Jeg har sovet her i nat. Og er vågnet som et andet menneske. Søvn har været et tema i mit liv, siden jeg fik Elias, og Sofus er heller ikke fan af den der søvn. Det er ind i mellem benhårdt, men jeg må sige at jeg har lært at leve med minus på den konto. Kaffe, chokolade, vand, frugt etc får det hele til at løbe rundt, men helt optimalt bliver det aldrig. Jeg har læst et sted, at man ikke kan indhente søvn, og man kan heller ikke sove på forhånd. Det handler om at få sin søvn hver eneste dag (eller allerhelst nat); og er det så ikke helt utroligt at tænke på, HVOR mange vi rent faktisk er i samfundet, som hele tiden sover for lidt? Som hver eneste nat bliver afbrudt fire gange fordi nogen skal tisse, skal have vand, vil snakke, vil vide hvorfor dinoerne uddøde, vil have sut, vil kramme, vil op, vi et eller andet, og som alligevel deltager på fuldt blus i det hele?
Jo længere tid jeg er mor, desto bedre forstår jeg den der med at det kræver en landsby at opfostre et barn – for så er der nogen til at våge, mens man sover. Og måske også nogen til at dele chokolade ud hvis natten alligevel ikke blev god.
Søde Julia, lidt chokolade denne vej, please! Vågnede af mig selv kl halv seks i morges efter to timers søvn. Nu e-learning og forskningsgrupper til sen eftermiddag. Det.bliver.hårdt.
Hej Marina – nu er du halvt igennem dagen… Håber du hænger sammen? Kh J
Åhh, hvor jeg kender det. Jeg har ikke sovet i 3 år, sådan føles det i hvert fald. Og i øjeblikket bliver jeg vækket noget nær hver time natten igennem. Min krop føles som om den har de vildeste tømmermænd, selvom indtaget i aftes kun var en sølle cola -light. Jeg er i øjeblikket i gang med et forkøb med en personlig træner, og der er dømt nul kulhydrater. Som træneren siger, du kan fylde kulhydrater på, når du kan mærke du går helt kold – du er ikke i tvivl. Men gu er jeg i tvivl. Jeg er gået kronisk kold af 3 år med søvnunderskud, jeg er altid træt og ved ikke hvad der er kost, og hvad der er natteroderi. Og der ligger en marsbar og en pose syrlig vingummi i skuffen og lokker. Og nu er den lille vågnet…
Hej Birgitte – det er mit liv, det der. Jeg kan heller ikke mærke noget, men jeg kan mærke at energien pludselig forsvinder, når jeg ikke får sovet. Mit fix var kanelsnegle… Håber den lille er vågen og GLAD!
Jeg er så på 11. År. Støn. Ok, de fleste nætter er det bare en gang jeg bliver vækket, men nogle gange om ugen er det flere. Mine unger er ikke og har aldrig været gode til at give sig hen til søvnen. Nogle gange er jeg helt desperat, men så kommer der en nat i ny og næ, hvor jeg sover hele natten. Sådan en har jeg haft i nat og jeg kan næsten ikke få armene ned 😀
Ps. Ikke om jeg begriber det med søvnhacking. Det er for vildt at man frivilligt vælger at blive vækket midt om natten for at få flere aktive timer i døgnet. Vildt.
Det kan godt være man ikke kan indhente søvnen, men alligevel føles det helt fortryllende en gang i mellem at vågne op efter en god nat med få eller ingen vækninger… Man har pludselig alt overskud i verden!
Hej.
Jeg lider med jer, det er ikke længere væk end man godt kan erindre. Det er også i den periode i livet at man finder ud af, hvorfor det at stjæle folks søvn, kan bruges som tortur.
Rigtig god søvn ;0)
Marie-Louise! 11. ÅR?! OH MY GOD! Du er en af hverdagens helte!
@Malene – nej, jeg tror heller ikke at man nogensinde sådan rigtigt glemmer det.
@Cecilie – nemlig; man kan ALT efter sådan en nat.