I går tog Sofus sit første skridt. Derfor hejser jeg her den største ballon bagved den fineste bil (to hovedinteresser), jeg kunne finde. Jeg er ikke hjemme, men i Juhuland og arbejde. Så ja, jeg missede Sofus første skridt. Ligesom jeg var på arbejde da Elias tog sit første. Sofus er næsten et år nu, han er sød, smuk, sjov, glad og fuld af pep. Jeg er tosset med ham. Det stikker lidt at jeg ikke var der, da han trådte ud i intetheden og måtte stole på at gulvet og de fede ben bar ham, men jeg må simpelthen regne med at den kærlighed, omsorg og tryghed jeg (og alle de andre der elsker ham) giver ham hver dag, også findes hos ham, når det ikke er mine hænder der rækker ud efter ham.
Jeg kan godt forstå at det stikker lidt, men – ja – det er jo din kærlighed og omsorg, som bærer ham gennem livet. Så tilgiv dig selv, Julia…
tillykke med det! Håber hubby var hurtig med mobilen.
Og nu forstår jeg bedre hvorfor jeg syntes jeg så dig stige ud af et tog på vejle station i går. Det var nok fordi du gjorde det – og så skulle jeg jo have sagt hej. Jeg stod og ventede på at komme nord på efter 4 dages kursus.