Stemmeleg

Jeg har lagt min stemme i Aarhus. Den er væk. Pist væk. I torsdags holdt jeg foredrag (med flødeboller til – i anledning af min nye bog, som udkom den dag); fredag havde jeg to møder i smilets by, og halvvejs igennem det sidste havde jeg ikke mere at sige det med, jeg var kommet for.

Nu er den ved at komme tilbage. På sådan en knasende krageagtig måde, men hvis jeg spurgte den kloge kone jeg gik hos i gamle dage, da min mor lige var død, ville hun nok sige at det var et tegn, det med stemmen. Et tegn på at skulle tie stille lidt. Så det har jeg gjort denne weekend. Sovet, ammet, spist, leget og sagt ingenting. Nu synes jeg det begynder at være nok.

(Men selvom man ikke kan tale, kan man jo lige vinde noget her, ikk?)

6 kommentarer

  1. Sjovt, du nævner det – jeg tænkte, det samme igår. Da jeg mere og mere lød som en af musene fra Cirkeline, virkede det ligesom ligegyldigt at irrettesætte min 2årige søn i hans narrastreger. Og faktisk blev det også bare meget hyggeligere, da jeg holdt op med det.

  2. Hvis man ikke kan tale, så er det godt at man kan skrive. Er iøvrigt godt igang med din nye bog, er super godt underholdt indtil videre. Og tænker som altid meget over det du skriver. Har du sendt et eksemplar til vores alle sammens Mary?

  3. …men tak for et godt foredrag 🙂 og flødebolle! Som første ‘alene-begivenhed’ uden sove-forskrækket baby var det helt perfekt! Så tak fordi du brugte din stemme på det…

  4. Jep, jeg takker også for flødebolle og super foredrag i torsdags…godt at du lige nåede det med, inden stemmen forsvandt. Og hvor lyder det som om I har haft en hyggelig, dog stille, weekend 😉 God bedring.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *