Med rystende knæ

Ok, det her er det vildeste!

Jeg begynder at forstå, hvorfor sportsrejser er sådan et hit blandt mange mennesker.

Vi er stadig lige her, og i dag sov vi længe, helt til klokken 8, Johan og jeg. Inden morgenmaden løb jeg en tur i det bakkede terræn. Det har været så svært for mig at være vedholdende med løb her i vinter – ikke så meget på grund af kulden, mere på grund af mørket, syge børn on-off, rejser og alt muligt andet, som hos de rigtige sportsfanatikere sikkert bare lyder som dårlige undskyldninger. Da jeg så endelig kom igen, faldt jeg så og bøjede ribbenene i den ene side af kroppen, og måtte bare vente. Nu er det bedre, og jeg er i gang. Godt hjulpet af denne tur. Efter morgenmaden var vi i fittnesscenteret, som ligger op af et bjerg, ca 15 minutter til fods fra hotellet. Der er der også en svømmehal, komplet med 25meters baner og startskamler og det hele. Jeg svømmede 20 baner, og var helt ekstremt selvtilfreds, men nu sidder jeg så og skal arbejde, med rystende knæ, hænder og muskler, jeg seriøst havde glemt jeg havde. Men jeg er i gang, og det sus, det giver er simpelthen for vildt. Det begynder at gå op for mig, at jeg måske har snydt mig selv for mange runder optur ved ikke at være mere vedholdende med det der træning. Helt klart en note to self.