virkelig bøje mig i støvet, og huske på jer, når jeg føler mig træt efter “kun” 6 timers søvn i træk, undskyld, det gør jeg aldrig mere! I har al min respekt, medfølelse og sove-voodoo-energier….
Du er sej! Og alle jer andre kvinder der ikke får jeres søvn. Jeg forstår ikke, hvordan I gør det. Jeg sender lidt drømmestøv og Ole-Lukøje vibes af sted til jer.