Endelig, endelig, endelig… Jeg har haft tid til at sy. Lidt. Ganske lidt. Men det hjælper altsammen, og det sætter de samme i gang som yoga. Nemlig ro. Og fred. Og den lille taknemmelighed over at farver, former og endnu flere farver bare sådan kan bugte sig afsted. Det er det samme som at skrive i virkeligheden. Det kommer samme sted fra.
Tillykke med det. Som i helt alvorligt tillykke:) FEDT!!
Hvor fantastisk! Hurra for tid til sig selv, på den livgivende, inspirerende, rolige og hyggelige måde 🙂