Jeg er vild med plasticlegetøj. Eller dvs – det er Elias. Og alt hvad der ligner tog. Men forleden gik jeg ind i Build a Bear for lige at komme i ly for elementernes rasen. Jeg har aldrig været der før, og det sted er jo midt mellem alle børns ønskedrøm og mit værste mareridt. Jeg kan godt se, hvorfor man må elske deres ting som barn, men da jeg så en medarbejder stå og danse en hjertedans for en bamse og et barn, vidste jeg ikke hvor jeg skulle kigge hen. På en eller anden måde er det så rigtigt; men også bare så …. mærkeligt… Og se den her. Kanin forklædt som juletræ.
Jeg synes at det er afskyeligt. Jeg ville ikke give 5 kr. for den rædsel hvis den lå som spot-vare i netto. Og heldigvis tror jeg ikke at det ville være noget for mine børn. (krydser ALT hvad jeg har for at det ikke ændrer sig)
Crazy Place, det der BAB. Vi (som i Karla) fik et gavekort dertil, og vi gav den hele armen med smil og hjertevarmeri, da hun fik sin Kaninus. Hun har kun den ene, for hun vil lige så gerne give alle de tusind andre bamser herhjemme lillesøsters tøj på. Og i øvrigt: Hvad sker der for den kaninpåklædning. Direkte ækel!
Jeg har store problemer med konceptet. Det er bare for meget. Grundlæggende synes jeg, at bamser skal ligne bamser – uden alt det med tøj og gejl og sang og hjerte. Jeg er ret overbevist om, at en almindelig bamse trøster nøjagtig lige så godt og er nøjagtig lige så kram-bar som en med et hjerte i og som man kan skifte tøj på. Datter på 4 kigger på bamserne i vinduerne, når vi går forbi, men hidtil har hun ikke ytret ønske om en – og hendes halvstoresøstre har forbud mod i al godhed at give hende en, før hun selv evt. skulle begynde at interessere sig.
Kaninen forklædt som juletræ minder i den grad om hvad man løber på i USA gang på gang. Jeg har set butikker der sælger et bredt udvalg af kostumer til plastik-gæs som man selvfølgelig stiller på sin “porch” udenfor huset. Hvorfor? For at ‘pynte op til’ de forskellige sæsoner. Ikke lige min smag, men snakken om den tidligere indslag om rummelighed kommer man lige pludselig i tanker om.
Hvilken lettelse at læse, jeg ikke er ene om at syntes det her koncept er ekstrem usmageligt.
Vi var i lyngby Storcenter for et par uger siden, og barn havde sparepenge nok til at købe et nuttet (?) dyr, som man ved der bliver leget med i 4 dage, meen pyt – hun var jo ved at dåne over en plys-hvalp.
Ekspedient kører hele følelses-møllen af m kærlighed og venskab, mens jeg skuler i baggrunden indtil hun siger: hvis du må for din mor, kan vi jo også give den sin heelt egen stemme (læs: “lok din mor t at smide en 50’er i projektet”).
Hold K….. hvor er det bare tarveligt. Gæt om barn leger m den nuttede hvalp mere, og gæt om vi nogensinde kommer igen?!
Jeg har nu ikke noget imod konceptet som sådan. Min nu 11-årige søster har haft 2 build-a-bear-bamser og det har altså været noget af det eneste legetøj hun virkelig har været glad for. Men det kan nu også tage overhånd, jeg ved at en af hendes klassekammerater har 11 buildabearbamser! 11!
Jeg kan i øvrigt huske lige præcis hvornår min søster stoppede med at bruge hendes bamser. Vi skulle ind for at kigge på tøj til dem da hun var 8-9 år. Ekspedienten spotter min søster med det samme og løber overgearet hen til hende mens hun hviner af fryd over at de har samme navn og bliver så ved med at stille min søster det ene groteske spørgsmål efter det andet. Til sidst kigger Sofie op på mig, ruller med øjnene og siger ej jeg gider altså ikke købe noget og går ud af butikken. Og nu er den ene bamse givet væk til et barn og den anden er blevet hundens legetøj…
Jeg forstår simpelthen ikke forargelsen 🙂 Ja, de er ret grimme og for meget mange af de bamser, men hvis de ikke talte til nogens hjerter, mon ikke at der så ville være lidt kortere kø ind til butikken mellem jul og nytår?! Tænker da på om min lille dreng mon nogensinde får lyst til at sådan en BAB-bamse. Jeg håber det faktisk lidt, bare for at opleve den stemning, I beskriver.
Jeg forstår egentlig heller ikke forargelsen… i forhold til så meget andet der findes her i verden, så er en bamse i juletræs kostume da relativt harmløs? Jeg synes, de der Star Wars kostumer man også kan købe derinde er direkte morsomme. Klara har to bamser, og det har været en stor fornøjelse for både hende og mig, de gange vi har været inde og købe dem. Ja, måske lidt amerikansk, men stadig en total-oplevelse. Og jeg gad egentlig godt opleve andre ekspedienter gå lige så meget op i deres job. Så ku´ det da være jeg gad komme oftere i Magasin…
Dagmar bliver 3 år til februar. Hun havde STJERNER
ok – flot fummelfinger (!!)
Nå – hun havde STJERNER i øjnene, da hun lavede Kaninus! Og når børnene er solgt, er forældrene jo som regel også solgt!
Jeg var i hvert fald.
Det sjove var, da min faster på 75 ville have en BAB fordi hun synes, de er søde. Hun skulle også igennem hele møllen med dans og sang – og kunne ikke bare slippe diskret afsted med at købe en….
Jeg har ofte mødt nogle meget engagerede og søde butiks-medarbejdere, og det synes jeg er fantastisk.
Troede det var en Teletubbie dragt! Brandsmart ville det være med en kanin i teletubbie kostume!!
Jeg ville bare ønske det var mig, der havde fundet på konceptet – sikke det ville klæde min bankkonto…
Trine