I går fik jeg en mail, hvor jeg blev spurgt om hvorfor jeg ikke blogger om ting, der er endnu tætterere på? Her kommer nogle af svarene:
1. Jeg blogger ikke om mine venner, fordi de ikke orker at deres mødre læser på min blog, når der sker noget i deres liv. En anden grund er, at jeg prøver at holde tungen lige i munden i forhold til ikke at snuppe andres historier (for tit).
2. Jeg blogger ikke om Johan (yep – det er jeg også blevet spurgt om), fordi han lever sit eget liv, og fordi jeg ikke synes han skal være en statist her på bloggen. Desuden er jeg mærkelig blufærdig lige her – jeg vil gerne have ham for mig selv.
3. Arbejde – “Julia, hvorfor blogger du aldrig om dit arbejde?” Det er der flere grunde til. Jeg blogger faktisk om mit arbejde her ovre, men jeg blogger ikke om kunder, kollegaer og konkrete opgaver, før den enkelte opgave er slut. Tænk, hvis jeg kom til at afsløre noget, som de helst ikke vil have ud? SÅ er det bedre helt at lade være.
4. Elias – ja, jeg ved godt at det er kedeligt at man aldrig ser ham, og jeg elsker selv at se dem i øjnene, jeg læser om. Men på grund af Johans arbejde, og på grund af at jeg allerede sparer op til psykologhjælp (til ham eller mig, eller os begge) til når han opdager, at jeg har skrevet en bog om ham, synes jeg ikke han skal “bruges” til mere. Desuden er han så forbandet nuttet, at jeg jo næsten ikke kan være det bekendt over for resten af verden.
jamen det gir da god mening!! Og det er stadig en dejlig blog at læse!!!
Synes det er dejligt, at du beskytter dine nærmeste. Og som Maiken skriver, er det jo en skøn blog.
Og faktisk synes jeg det er skønt, at der er fokus på alle de små “oversete” detaljer fra hverdagen; gule sko, en mariehøne, drikkevarer og en masse nips. 🙂
Jeg synes faktisk, det er dejligt, at du ikke skriver mere om hverdag, mand og børn end du gør. Din blog er først og fremmest en jeg får masser af udsyn af at læse, og hvem har ikke brug for det!
jeg synes det er så skønt med “underspillede” Elias på billederne, netop detaljerne og ikke BARNET( – som vi andre åbenlyst ikke lan hamle op med ved hjælp af vores afkom 🙂 ) er i centrum, det giver god mening synes jeg
Jeg kan sagtens forstå dig!! Måske også fordi at jeg ser julialahme .dk og .com som værende dine personlige blogge og faktisk lidt dit brand (du er jo selvstændig og har vel på en måde et brand i dig selv…?!). Make perfect sense to me…
Sjovt nok er jeg af en hel anden mening end den der har sendt dig en mail.
Jeg synes i den grad du deler ud af dit liv – går super meget i dybden med skønne og sjove detaljer fra din og Elias’ hverdag – super hyggeligt og meget inspirerende at læse med på – for jow i en travl hverdag, så kan man glemme de små ting – og det husker du mig så på ! Tak for det 🙂
Smil fra Mia
Jeg synes også ,du deler på den fede, ikke-hemmelige og meget personlige måde, men uden at blive privat-privat. Jeg ved ikke hvorfor, men faktisk kan meget private blogs være svære for mig at sluge nogle gange. Noget med at jeg kommer med for langt ind hos folk, jeg egentlig ikke kender. En svær balance sikkert. kh én, der sikkert god kunne tåle at blive endnu mere personlig på bloggen ;o)
Jeg synes også jeg har dig rigtig tæt på (er jo faktisk også blevet krammet på Glostrup bibliotek 😉 ), og jeg synes netop det er så befriende at du blogger om andre ting end Elias, for jeg synes jo netop du giver et realistisk billede af hvordan det er for rigtig mange af os mødre: at vores børn er med os overalt i hjerte og hver en fiber, men vi tænker, føler, arbejder, nyder andre ting også, der også fylder i hovedet, og det er jo de tanker, du er så god til at dele med os, sammen med de “private” ting 🙂 Fra en meget tilfreds blog-læser
Jeg er faksis overbevidst om, at hvis jeg mødte dig og Elias en dag ville jeg nok være på nippet til at kramme ham, selvom jeg ikke kender ham. Eller … Altså, godt nok, at du liiiige holder ham lidt væk, ing?:)
Godt sagt, gode betragtninger om mand og barn, ja selvfølgelig vil du have dem for dig selv…