Det kan være ret svært at stå for en nuttet baby. Svært er måske ikke ordet; det er nok snarere umuligt. Jeg kan i hvert fald ikke. Forleden var jeg sammen med min søster, Anne-Sophie, på besøg hos damerne bag The Baand. The Baand laver perfekte t-shirts i blød-som-smør-bomuld, og med pasforme, som giver én noget, i stedet for som mange andre tees, bare at gøre én lidt bulet de forkerte steder. Stine & Julie kører begge en benhård working-mum-barsel. Stines datter Frida er fire måneder (se nederst), og Noah, som jeg har hapset her er kun en enkelt lille bitte måned. De var absurd nuttede de unger, og deres mødre er så seje.
I anledning af Halloween og fordi damerne selv er toplækre i orange, er alle orange styles i shoppen nedsat med 40 % et par dage endnu – du kan se dem her. (Og hvis du køber får jeg hverken procenter eller halløj.) Den tee jeg har på på billederne er den her, og den har de pæneste slidser i siderne (det kan du se nederst i indlægget).
Her er damerne sammen med Anne-Sophie og baby Noah, og alle klædt i The Baand-toppe.
Meget svært ikke at blive overmandet af nuttethed her.
Og her den perfekte tee – eller endnu en i rækken af Stines og Julies genistreger.
Og her er lille Frida så også med på The Baands familiefoto – et par sekunder efter hun var vågnet af verdens længste lur: