En femårsdag

Elias bliver fem i dag. Jeg forstår det ikke. Fem år? Det er fem år siden jeg troede jeg vidste alt om, hvad det ville sige at være mor, det er fem år siden jeg nærmest gik i koma over hvor svært det var, og fem år siden, det gik op for mig, at jeg skulle lære dette lille væsen at kende. Det øver jeg mig stadig i – at lære ham at kende, at finde ud af hvad han brænder for (for tiden), hvem han er og hvor vi skal følges hen (ud over til ørkenen for at være palæontologer.)

Men fem år? Jeg forstår det ikke.

Her er han. I selvopfundet, hjemmelavet Superhelte-kostume. Helten hedder Clinche – Klodens Beskytter.

Og her er hovedinteressen: Dinoer med dino på.

Og her er den kage, Elias og jeg brugte hele aftenen på, og som vi skal dele ud i børnehaven senere. Nej, der er IKKE sparet på sukker.

12 kommentarer

  1. Tillykke med ham. Utroligt som tiden flyver afsted.

    Min den ælste bliver snart 6, det kan jeg heller ikke forstå. Ej heller ikke at jeg har fået yderligere 2 børn på de 6 år. Ja det er jo ikke fordi man har ligget på den lade side.

    Tillykke til alle vores dejligt unger. Og til os, fordi vi har fået lige netop dem.

  2. Har virkelig svært ved at forestille mig, at min dreng en dag bliver fem år – lige nu møffer han bare rundt på maven. Og du har svært ved at forestille dig, at han en gang var så lille bitte… Stort tillykke med ham! Håber han får en fabelagtig dag i børnehaven.

  3. Stort tillykke. Jeg fatter heller ikke, hvor tiden bliver af. Sådan havde jeg det, både da den store fyldte 6 og nu her om 1½ måned, hvor den lille skal starte i børnehave og fylder 3. Jeg har ikke små børn mere. Jeg er ikke længere småbørnsmor. Mærkeligt.

    Kh
    ps. Fedt kostume.

  4. Elias er bare sagen, hjertelig tillykke på dagen, tab nu ikke kagen 🙂 Jeg ønsker jer alle en dejlig dag.

  5. Hjertelig tillykke med ham…ja tiden går stærkt – nyd hver dag Julia, for inden du ser dig om får han stemmeret og flytter hjemmefra…;-)

  6. Seje knægt! Her det en måned siden vi havde 5 års fødselsdag – dvs at Astrid er 07-barn og derfor skal i skole til sommer. TIL SOMMER! Du godeste som tiden flyver…

  7. Stort tillykke…og ja – 5 år…!! Vildt…tænk at han skal i skole en dag (om lidt…). Håber at I har nydt dagen…

  8. Stort tillykke – fødseldagen er måske ‘kun’ halvrund men lykken er stor og altomsluttende. 5 år – en evighed og for 5 minutter siden. Håber han og I får den bedste dag – smækfyldt med glasur, dinosaurer, gaver og glimmer <3

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *