Venindekaffe

Inden Elias var jeg sådan en der drak kaffe. Det er jeg også nu – for det meste bare alene, dengang var jeg god til at mødes, god til at have laaaaange snakke i solskinnet og virkelig god til venindekaffe. I weekenden gjorde jeg det så igen: Venindekaffe i solen. Timelang samtale uden afbrydelser, og Ih, hvor var det bare skønt. Der er nemlig ved at ske noget: Der er ved at falde ro over tingene, Elias er blevet en stor dreng, og alting føles ikke mere så tåget. Hurra for foråret!

4 kommentarer

  1. Hej Julia

    Ja, ikke meget kan slå lange venindesnakke med god kaffe / the / vin – ja what ever, bare det at kunne sidde og fordybe sig i en snak uden afbrydelser. Selvom min mand er min allerbedste ven og selvom vi faktisk er rigtig gode til at huske de lange hyggelige snakke, så er der på en eller anden måde noget helt særligt ved en venindesnak – ja, man kan næsten føle sig født på ny 🙂

    Samtidig har du ret i det med, at jo ældre børnene bliver jo mere ro og tid bliver der til den slags – og heldigvis for det, ik’

    Jeg lever i en “moderne nomadefamilier”, med dine og mine børn – 4 i alt, med et hjem både i Kbh og på Fyn for at få tingene til at gå op med børnenes skoler (de kan jo ikke gøre for at vi voksne simpelthen blev nødt til at være kærester, selvom det umiddelbart var lidt op af bakke med geografien – at min mand så da vi blev kærester også var min chef, det gjorde ikke sagen lettere), men heldigvis er de nu mellem 9 0g 13 år, og det giver os langt mere frihed, end da de var mindre. Det er ikke altid nemt at finde tiden til venindesnakkene er ikke altid nemt, men jeg prioriterer det højt og glæder mig allerede til i morgen, hvor jeg sammen med en veninde skal til det vildeste Day Birger lagersalg på deres lager i Odense og derefter på café og spise frokost – super start på en god weekend.

    Kh Mette

  2. så er der altså håb forude og sig mig, er han begyndt at s-o-v-e om natten?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *