Der er de store ting i livet, man glædes over. Som vækker taknemmelighed. At få de børn, man ønsker sig, med den mand man hører til os. Tit er det de helt store ting i livet vi stormer afsted for at komme i mål med: Huset, man ønsker sig, Jobbet. Familien. Men jo mere jeg forstår og jo mere jeg lærer, desto mere går det op for mig at det er de små ting, de små glimt, der giver lykkefølelse og næring til .. ja… sjælen. Så her uden prioritering og uden filter, tre små usammenlignelige glimt af sommerfugle i maven.

Det er sommer, og jeg er så heldig at bo på Østerbro i København. Sådan ser en sen sommeraften ud. Så smuk, og den dufter godt. Se hvordan aftensolen spejler sig i vinduerne.

Min nye kjole fra udsalget i Paris. Blonder og silke på toppen og jersey i bunden. Og inden du kalder mig overfladisk, så læste jeg en gang en bog af Ranvita La Cour, som slog fast, at der er nogle ting (som i materielle ting), der løfter og varmer hjertet. Hjertevarmere. Og det må man godt stå ved. Den her gør det for mig.

Dette foto er af Sofus for et par dage siden. Da vi brugte endnu en feberdag sammen i sofaen med at se Ice Age 3. Sofus har lært at sige Mammut, og han sidder der på kanten af feberen og kalder på mammut og mælk, med et dynebetræk som Johan har sovet med, da han var barn. Samme dag begyndte Sofus at kalde sig selv for Tofu, og ville både kysse og kramme igen og igen. Jeg var så blød og øm at jeg skulle skrabes af gulvet. Kærligheden vokser for hver dag, og tænk at den kan.
Så sandt. Sidder og ser på mine børn, der har klippet plastik-prutte-papir i stykker og nu har hver en superhelte kappe på – Karl har suppleret sin kappe med et par Spiderman solbriller. Solen skinner udenfor, der er Sommersummarum i TV, jeg fik lov at sove til 7.30 i dag, selvom den lille røde stod op kl. 6. Grundlæggende holder jeg af hverdagen – men hold nu kæft, hvor jeg også ELSKER ferierne.
Kh
ps. Fed kjole 🙂
Virkelig dejligt indlæg og det er nemlig de små ting der tæller allermest, selvom det ikke altid føles sådan 🙂 Og ja siger også – virkelig lækker kjole
Sikke et fint indlæg, der nærmest bobler over af lykke.
Jeg mener helt bestemt også, at man gerne må have glæde af overfladiske materielle ting – alt med måde, ik’. 🙂
Nååårh, lille tofu! 🙂
Jeg glæder mig sådan til min lille Holger bolger selv begynder at melde sig til at blive kysset (i stedet for tvangskysseriet, der bliver praktiseret her i 8. måned) 🙂
Kære Dorthe – Holger, hvor er det et fint navn! Ja, de våde babykys er skønne! Og det der med Tofu, det kan jeg bare heller ikke stå for.
Sabrina – TAK – jeg er simpelthen så glad for den.
Og Bitten – man SKAL kunne elske begge dele og det er satme også en disciplin i sig selv!
Det der dynebetræk ligner noget jeg har sovet i som barn, altså lige inden alt skulle være turkis og sort i 80’erne.
,
Ellers er jeg helt enig i dit indlæg. Det er de små ting det bringer lykke. Sol mens man har ferie, friske jordbær fra haven (eller Rema 1000), morgenkaffe, en ny bog, ungerne der plasker med vand i haven ..
Efter en periode med noget sygdom som sendte mig derud, hvor jeg var på kanten af livet, kan jeg kun bekræfte, at det er så fucking ligegyldigt med store huse med bonede gulve – det handler om at finde glæden og fornøjelsen i de små ting. At opleve lykken i glimt, når barn og mand er lige dér, hvor man bliver øm om hjertet og er ved at smelte af kærlighed og stolthed. Se det vil jeg forsøge at huske mig selv på næste gang jeg brokker mig over at have for lidt plads og gulve, som i den grad trænger til en kærlig afslibning …
Skønt at stå frem med sine materielle glæder. Og skønt at stå frem med sin moderkærlighed, som bare overskygger alt. Og hvor er det vigtigt at have drømme og mål, som vi kan stræbe efter – ellers ville vi gå i stå. Men vigtigst er det da undervejs at nyde alt det, vi har lige her midt i livet!
Ja, er så enig. Det er de små fine ting, smil, oplevelser, dufte, følelser, tanker og fornemmelser, som giver hverdagen mening. Det er vandet på møllen. Som når en kold brise rammer ens krop når man ligger og steger i solen. Eller når en ung rebelsk udseende dreng rejser sig i bussen og giver plads, når man kommer ind med en tyg gravid mave. Og når man går forbi en rosenhæk på fortovet, der bare dufter så skønt så man må stoppe og og tage nogle dybe indåndinger. Eller når man får et kram af en god veninde, inden hun rejser på ferie i 14 dage, med ordene, ååh hvor jeg elsker dig. Eller når den man elsker elsker en igen. Dét gør livet værd at leve 🙂
Hverdag – epifanien bor jo her! Skønt indlæg.
… og Tofu! Er sikker på at en numerolog et eller andet sted bifalder hans personlige fortolkning af Sofus.