Klamt klamt

Da jeg fløj til Berlin for nyligt, havde de i Kastrup Lufthavn ikke lige haft tid til at pille reklamerne for Valentines ned. Og jeg må indrømme, at jeg simpelthen synes den form får markedsføring er klam. At man lige skal købe en gave til manden eller konen for at få lidt ekstra lir / kys? Det svarer til, når kvinder synes de er sjove og fortæller hinanden at nu hvor manden har givet dem sådan en særlig fin gave, så skal han da nok få en ordentlig rusketur når han kommer hjem. Som om det er en eller anden form for materiel byttehandel?

Det bliver hurtigt sådan noget lummerklamt revypis, synes jeg – sådan noget med at man er særlig sjov, når man er sjofel. Jeg kan sgu ikke helt have det. Ligestilling, kærlighed, sex og omsorg køber man sig vel ikke til hos hinanden? Heller ikke for noget man kan rive ned fra en hylde i en lufthavn?

14 kommentarer

  1. Pingback: Klamt klamt
  2. Altså jeg synes den er sød.
    Jeg tænker slet ikke på sex når jeg læser den. Men hvis min mand ville glæde mig med en sød gave, ville jeg da benytte chancen for at kysse ham som tak, frem for at give ham et fladt håndtryk. Men ligge mig klar i sengen, ville jeg ikke, men det budskab får jeg ikke ud af den reklame.
    – det kommer selvfølgelig også an på gaven, hvis det er en støvklud, får han nok ikke et kys 🙂
    Hvis jeg købte en gave til manden, for at glæde ham, ville jeg forvente et kys som tak. Jeg får kysset nok i forvejen så det ville ikke være formålet.

  3. generelt tror jeg en del kvinder OG mænd prostituerer sig i deres forhold… jeg tror bare ikke man opfatter eller ser det som prostitution…

    Jeg synes også det er en klam kampagne, men jeg synes også det er lige så klamt at mange kvinder især, bruger sex som et pressionsmiddel overfor deres mænd for at få dem til at gøre ting… hvis ikke du tager opvasken, så får du ikke noget onsdagssjov! 😉
    Den slags kvinder kender jeg også…

  4. Enig! Det er sku lidt trist at man laver reklamer i 2011 over et tema som hører til i 1950érne. Hvad med denne her: http://www.youtube.com/watch?v=KuVw91D8pH4
    Hun knalder hvad som helst for en buket blomster? Og hvorfor er det kun kvinder, der vil gøre hvad som helst for blomster? Er det genetisk betinget?

  5. Aaarhghhh, jeg synes, den har så meget glimt i øjnene og tror også, det er meningen. Der ligger i de reklamer ikke en opfordring til, at “hvis du husker gaven, så får du en ekstra morgenput!”

    Var det ikke det, du skrev fornylig: For den rene er alting rent:-)

  6. Valentine’s day ER bare klamt!
    Har du virkelig hørt kvinder sige, at de vil sige tak til manden med sex???
    Jeg har til gengæld flere gange hørt nybagte mødre fortælle, at de skam var gået i gang med sexlivet, for ellers var det synd for manden… Han skal da ha lov!
    Dét synes jeg er en mærkelig holdning til sex.. og mænd i øvrigt også.

  7. Tak for alle jeres kommentarer – og Stine; ja, den har jeg også hørt. Men kvinden bliver jo lynhurtigt til en service for manden, hvis man tænker sådan. Hvis hans behov altid er vigtigst…

  8. Jeg synes også den er sød. For mig er det ikke noget med materiel byttehandel, men med at gøre hinanden glade. Mænd og kvinder er jo ikke ens. Mænd vil måske have mere sex og kvinder vil putte blomstret retro-tapet på alle overflader i huset. Så man gør lidt for hinanden, og fordi det er rart.

  9. Hvis min mand forærer mig et par Christian Louboutin har jeg ikke noget imod at kvittere med lidt sex.

  10. Kom til at tænke på denne tråd i dag, da jeg var til børneoptræden i den lokale kirke i anledning af fastelavn. Teksten var “Skabelsen” af Johannes Møllehave, og der blev bla. sagt:
    “Eva blev skabt af Adams ribben, og i taknemmelighed herfor, gav hun ham et kys!!!”

    Tror bare, jeg vil lade den stå.

    Senere lokkede hun ham så til at tage en bid af det der æble, og så blev hun specifikt idømt fødsel i smerte af Gud.
    Så fik vi det på plads.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *