Morgenmad hele dagen

2016-04-22 10.38.27

(Dette indlæg er sponseret af Lahme Kommunikation, fordi jeg har hørt om de her omtalte produkter igennem mit arbejde)

Nogle diners og restauranter i New York serverer morgenmad hele dagen. For ganske ofte, hvis man selv kunne vælge, er det det man har allermest lyst til. Jeg har sådan en dag i dag. Jeg har trukket stikket, arbejder hjemme, og prøver at undgå at skulle ned fra fjerde. Jeg afleverede Elias i morges og kunne næsten ikke kravle op igen: tunge arme, ondt i halsen og feber i øjnene (sådan føles det i hvert fald) og rimelig loaded på selvmedlidenhed.

Min kollega-søster Anne-Sophie introducerede mig for nylig for en ny slags morgenmad (læs: Snack), nemlig Guldklumper. Det er puffede havrekerner med tørrede hindbær og det smager fuldkommen fantastisk. I princippet skal man ikke putte sukker på (host), men hvis man giver sig selv et skud sukker og kernerne et skud sødmælk er det her i virkeligheden en dessert (med andre ord: MORGENMAD HELE DAGEN). De er fuldkorns- og nøglehulsmærkede, og så er de langt ude i familie med Guldkorn, som vi kender dem fra vores barndom – inklusive retro-bamsen Puff på forsiden.

Nå, men skål i Guldklumper, og hav en dejlig torsdag!

2016-04-22 10.35.37

2016-04-22 10.38.23

2016-04-22 10.38.09

8 kommentarer

  1. Det kender jeg godt. Morgenmad – eller bare mad – hele dagen. Og ned i gear, ja. Det er en menneskeret… og en klog investering, når man skranter. God bedring til dig.

  2. Godt at du passer på dig selv. Du har haft et hårdt program. Jeg skal helt sikkert prøve de der Guldklumper – med sukker

  3. Morgenmadsprodukter kan jeg altid spise. Faktisk er det det eneste, jeg har lyst til, når jeg er gravid. Jeg glæder mig allerede til at blive gravid igen, så vil jeg dælme inhalere guldklumper konstance og INGEN kan tillade sig at sige noget til det. Ingen, blev der sagt.

  4. Aih, hvor godt! Jeg røg lige tilbage til de særlige, udvalgte dage hjemme hos mine forældre, hvor jeg måtte nyde en lille portion af de guldkorn 🙂
    Tak for den påmindelse 😉

  5. Hej Katrine – ja, det var store sager, dengang, også i mit barndomshjem!

    Hej Mai – NEJ – i den situation, må man hvad man vil!

    Hej Susanne – du er altså så sød. TAK.

    Hej Charlotte – tusind tak!

    Kærligst
    J

  6. Hej Julia 😀

    Det der morgenmad ser bare SÅ godt ud. Jeg gad virkeligt godt at smage det, men hvor kan man købe det? Er det stadig muligt at få fat i det?

    Mvh. Annemette :)))

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *